Hårfjerning der nede

Sådan får du en kæreste

giphy-10Må man skrive til en fremmed på facebook? Er tinder go eller no go? Må piger tilbyde drinks i byen? Og hvad med den klassiske, hvor din venindes fyr gerne vil sætte dig op med en af hans venner, hvad gør du? Jeg tog en snak med en af mine rigtig gode venner omkring det hele, og det avlede simpelthen det her indlæg (jeg har fået lov at dele). Det skal derfor nævnes, at følgende, tips, om man vil, ses fra mandens vinkel, og er hans personlige erfaring. Vi har ikke videnskabelig belæg for noget af det. Bare lige så det er på det rene.

Nå men tilbage til Sådan får du en kæreste – set fra fyrens vinkel så var hans allerførste kommentar, inden jeg overhoved havde spurgt om noget: “Fuck tinder i hvert fald” og så fik vi da ellers den slået på plads. Han mener bestemt ikke, at online dating app’s er vejen frem, ikke hvis det er en kæreste man søger i hvert fald. Jeg ved godt, at der er mange lykkelige kærlighedshistorier derude, men nu er det bare hans erfaring jeg deler. Grunden til, at han ikke mener at tinder er vejen frem, er den klassiske, det er for nemt at komme væk fra. Hvis man endelig skal bruge tinder, så bør man i hvert fald holde sig til at skrive med ganske få mener han, og får man interesse for én, så stopper man samtalerne med de andre. Så man ikke bliver forvirret over den store buffet, så at sige.

Én jeg måtte spørge ham om, var den her: Din veninde ser en fyr, og de synes det kunne være hyggeligt med dobbelt-dates. Hendes fyr har selvfølgelig en ven, der ville passe perfekt til dig, og de foreslår en dobbeltdate. Du står lidt og vakler, for du vil jo gerne møde ham fyren, som eftersigende både er pæn, sjov og sød. Men du synes samtidig, at det virker lidt for opsat det der med dobbeltdate. Især når det nu er første gang i to skal mødes. Hvad gør du? Spurgte jeg ham derfor. Han svar: Du prøver at smyg dig udenom. For det der med dobbeltdates er meget intimt, og især når det er jeres første møde. Tænk nu hvis det skræmmer manden totalt væk. Det gode råd er derfor, at din venindes fyr arrangerer en bytur hvor i tilfældigt mødes, eller en mindre fest, hvor der altså er flere end fire mennesker til stede. Så du kan se vennen an, og hvis det er hyggeligt kan du tage kontakt til ham efterfølgende, og senere kan det måske resultere i dobbeltdates – men din veninde og hendes fyr må altså lige væbne sig med tålmodighed med den dobbeltdate.

Må piger tilbyde drinks i byen? Kæmpe ja tak. Men, en vigtig pointe her er, at man som pige skal huske at spørge manden, man byder på en drink, om han har lyst til at tage en drink med sig, skåret ud i pap: “Hej (indsæt eventuelt kompliment her) kunne du have lyst til at drikke en drink med mig, jeg giver“. Mænd skal have det skåret ud i pap, og siger du bare om han kunne have lyst til en drink, kan hans, i forvejen ret berusede, hjerne meget vel tænke ja tak, og daffe. Du spurgte jo bare om han ville have en drink.

Udover det, så er et af hans rigtig gode råd også, at hvis du søger en date eller kæreste, så kig din omgangskreds igennem. Nogle gange står drømmefyren foran dig, men du har ikke bemærket skoven for bare træer. Eller du får måske øjnene op for en, som du tog kørekort med, gik i folkeskole med eller noget tredje. Grundene til, at du ikke har opdaget ham noget før kan være mange. Måske har du putter ham i vennezonen, måske tror du, at han har en kæreste, måske har du slet ikke tænkt ham som en potentiel kæreste eller date, men i har det bare altid sjovt sammen, eller måske er du interesseret, men tør ikke rigtig tage chancen, for hvad nu hvis du blev afvist? Men hvad nu hvis du ikke gjorde? Livet handler om at tage chancer (dette et råd taget direkte fra min mor til jeg), og det har hun så ret i. Især også når det handler dating, for hvis du gerne vil have en kæreste, eller bare komme lidt ud, så bliver du også nødt til at handle. Hvis du savner inspiration til sjove og mindre akavede dates, kan du finde dem i det her indlæg. Du kan ikke bare læne dig tilbage og forvente han ringer på din dør, personlig erfaringen der taler her, for det sker simpelthen ikke. Så åben øjnene og tag nogle chancer, hvad er det værste der kan ske?

Et sidste råd, jeg har hørt ham sige flere gange er: Du skal for guds skyld ikke lave om på dig selv, og slet ikke for en mand. For kvinder er nu engang smukkest de øjeblikke hvor de er sig selv tro 100%. Det kan dog være svært at være sig selv, og ikke pynte op med glimmer og filtre, især i den her tid vi lever i, men uanset hvor meget du gerne vil have et forhold, så er det ikke værd at lave om på dig selv for. Husk det, og husk også at nyd hvor du er nu. Det hele skal nok komme, også til dig, når du mindst venter det – det lover jeg.

Det er forresten ikke første gang, at samtaler med min ven har avlet indlæg, han var nemlig også inspirationen til det her indlæg om drengeproblemer.

Få besked om nye indlæg ved at tilmelde dig her og følg med på Facebook her og Instagram her

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55
   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hårfjerning der nede