Min anonyme læser #1 Opslugt af medierne

Selviscenesættelse

22831179_10212894243047623_845233122_o-2Forleden stillede jeg mig selv det spørgsmål, hvad er selviscenesættelse egentlig? og min første tanke var en der gerne vil vise sig frem. Det slog mig så, at jeg aldrig har været hende der ville vise sig frem, eller hende der stod frem, hverken i folkeskolen eller gymnasiet, eller til familiekommensammen. Jeg glemmer aldrig da jeg skulle holde min første tale. Det var til min konfirmation. Aldrig har jeg været så nervøs, og jeg tror vitterligt kun, at 5% hørte hvad jeg sagde, fordi det gik så stærkt, at ingen nærmest nåede at opfatte at jeg holdte den. Spørger du flere af dem nu, vil de altså ikke vide, at jeg holdte en tale til min egen konfirmation, fordi jeg var for nervøs. Overfor min egen familie. Men jeg har altid været hende den generte, nervøse og stille, især hvis jeg skulle stå foran flere mennesker. Derfor slog jeg ordet selviscenesættelse op, for virkelig at se, om det er et ord jeg nu kan forene mig med. Den korrekte definition af selviscenesættelse er: en persons bevidste formning af omgivelsernes oplevelse af vedkommende, fx gennem opsigtsvækkende opførsel eller udseende. I hvert fald i følge den store danske. Det handler altså om at opføre sig på en bestemt måde for at vække opsigt og interesse hos andre. Det at blogge er selviscenesættelse, men det er det vel også, at poste et opslag på facebook? Der er vel egentlig ikke, den store forskel. Du vælger selv hvem du vil være venner med på facebook, og dermed hvis opslag du gerne vil følge, du vælger også selv hvilke blogs du gerne vil følge, og hvilke indlæg du vil læse. Ja det er selviscenesættende, og det ord, har en eller anden negativ klang i mine øre, men behøver det nødvendigvis at være det? Hvad ligger der i ordet for dig?

Jeg tror selviscenesættelse kan ses på mange måder, og mange af dem vil nok være negative. Fordi det i bund og grund virker som et råb om opmærksomhed. En af mine venner fortalte mig, at han vitterligt kun ligger billeder op på instagram, når han keder sig, i min verden = et råb om opmærksomhed. Og jeg tror bestemt ikke han er den eneste der gør det. Uanset om det er fordi man keder sig, vil vise verden hvilken flot kage man har bagt, tegning man har tegnet eller vise at man igen har været oppe og træne (uden dokumentation på de sociale medier gælder træningen ikke, det ved vi alle jo), ja så sammenfatter jeg det med et råb om opmærksomhed. Men i min verden, behøver det altså ikke at have en negativ klang, eller hvad?

Når jeg laver indlæg til bloggen, eller ligger billeder op på de sociale medier, så er det også et råb om opmærksomhed. Oftest råber jeg om opmærksomhed på et bestemt tabu eller emne, for at få dig til at stille dig nysgerrig til det, lidt ligesom her. Andre gange deler jeg personlige historier for at skabe opmærksomhed om, at du ikke er alene om en følelse eller tanke. Der er, som oftest, et budskab bag, og når jeg skriver “som oftest” er det fordi, at jeg selvfølgelig også engang imellem poster “bare for at poste”, jeg er også kun et menneske i en narcissistisk kultur.

Selviscenesættelse er et ord jeg er blevet meget bevidst om efter at have blogget i noget tid. I starten fyldte det egentlig slet ikke, for der var bloggen slet ikke særlig personlig, men det er den blevet, meget endda. Jeg tænker tit over min egen grænse, om jeg overskrider den eller presser mig selv for meget i den her bloggerverden. Men jeg har heldigvis lært at mærke efter, holde mine pauser, trække vejret og hele tiden have mig selv med. Ellers tror jeg hurtigt det kan stige en til hovedet, altså de sociale medier, og det kan de, vil jeg mene, uanset om du er blogger eller ej. Man tænker måske ikke dybere over det i øjeblikket hvor man slår et billede op på de sociale medier. Tænker ikke over hvorfor man gør det, med hvilket budskab, nogle gange gør man det bare fordi. Men for 10, 15, 20 år siden, havde vi på ingen måde den trang til at vise alle hvad vi lavede, hele tiden. Den trang kan jeg godt nogle gange stille spørgsmålstegn ved, og det kan også nogle gange skræmme mig, at vi er nået hertil.

Få besked om nye indlæg ved at tilmelde dig her og følg med på Facebook her og Instagram her

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min anonyme læser #1 Opslugt af medierne