Idag taler vi om oppustethed og prutter

Søndagsensomhed

tumblr_n0z8kg2gge1qekcrso1_500Eller, skal vi kalde den singleensomheden. Den rammer bare typisk om søndagen, når du iført din alt for store hættetrøje og med uglet hår (hvilket forresten ikke stammer fra sex, men fra at du har ligget i fosterstilling og set netflix hele formiddagen) og som du for øvrigt prøver at skjule ved, at have snoet op i en traditionel knold, jokker ned af gaden mod den lokale Netto for at købe chokolade, og meget af det, møder alt for mange fingreflettende, tungekyssende, thi-hi fnisende og huskøbsdrømmende par. Lige dér, der rammer den dig ekstra hårdt. Og du ved det godt, allerede når du træder ud af døren derhjemme sukker du, bevidst om, at du nu skal ned og møde alt det, som du i din Netflix rus egentlig drømmer om.

Men så er det jo godt, at vi har Tinder. Som lige kan pifte en stemning op, give et boost selvtillid igennem overfladiske match og desperate beskeder. Bonus er, at du altid bare kan slette lortet igen mandag, når du frisk starter på en ny uge, og som oftest, har glemt alt som søndags-single-ensomheden. Sarkasme kan forekomme, jeg synes selvfølgelig ikke, at Tinder skal være løsningen. Hvad jeg synes om Tinder, fik jeg vidst slået fast i det her indlæg. Hvis man forresten kunne se, hvor længe Tinder i gennemsnit er en aktiv app på diverse telefoner, pr. download, så tror jeg ikke at 1,5 dage er meget galt.

Man kunne selvfølglig også glemme Tinder og diverse andre dating apps, og trække sig selv op af det hul man har gravet søndag efter søndag, og se lidt lysere på det hele. Se på alt det man har i vente, alt det man kan glæde sig til, men ikke mindst, se på alt det man kan lige nu. Min taktik, og du må gerne låne den, er, at fylde søndagene med noget af alt det jeg elsker at lave. Måske, er det nogle af de ting jeg vil komme til at nedprioritere når jeg en dag får en kæreste, måske ikke. Men om ikke andet, kan jeg ligeså godt fylde dagene med det, jeg virkelig elsker at lave (og ja Netflix er dejligt, men kortene på bordet, det er tidsfordriv). Nogle af mine favoritbeskæftigelser, eller små ting jeg elsker at fylde mine dage med, kan du læse her. Og jeg siger ikke, at der ikke skal være plads til de ting i et forhold. Jeg siger ikke, at alt er tosomhed når man bliver kærester, der skal være plads til begge parter i et forhold, både sammen og hver for sig. Måske endda især det sidste. Det jeg siger er, at du har et valg. Enten kan du sidde og synke ind i singleensomheden med din dyne, eller du kan tage ud og nyde livet lige præcis dér hvor du er lige nu, måske er det et sted du kommer til at savne.

Og JO der skal også være plads til singlesøndage, med dyne og Netflix, selvfølgelig skal der det! Det er der også hos mig, bestemt, det er bare undtagelsen fremfor reglen her. Vi har vel og mærke kun 2 fridage i ugen (de fleste i hvert fald) og det er da fjollet, at sætte den ene dag af, hver uge, til at være ked af at være single, og ensom, især hvis du de seks andre dage i ugen, har det helt okay med at væge single. Men jeg ved også, både af erfaring og af snak med veninder, at man kan være helt okay med at være single den ene dag, og så rammer søndag, og så har man glemt alt det sjove. Derfor synes jeg da det er oplagt at vi deler nogle af de ting vi elsker ved at være singler, for lige at huske hinanden på, at det kan være super dejligt, og at det også skal nydes, jeg har delt 10 ting jeg elsker ved at være single her.

Få besked om nye indlæg ved at tilmelde dig her og følg med på Facebook her og Instagram her

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Idag taler vi om oppustethed og prutter