Idag taler vi om lort

Vil man altid have det man ikke har?

22812897_10212896984036146_2091009801_oVil man altid have det, man ikke har, eller føles det bare sådan i nuet? Det føltes sådan for mig, at jeg ville have alt det jeg ikke havde, indtil for nogle år siden, hvor det ændrede sig markant. Men hvis jeg tænker tilbage, helt ned til de små klasser i folkeskolen, var det typisk sådan, at man ville have det legetøj, eller de glansbilleder vennerne havde. Her byttede man sig til de seje klistermærker, glansbilleder, servietter eller Spice Girl billeder. Dengang var det nemmere, for der kunne man bare bytte, og der handlede det typisk om små ting. Som årene gik, og jeg blev ældre, ændrede mine interesser sig også i takt med dette, og pludselig var det udseendet og kroppen der var i fokus. Hvorfor dette skift ved jeg ikke, men jeg tænker det er naturligt i forhold til ens alder, puberteten, brysternes voksen og make-uppens indtræden. Mit fokus begyndte i hvert fald at ligge på udseendet. Hvis jeg så en pige med flot mørkt hår, kiggede jeg på mit eget, leverpostejsfarvede/kommunefarvede hår, og tænkte at det var kedeligt. Hvis jeg så en pige med et par store flotte bryster, kiggede ned ad mig selv, ned på mine små gajoler som man ville sige, og tænkte at de var for små. For små, og for kedeligt, men i forhold til hvad, det spørgsmål ville jeg ønske jeg havde stillet mig selv dengang.

Måske pigen med det mørke hår, så på mig og tænke, at mit leverpostejsfarvede hår var flot, og måske de piger, med de store flotte bryster, så mine små bryster og tænke, at de var pæne. Forskellen fra da man var lille var, at man ikke længere bare kunne bytte. Man måtte ligesom deale med det man nu engang havde fået, og det resulterede i forvirring, misundelse og identitetskriser. Jeg bemærkede det mest af alt på mig selv, da jeg en dag tog mig i, det ene øjeblik at være misundelig på en kvinde med større lår end mine egne, for det næste øjeblik at være misundelig på en kvinde med mindre lår. Kort sagt. Jeg ville have alt det jeg ikke havde, også selvom, at jeg ganske kort tid forinden lige ville have haft det modsatte. Det giver jo ingen mening! Hvorfor var jeg så hård ved mig selv?

Men, jeg kan umuligt være den eneste, der har vendt mit syn på min krop efter hvad jeg har set i andre. Den med lårene er ikke engang opdigtet. For hvis du er forvirret oveni hovedet over din krop, kan det at sammenligne sig selv med andre forvirre endnu mere, og så kan man ligeså godt lade hver. Da jeg var på min laveste vægt havde jeg et issue med mine lår. Jeg kunne ikke finde ud af om de var store eller små, fordi jeg var lille af vægt, tynd om man vil, men mine kilo har altid placeret sig på lår, hofter og bagdel. Derfor var det klart også dér der var mest “fylde”. Men fordi jeg ikke selv kunne hitte hoved og hale i, om mine lår, i mit hoved, var store eller små, gav det tankerne frit spil til at forvirre endnu mere. Så hvis jeg så en pige med tynde lår, var mine tykke, hvis jeg så en med fyldige lår, var mine for tynde. PRES!

Store bryster er også noget jeg længe gik, og så med store øjne efter. Jeg satte lighedstegn mellem bryster og det at være kvindelig. Da jeg selv kom i puberteten, og udviklede mine kvindelige former, fulgte brysterne aldrig rigtig med. Det gjorde mig ked af det. Mange af pigerne i min klasse havde fine fyldige bryster, mens jeg følte, at jeg bare havde to druer der ikke engang kunne udfylde en A-skål. Det påvirkede mig længe. Påvirkede mit selvværd og mine tanker. Noget fortalte mig, at jeg ikke var rigtig kvinde, før jeg havde former dér. Tankerne om at få lavet mine bryster begyndte derfor at melde sig, og fylde, mere og mere. Tankerne blev en dag til virkelighed, og jeg byttede mig til store bryster, for penge, som man byttede sig til det pæne klistermærke med glimmer i folkeskolen. Jeg levede i to år med mine silikone bryster. Var jeg lykkelig? Følte jeg mig mere kvindelig? Havde jeg mere selvværd? Nej, nej og nej. Store bryster er ikke ens betydende med lykke. At få fjernet mine implantater var lykke for mig, for da fik jeg øjnene op for, at en kvindelig kvindekrop, ikke handler om udseende, men om den følelse kvinden bag kroppen har i maven. Jeg fandt ud af, at jeg hele tiden havde haft det flotte klistermærke, jeg skulle bare kigge grundigt nok på det. Til dig der overvejer at få lavet bryster, fordi du tænker det måske kan gøre dig glad, måske kan det, men du må ikke tro, at der er et lighedstegn mellem store bryster, lykke og glimmer.

Generelt er det egentlig også mit budskab. Det er ikke lig med lykke, eller mere glæde, at lave om på sig selv udenpå. Det handler om hvad man tænker indeni. Så når du næste gang ser på en person, og tænker misundelsesværdigt på hvor flot hendes hår, krop, smil eller hænder er, så prøv i stedet at arbejd med tanken Wauw hvor har hun en lækker krop, den passer virkelig godt til hende – og i stedet for her, at kigge på dig selv og begynde på noget negativt, så slut af med – og min passer virkelig godt til mig. Jeg bruger den selv, helt automatisk efterhånden, og du må gerne låne den. Når jeg ser en flot pige, ser på mine smukke veninder eller ser en reklame model, så tænker jeg positivt om dem, men ligeså positivt om mig selv. For jeg ved, at det ikke giver mig noget godt, at sammenligne mig. Jeg er som jeg er, helt almindeligt, helt perfekt og fyldt med glimmer, og det er du også!

Få besked om nye indlæg ved at tilmelde dig her og følg med på Facebook her og Instagram her

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Idag taler vi om lort