5 sundhedsmyter du bare skal droppe nu vol 3.0

8 gode grunde til at hoppe i bikinien

23201922_10212960016171910_989671162_nMåske lidt atypisk tidspunkt at poste om bikinien, men idag rejser jeg på ferie, og hold nu kæft jeg har glædet mig, som et lille barn glæder sig til jul. Hvis jeg skal visualisere hvordan jeg nogenlunde så ud, da min mor spurgte mig om jeg ville med, kan det nok bedst gøres ved, at du forestiller dig en af de der tegneseriefigurer, der hopper op og ned, alt imens deres øjne omformes til hjerter der popper ud og ind af hovedet på dem. Kan i se det for jer? Jeg kan slet ikke kan huske, hvornår jeg var på min sidste ferie med sol og varme. Det trænger jeg til. Det trænger vi til, min familie og jeg, efter en hård sommer herhjemme, læs lidt af historien her.

Så nu tager vi væk fra det hele. For at nyde hinandens selskab, for at koble af, få lidt kulør, forhåbentlig, alt sammen med et glas rosé i hånden og bikini på, og jeg glæder mig til det hele. Jeg har slet ikke været i bikini i år, eller jo det passer ikke, jeg var i bikini da jeg var med min mor i spa, hvor dette billede blev taget, men ellers ikke. Tanken om at skulle i bikini skræmmer mig ikke (mere). For et par år siden havde tanken skræmt mig fra vid og sans. Bogstavelig talt. Min krop og bikinien har ikke altid været så gode venner som nu, jo egentlig var min krop og bikinien nok fine venner, det var mine negative tanker der spolerede deres venskab. Én særlig tur til stranden står stadig meget klart for mig. En sommer for en del år siden, hvor jeg begyndte at græde over at føle mig så forkert. De kom først til mig, da jeg havde fået min bikini på, men så skyllede de også indover mig, de negative følelser og de ubehagelige kropsfornemmelser. Det var dengang jeg stadig havde mini implantater i mine bryster, og det var dem der medførte følelserne, som jeg ikke kunne rumme. Historien om brysterne har jeg delt på bloggen, og du kan læse den hele her del 1, del 2 og del 3. Det handler ikke om historien, men om fornemmelsen jeg fik i maven, det gjorde, at jeg følte mig så forkert, det ødelagte min standtur, og dét gør mig ked af at tænke tilbage på. Derfor har jeg arbejdet rigtig meget med mine tanker, mig selv og mit selvværd, og det har idag gjort, at mine tanker lader min krop og min bikini være venner i fred og ro. De blander sig ikke længere, men støtter nærmest op om venskabet, og dét er befriende, især når jeg skal ned og bo i en bikini i 7 dage nu.

Livet, og især sommeren, som vi har haft den, er for kort til at lade krop og bikini være uvenner. For din krop er nu engang smukkest som den er skabt, og som du bærer den, gerne med så lidt tøj som muligt, og den vil se ud på samme måde imorgen, og dagen efter der og dagen efter der. Derfor slutter jeg lige af med at dele 8 grunde til, at det er bedst bare at lade bikinien og kroppen være venner i fred.

  1. Fordi sommeren kun varer et par måneder, og de måneder skal ikke spildes.
  2. Fordi din krop fortjener sommerkulør uanset hvordan størrelse, form eller mærker.
  3. Fordi du er lækker i din krop. Længere er den ikke.
  4. Fordi der ikke er nogen rigtig eller forkert bikini, så du kan hoppe i lige den form for bikini der passer dig.
  5. Fordi appelsinhud er noget vi alle har, eller vil få, så du behøver ikke gemme det væk.
  6. Fordi strækmærker og ar kun er en måde at vise din historie med din krop.
  7. Fordi det til tider er alt for varmt til at bære andet end bikini.
  8. Fordi du er helt almindelig, og det er helt perfekt.

Og husk, at et glas rosé klæder enhver bikinikrop.

Få besked om nye indlæg ved at tilmelde dig her og følg med på Facebook her og Instagram her

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 sundhedsmyter du bare skal droppe nu vol 3.0