Hvis jeg skal være ærlig så... (part 3, i 9200 meters højde)

Bliver du tyk af dine p-piller?

92766710-2349-0133-76fa-0aecee5a8273Jeg er i gang med en lydbog ”glæden med skeden” hedder den, jeg fik anbefalet den i en kommentar i det her indlæg, og jeg må indrømme, at selvom jeg i starten tænkte, at jeg ville blive træt efter et par kapitler, er jeg nu næsten færdig. Den bog har lært mig utrolig meget, og jeg kan anbefale alle kvinder at læse, eller høre, den. En af de ting, jeg blev rigtig glad for at bogen vendte var myten om, at du tager på af hormonprævention. Hvilket bogens forfattere, som forresten er to medicinstuderende, hurtigt fik afkræftet. Du bliver ikke tyk af p-piller, men du kan godt tage på i forbindelse med at begynde på dem.

To meget vigtige pointer i forhold til vægtøgning og hormonprævention er 1) kærestekiloene og 2) puberteten. De to hyppigste årsager til, at man starter på hormonprævention er, at man enten får en kæreste, eller kommer i puberteten, og oplever utrolige ubehageligheder ved menstruationen, som hormonprævention eftersigende skulle kunne dæmpe (det hjælper nogle, det hjalp mig, læs mere om min erfaring med prævention her). Hvis vi starter med kærestekiloene, så sniger de sig på, som navnet antyder, når man har fået en kæreste. Der bliver pludselig hygget mere, spist godt, drukket en rødvin eller flere, og især efter de første par måneder, når man er over det stadie, hvor man har passet på ikke at spise for meget, for man skulle jo nødigt virke oppustet i hans nærvær. Pludselig slapper man mere af, spiser normalt, måske lidt mere end før, især af de søde sager, fordi man bruger weekenderne på at ligge i ske og spise pandekager eller bland selv slik, oplever at vægten stiger. Denne vægtøgning forbindes hurtigt med præventionen, fordi det jo passer meget godt med, at man startede med den i forbindelse med, at vægten begyndte at stige. Men det er ikke præventionens skyld.

Hypotese nummer to handler om puberteten. Her sker en naturlig ændring af hormonerne, og mange kan også opleve en vægtøgning i denne periode. Det hænger måske også sammen med, at flere begynder at gå i byen, drikke alkohol, spise mere usundt eller lignende. Mange begynder her på at tage hormonprævention, enten grundet stærke menstruationsmerter, eller fordi de begynder at blive seksuelt aktive. Kroppen er her i en forunderlig forandring, og der kan være mange årsager til vægtøgning. Men det er ikke præventionens skyld.

Det der kan få vægten til at stige i forbindelse med hormonprævention er ødemer. Ødemer er væskeophobninger som kommer af ubalancer i kroppen, og de kan derfor forekomme når man starter på hormonprævention, fordi ens hormoner ændres og kroppen nu skal til at finde sin nye balance. Men det er væske, og ikke ekstra fedt der kan ses på vægten. Kroppen vil i derfor også være i stand til at udligne dem, når kroppen har fundet sin nye balance, så du vil slippe af med dem igen. Men de kan opleves, og her er det vigtigt, og rart at vide, at det ikke er fedt der lige pludselig, af mystisk årsag, begynder at fylde i kroppen. Fedt tager du på når dit energiindtag er højere end dit energiforbrug, og hvad du, kostmæssigt, bliver tyk af, eller ikke bliver tyk af, har jeg skrevet mere om her og her.

Få besked om nye indlæg ved at tilmelde dig her og følg med på Facebook her og Instagram her

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvis jeg skal være ærlig så... (part 3, i 9200 meters højde)