Tøjstørrelser er bullshit

Der er forskel på at beundre og misunde, det ved jeg nu

23513322_10213017934459831_1562821340_n-2Det her indlæg er skrevet i 26 graders varme på Gran Canaria. Men du læser det når jeg har vendt snuden hjem mod kolde Danmark. Jeg skriver det fordi, at mine tanker igår blev skudt 5 år tilbage, med samme kraft som der frigives når du slipper grebet om en spændt slangebøsse. Det der gav anledning til mine tankers flyven, var vores vandaerobic instruktør på hotellet, der gav den gas foran hotellets gæster i poolen. Det mindede mig om dengang, jeg så misundeligt til, mens instruktørerne i fitness centrene afholdte deres hold. Dengang jeg misundte alle instruktørerne, fordi de stod så knivskarpt, for deres dygtighed og entusiasme og særligt deres udstråling. Jeg misundte deres flotte stærke arme. Deres velproportionerede kroppe. Deres muskuløse, men stadig feminine, ben. Men når jeg tænker tilbage, så nok især udstrålingen egentlig. Deres smil. Det var en form for regel jeg havde lavet i mit hoved. Uanset hvilken instruktør jeg så, så var hun et ideal for mig. Jeg ville være ligesom hende. Selvsikker og stærk.

Så jeg besluttede mig for, at blive instruktør. For hvis jeg fik titlen, så ville jeg jo blive ligesom dem. Det var jo logik for burhøns. Samtidig synes jeg at træning var sjovt, jeg havde fundet mit yndlingshold i Fitness World, og jeg tænkte, at det var en smal sag. Så jeg tog til audition. Jeg svedte, mest på grund af nervøsitet, og mest i armhulerne. Gjorde mig meget umage, for jeg ville jo det her. Jeg tænkte, at det svære først kom når vi skulle til at snakke eksamen. Men jeg plejer at være god til eksaminer, så det holdte min gejst oppe. Og så, når jeg stod med mit diplom, så var jeg i kasse med instruktørerne, jeg ville få mit mikrofonbælte og være som dem. På det tidspunkt tænkte jeg alt for langt frem, men det vidste jeg ikke der. Jeg vidste heller ikke, at man ikke får sit eget bælte, men låner det af Fitness World, mindre detalje jeg nu nok skulle overleve.

Men jeg dumpede, ikke eksamen, nej auditionen. Jeg gik ikke engang videre til næste dag. Måtte vende snuden pænt hjemad, og indse at jeg ikke var god nok. Jeg har aldrig dumpet noget, okay det passer ikke, jeg dumpede min første teoriprøve da jeg tog kørekort, men udover det, intet. Derfor gjorde det ondt. Det gjorde mig ked af det. Tanker som “du er heller ikke god nok” og “Du kan ikke finde ud af noget” afløste hinanden hele turen hjem. Negative, nedladende, tanker kørte om kap i mit hoved. Jeg havde negligeret auditionen, fordi mine tanker var på at blive som instruktørerne, og mindre på, at blive instruktør. Viljen til rent faktisk at stå og undervise var der kun i mindre grad. Så mine tanker var uopmærksomme på, hvor meget det egentlig krævede. Jeg, der ellers havde trænet mange timer, stået hjemme og øvet, var ikke god nok. Jeg tog ikke til den audition, fordi jeg ville være instruktør. Jeg tog til den, fordi jeg ville være ligesom dem, instruktørerne. Jeg tog til den, fordi jeg tænkte, at får jeg titlen får jeg kroppen, udstrålingen og smilet. Det er meget naivt, det kan jeg godt høre nu. Men sådan var det nu engang at være mig, ung, naiv og usikker på mig selv. Sådan var det i mit hoved, da jeg troede jeg skulle leve op til alt muligt jeg ikke var. Jeg er glad for jeg idag kan se på instruktørerne, og aerobicinstruktøren ved poolen, og stadig beundre deres flotte kroppe. Beundrer deres gejst når de underviser, beundrer deres udstråling og lyst til at tage andre igennem deres træning. Jeg beundrer dem, men misunder dem ikke længere, for jeg er glad i den krop jeg er i. Ikke fordi den ser ud på en bestemt måde, men fordi den er min, og fordi det er spild af tid at ville være i en anden krop end ens egen. Spild af tid og energi, som du i stedet kan bruge på at lære at omfavne ligepræcis det DU har. Der er intet galt i at beundre, for der er stor forskel på at beundre og misunde, det ved jeg nu.

Få besked om nye indlæg ved at tilmelde dig her og følg med på Facebook her og Instagram her

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tøjstørrelser er bullshit