Skrivekrampe

Et hårdt år

25105680_10213249110999100_946010711_nÅret 2017 synes jeg på mange måder har været rigtig svært og hårdt. Det er på en eller anden måde blevet året, hvor det at miste har været i fokus. Jeg har mistet på flere måder, og her ved årets afslutning fylder det rigtig meget, og jeg kan godt mærke, at det tærer meget på min energi disse dage. Det har for første år givet mig følelsen af, at jeg glæder mig til januar, så jeg kan komme væk fra 2017. Tænker jeg tilbage på 2017, er der særligt tre ting der fylder, nemlig, at 2017 var året hvor jeg for første gang blev droppet, hvor jeg for første gang mistede en af mine aller nærmeste og hvor jeg blev opsagt. Tre episoder som har givet mig små hak i selvtilliden, og hvor jeg har skulle kæmpe mig tilbage på sporet.

De nager mig, at det får lov at fylde så meget, for der er jo også sket en masse glædelige ting, og de ting vil jeg også gerne huske 2017 for, men lige nu, fylder de tre ting mest. At miste min mormor, har jeg accepteret fylder, det skal fylde, for hun mangler hele tiden. Det ville være mærkeligt andet. At miste min mormor har også gjort, at månederne august, september og oktober står meget uklart for mig. Jeg kan nærmest ikke huske hvad jeg har lavet de måneder. Jeg levede på autopilot. Jeg kan huske, at jeg engang i oktober gik en tur med min mor. Vi snakkede om min mormors sidste tid, og jeg sagde, at jeg synes det var mærkeligt, at det allerede var en måned siden vi så hende sidste gang. Min mor blev stille inden hun kiggede på mig og sagde, at det var lidt over to måneder siden. At sige farvel til min mormor har uden tvivl sat dybe spor, og gjort at efteråret 2017 er en tåge for mig.

Men hvorfor lader jeg de to andre ting fylde så meget. Det er jo ting der sker for alle. Er det fordi jeg ikke vil acceptere, at jeg blev fravalgt, hvilket jeg blev i begge situationer. Er det fordi det ikke var mig der kontrollerede, mig der bestemte, mig der førte an. Er det fordi jeg i begge tilfælde har fået slag i maven, som jeg på ingen måde havde set komme. Eller jo, jeg havde inderst inde nok godt set begge slag komme, men paraderne var alligevel ikke oppe på plads, klar til at beskytte mig fra slagene. For jeg ville ikke se dem komme. Det gjorde ondt, både at blive droppet og at blive opsagt. Det skar i min selvtillid og min tro på mig selv.

Jeg kan mærke det har gjort, at jeg passer mere på mig selv. Tager mine forbehold. Har paraderne parat, hvilket ikke nødvendigvis er en god ting… 2017 har på mange måder været hårdt, men det har også udviklet mig helt ubeskriveligt. Det har været et år med mange store beslutninger, senest beslutningen om, at gå selvstændig. Det har været et år der har givet mig nogle ar, som altid vil være der, men de vil også være med til at huske mig på, hvor vigtigt det er at være sig selv tro, at mærke efter, at passe på sig selv, at nyde nuet og de små stunder med dem man har kær. På en måde har 2017 også været med til at gøre mig stærkere. Hjulpet mig til at finde mig selv, og jeg glæder mig til at folde mig endnu mere ud i 2018. Jeg kan mærke sommerfuglene, jeg kan mærke lykken står klar med åbne arme og jeg kan mærke glæden til alt det der skal ske. Jeg prøver at lade de følelser fylde de sidste dage af 2017, men det er som om at når jeg prøver at bevæge mig fremad, så er der noget der holder mig igen. Jeg føler det som om, at en slæde er bundet fast bag mig. En slæde læsset med sten, som tynger. Det er som om slæden prøver at holde mig tilbage fra at være helt glad. Jeg ved ikke, om slæden skal symbolisere, at jeg skal holde igen og passe endnu mere på mig selv. Jeg vil så gerne fremad, hurtigere end slæden tillader mig pt. Jeg har svært ved at analysere slæden, men jeg kan mærke den trækker i mig. Holder mig igen. Men jeg er sikker på, at jeg kan klare det uden den. Jeg behøver ikke en sikkerhedsline. Jeg kan godt klare det her. Så slæde, venligst slip mig, så jeg kan følge mine drømme, igen, blive forelsket, igen, og finde roen, igen.

nadja_signatur
Skal jeg hjælpe dig med at få ro på tankerne omkring mad? hjælpe dig til at acceptere din krop? at slippe yoyo vægten? at slå op med badevægten? Så læs mere her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skrivekrampe