Savn

Nej jeg er ikke okay

tumblr_mtph84wcx51s6iro9o1_500Du prøver i anstrengt grad at please andre.
Du ikke kan finde hoved og hale i dine følelser.
Knuden i maven vokser stille og roligt.
Du bruger sætningen “det går fint” til at dække over hvordan du egentlig har det.
Du kan ikke finde ud af at tage beslutninger.
Rådene står i kø, men ingen matcher rigtig.
Du føler dig talt efter munden.
Du har en masse gode råd til alle andre end dig selv.
Du glemmer at mærke efter.
Du glemmer dig selv. 

Kan du genkende dig selv i ovenstående? Du er ikke alene. Især på det seneste har jeg været hele turen igennem. Flere gange. Jeg kan nok bedst beskrive mig som kuglen der bliver snurret rundt i et roulettehjul. Fra den ene dag til den anden, blev jeg kastet ned i rouletten, og føler jeg har cirkuleret rundt, med højere hastighed end jeg har kunne følge med. Jeg kunne sikkert have rullet rundt i den roulette endnu, hvis det ikke var fordi jeg valgte at hoppe ind i et felt. Uvist om der er gevinst eller ej i det felt. Så var det netop dét felt der gav min mave ro, og netop dét felt, der gjorde jeg kom i sikkerhed fra mit snurrende hoved. Jeg tog en beslutning, som jeg havde det godt med. Lidt som når du satser på en roulette. Du vælger det tal, det felt, du føler mest for, gevinsten, og størrelsen på gevinsten, finder du først ud af når hjulet er stoppet.

Det der skete var, at jeg for nogle uger siden blev opsagt. Jeg er aldrig blevet opsagt før, og det gjorde ondt. Selvom det ikke havde noget med mig personligt at gøre, og en beslutning der desværre bare var nødt til at blive taget. Så gjorde det da ondt. Følelsen af at være utilstrækkelig, eller undværlig, er bestemt ikke rar. Det betød også, at alle de tænkelige, negative, “hvad nu hvis” tanker, fik frit spil i mit hoved. De blev vandet af hinanden, voksede, skabte usikkerhed og nervøsitet. Jeg har prøvet det før, læs for eksempel også indlægget: Når din hverdag bliver vendt på hovedet.

Min første tanke var, at jeg skulle lave noget der gjorde mig glad i maven, det er det, der altid har drevet mig mest. Min anden tanke var, man skal jo have noget sikkerhed, så man ved der kommer penge ind hver måned. Derfor tog jeg en hurtig beslutning om, at jeg måtte hoppe tilbage til noget jeg vidste jeg var god til, noget jeg vidste der var sikkerhed i. Et fast job. Desværre overså jeg fuldstændig min mavefornemmelse, og knuden fik derfor hurtigt vokseværk. Den ignorerede jeg med sætninger som: “Jeg har det fint. Jeg har styr på det. Alt er godt. Det hele er fint”. Jeg løj. Ikke kun overfor mig selv, også overfor alle der spurgte ind til det. Men alt var jo ikke fint, ikke inde i min mave.

Bemærk: Min første tanke indebar ordet jeg, min anden tanke indebar ordet man. Der er stor forskel på de to ord. I min første tanke havde jeg fokus på mig, hvad JEG havde brug for. I anden sætning, som desværre endte med at dominere, lå fokus på man. Jeg overså i alt min forvirring, at jeg fuldstændig gik imod alle mine egne vise ord (om man vil) om, at der er ikke noget du bør, men der er en masse du kan. Ordet man, henviser på en eller anden måde til noget der er defineret på forhånd, noget man bør eller skal. Man skal jo have et godt job. Man skal jo have sikkerhed. Man skal jo have noget at tage sig til. Man skal jo giftes når man har været sammen længe. Man skal jo have et godt sted at bo. Men hvem er man? Og hvem bestemmer hvad man skal?

Jeg vil ikke sige at jeg burde, have lyttet til min første tanke, for jeg hader ordet burde (ligeså meget som jeg hader ordet man). Men jeg vil sige, at jeg til en anden gang vil prøve at lytte til de alternativer jeg sætter op for hinanden. Lytte til, om ordet jeg og man, igen bliver stillet op for hinanden, og så vil jeg prøve at gå efter den sætning hvor jeg indgår.

Jeg har derfor skiftet valg. Med det valgte jeg også, at frygten om at skuffe andre i mit valg, skulle pakkes væk. For det er min hverdag, og min mavefornemmelse. Jeg har derfor valgt, at jeg fra januar går all in på min selvstændige virksomhed. Jeg har massere af projekter på tegnebrættet, massere ideer der skal føres ud i livet, og jeg glæder mig til alt sammen, og vigtigst af alt, jeg har en god mavefornemmelse, også selvom jeg ikke ved hvad min “økonomiske” gevinst er endnu. For jeg har nu engang altid været drevet af min lyst, af at hjælpe, af at gøre en forskel, om det så betyder jeg skal leve af havregrød i en periode, så klarer jeg den. For jeg tror på det, og jeg tror på mig. For jeg kan alt, og det kan du også. Jeg skulle måske have kaldt indlægget “Nej, jeg var ikke okay” for jeg er okay nu, og det kan jeg sige (skrive) med hånden på hjertet og ro i maven.

nadja_signatur
Få besked om nye indlæg ved at tilmelde dig her og følg med på Facebook her og Instagram her
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Savn