Sådan blev tankerne mine venner

Så meget tager du på i julen

anigif_enhanced-buzz-18037-1427825224-27Har du nogensinde hørt sætningen “jeg orker næsten ikke alt det julemad…” (eller lignende sætning)? Det har jeg. Sidst jeg hørte den satte den tanker igang. Et tankemylder jeg ikke vil tage jer hele vejen gennem. Egentlig vil jeg bare gerne tage jer til konklusionen som blev, at sætningen egentlig er svaret på, hvorfor vi tager på i julen. Jeg orker næsten ikke alt det julemad.. ikke at orke noget betyder, i mit hoved, i den her sammenhæng, at man ved, at man bliver sat overfor fristelser, som man på forhånd har konkluderet, at man ikke kan sige nej til, og dermed kommer til at spise alligevel. Om det er julemaden, eller mavepinen, kvalmen og den dårlige samvittighed man ikke orker, det kan komme ud på et. For i sætningen ligger der, i mine øre, en forudsigelighed i, at man ikke kan sige nej.

50% af årsagen til, hvorfor vi tager på i julen, skyldes det, at vi ikke kan finde ud af at sige nej. De sidste 50% skyldes at vi ikke har lært at mærke efter. Hvis du giver los, ikke mærker efter, ikke respekterer dig selv, din krops signaler og siger “nej tak” hvis du ikke har lyst. Så kan du nå at tage mange kilo på i julen. Men det er ikke julemadens skyld. Det har ikke noget at gøre med det du spiser, men mængderne du spiser. For jo, julemad indeholder meget energi, men det der er afgørende for, om du tager på eller ej, er hvor mange kalorier du overstiger dit energibehov med. Derudover indeholder mange af julens retter en del sukker, sukker er kulhydrater og de kan binde væske, meget væske endda. Noget jeg har skrevet mere om i det her indlæg, men sukker er ikke farligt. Sukker er ikke gift. Sukker er fint for kroppen, faktisk vigtigt for kroppen, i moderate mængder.

Der hvor vi særligt bliver udfordret i julen er, hyggen! At jul er lig med hygge, som ligestilles med mad, kommer vi ikke udenom. Det er vi vokset op med. Sådan er det. Det må der også godt være plads til, men vi skal bare lære at mærke efter hvornår kroppen har fået nok. Kroppen har fået nok langtid før hjernen har, og spiser vi på “hjernens følelser, eller lyster” så kunne vi blive ved i evigheder. Det ikke rart for dig og kroppen bagefter ædegildet, og derfor skal vi lære at mærke efter kroppens signaler. Derfor er nogle gode huskeregler ikke at undlade sig selv noget, hvis du har lyst til det så spis det, men start med en lille portion og mærk efter om du virkelig har lyst til portion nummer 2. Nogle gode spørgsmål at stille sig selv her kunne være: Har jeg kun lyst til det fordi det står fremme? Er jeg sulten-sulten, eller lækkersulten? Hvornår spiste jeg sidst? (hvis du er sulten-sulten, og ikke har spist længe, så spis noget ordentlig mad, inden du hopper på det søde). Spiser jeg bare fordi det er hyggeligt? Spiser jeg fordi jeg ikke kan lide at sige nej tak? Spiser jeg fordi jeg er opdraget til at spise op? Spiser jeg for at være høflig? Spiser jeg fordi jeg har oprigtig lyst? Spiser jeg fordi jeg er bange for, at værtinden tror jeg ikke kan lide hende, hvis jeg ikke spiser hendes kage? Jeg siger ikke du skal huske alle sammen, men måske et eller to af spørgsmålene vækker noget i dig, og kan virke for dig. Jeg siger bestemt heller ikke, at der ikke skal være plads til æbleskiver, risengrød med smør og kanelsukker, pebernødder og flæskesteg, det er netop det jeg ikke siger, at der ikke skal være plads til (okay, gav det mening..?). Det jeg prøver at sige er, kort sagt, spis det du har lyst til, med måde, ligesom resten af året. Måden at holde sig sund i julen på er ikke ved at holde sig fra alt det man har lyst til, men det er ved at lære at sige nej tak, og ved at lære at mærke efter. Svaret på spørgsmålet “så meget tager du på i julen” er derfor variabelt. Jeg kan ikke fortælle dig det med et tal, men fortælle dig, at det handler om at mærke efter, og det handler om at sige nej tak hvis du ikke har lyst.

nadja_signatur
Få besked om nye indlæg ved at tilmelde dig her og følg med på Facebook her og Instagram her
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan blev tankerne mine venner