Mavedellen set fra hans synspunkt

Min aldrig mere vægt

26104933_10213386670758008_943321906_oVi har alle en naturlig vægt, det er den vægt vi er i når vi har det godt, helt ned i maven. Når energi og glæde flyder i vores åre. Når kroppen har det godt, udenpå og indeni. Når du føler dig ernæret af god energi og kærlighed. Du kan godt være i din naturlige vægt, uden at vide det. Uden at ovenstående er til stede. Hvis du er det uden at vide det, er det nok fordi, der er noget andet der fylder. Det kan være sandheder eller konklusioner du har sat op for dig selv. Undskyldninger for hvorfor du ikke er glad. Du burde tabe dig. Du burde stramme op. Hvis bare jeg taber mig 5 kilo, så bliver jeg glad. Hvis bare jeg kommer en størrelse ned, så bliver jeg glad for min krop. Men de tanker er kunstige, det vil jeg gerne bruge mig selv som eksempel på.

Jeg gik selv rundt i min naturlige vægt, uden at have glæde og kærlighed til mig selv og min krop. Tværtimod havde jeg sat illusioner op for mig selv til hvorfor jeg ikke burde være glad eller hvorfor jeg ikke fortjente at være glad. For at leve op til mine konklusioner skulle jeg tabe mig. Det gjorde jeg, helt ned til 47 kilo (billederne er dog ikke fra da jeg var på mit laveste). Jeg husker stadig den dag jeg stilede mig op på vægten, og den viste 47 kilo. På det her tidspunkt døjede jeg med daglig svimmelhed, det sortnede for mine øjne, når jeg rejste mig lidt for hurtigt op fra at have siddet ned. Jeg husker følelsen i maven, en form for advarende signal om, at jeg skulle vende om. Nu. Noget i mit hoved fortalte mig, at jeg skulle fortsætte, “Jeg skulle nok blive glad”. Men jeg vidste, inderst inde, bag tankerne, bag “stemmerne”, at det var løgn. Tankerne skulle ikke have lov at bestemme. Ikke længere. Jeg stod derfor ned fra vægten med en beslutning om, at det skulle være anderledes nu. Det blev ikke nemt, men der måtte laves om på det her (jeg har før skrevet om mine tanker til mig selv, fra dengang, læs dem her).

Jeg begyndte at tage på, meget stille og roligt, både fedt og muskler. At tage på kan være en ligeså stor kamp som at tabe sig, men der ses ofte igennem fingre med det, for “du kan jo bare spise hvad du vil, du er da heldig”. Men tankerne fylder stadig. De forsvinder ikke fra den ene dag til den anden. Energien vil heller ikke følge med, eller sundheden, hvis man fra den ene dag til den anden, skifter gulerødder ud med fastfood, chips, slik og chokolade som var der ingen dag imorgen. Men jeg tog på. Min krop formede sig anderledes eftersom kiloene kom på igen. Jeg endte i min naturlige vægt, igen, efter lang tid, og for første gang var jeg glad. Min krop har uden tvivl ændret sig, fra første gang jeg var der. Den er blevet stærkere, mere kvindelig. Om det er fordi jeg blot ikke kunne se det før ved jeg ikke. Jeg blev nok blendet af følelserne der manglede, uroen der fyldte og følelsen af forkerthed der herskede. Men jeg ved nu, at jeg aldrig skal ned på 47 kilo. Eller nær dem. 47 kilo er min aldrig mere vægt.  47 kilo var mit vendepunkt. Det var min øjenåbner. Desværre lå min øjenåbner langt nede. Jeg ville ønske jeg ikke tog rejsen helt derned, men det kan jeg ikke lave om på. Jeg kan til gengæld bruge min erfaring, min viden, til at advare dig om, at lykken ikke findes ved et tal på en vægt.

Vi har alle en aldrig mere vægt, den kan være både højere og lavere end hvor du er nu, men ingen kan fortælle dig hvor den er. Kun du kan mærke den. Måske stifter du aldrig bekendtskab med din aldrig mere vægt, måske kender du den allerede. Det kan blive dit vendepunkt om man vil, men du behøver ikke at tage rejsen til den for at blive glad i den krop du er i nu. Det kan godt lade sig gøre. Det kan være du skal have hjælp til at finde glæden i din krop, og jeg vil gerne hjælpe dig (læs her), og i hvert fald vil jeg slutte af med at minde dig om, at intet ydre vil medføre indre lykke, det ved jeg nu.

nadja_signatur
Skal jeg hjælpe dig med at få ro på tankerne omkring mad? hjælpe dig til at acceptere din krop? at slippe yoyo vægten? at slå op med badevægten? Så læs mere her
   

4 kommentarer

  • Katrine

    Virkelig godt skrevet! Du får virkelig sat helt præcise ord på noget, jeg slet ikke havde tænkt over, at der var ord til. Tankevækkende indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak. Det gør mig virkelig glad at høre. Indlægget har uden tvivl været svært at skrive, men kommentarer som din viser mig, at der er brug for åbenheden og tankerne. Så tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Du er simpelthen så fantastisk og inspirerende. Jeg læser næsten altid dine oplæg og tænker, nårh ja eller selvfølgelig. Jeg kan relaterer til meget af det du skriver. TAK fordi du deler med os.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusinde, tusinde tak! Det er simpelthen bare så skønt at læse, og det gør mig så glad! Tak fordi du læser med!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mavedellen set fra hans synspunkt