Er du en overspiser?

Tegn på madstress

980x
Madstress er et relativt nyt begreb, egentlig er jeg ikke klar over, om det er et reelt begreb, jeg tvivler. Men ordet giver god mening. Madstress opstår når du oplever at tanker om mad fylder meget, rigtig meget. Og når tanker om din krop, din vægt, ligeledes skaber mylder i dit hoved, dagligt. Det kan ligestilles med, at have et anstrengt forhold til mad krop og vægt.

Det kan være svært at definere hvad der er madstress, kropsstress og vægtstress, og hvad der er normalt. Du skal derfor også vide, at selvom du oplever nogle af nedenstående, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at du har madstress eller et anstrengt forhold til mad, krop og/eller vægt. Men det er tegn der er meget typiske hos personer der har madstress, kropstress og vægtstress. Og hvis du oplever nedenstående tage overhånd, så skal du vide, at det kan stoppe. Det er nemlig lige præcis dette, som Madmentor uddannelsen har så stor fokus på (du kan læse mere om uddannelsen her og om min rejse på uddannelsen her).

Typiske tegn på madstress er når:

Du bruger mad til at skjule dine følelser, i stedet for at se dem i øjnene.

Du spiser i skjul, fordi du ikke ønsker andre skal se at du spiser.

Du har mange tanker om mad i løbet af en dag.

Du har ligestillet et bestemt vægtmål med lykke (læs min historie om netop det lighedstegn her: tynd gør lykkelig)

Du bruger meget energi på at tænke over hvad andre tænker om dig.

Du lader vægten styre dit humør.

Du får dårlig samvittighed af meget kalorieholdige madvarer.

Du føler konstant du skal leve op til et bestemt ideal.

Du har ikke ro i din egen krop.

Du kan ikke nyde et stykke kage uden at tænke på hvor meget du skal træne bagefter, eller hvad du skal undlade at spise for at kompensere for kalorierne.

Du tænker meget på kalorier (læs også: 5 tips til at slippe af med kaloriefanatismen)

Du søger hele tiden ny viden indenfor sundhed og vægttab.

Du har et slankebibliotek derhjemme.

Du har ikke tal på alle de kure/diæter du har været på.

Du har givet op med konklusionen om, at du bare ikke kan blive glad i din krop.

Du oplever konstant yoyo-vægt.

Du oplever voldsomme cravings som du ikke kan kontrollere.

Du har svært ved at tro på, at dit mønster kan ændres, men det kan det. Tankemylderet kan stoppes. Du kan opnå et normalt spisemønster. Du kan stoppe de mange tanker. Du kan blive glad i din krop. Du kan lære at acceptere dig selv. Du kan få et godt forhold til din krop. Og jeg vil meget gerne hjælpe dig på vej, læs mere her. Og vid, at du er unik, du er nok og du er vigtig.

nadja_signatur
Skal jeg hjælpe dig med at få ro på tankerne omkring mad? hjælpe dig til at acceptere din krop? at slippe yoyo vægten? at slå op med badevægten? Så læs mere her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er du en overspiser?