Jeg er (også) utilstrækkelig

Det du i virkeligheden tager på af er…

giphy-26Let’s face it, du ved udemærket godt hvordan du skal spise for at tabe dig. Du kender kostrådene. Du har forsøgt dig med flere forskellige kure. Du har spist grøntsager så kæberne var ved at gå af led. Du har måske endda opnået at tabe dig, men senere taget på igen. Jeg kunne sagtens skrive et indlæg om kosten, men jeg vil langt hellere skrive om det, du i virkeligheden tager på af.

Det du i virkeligheden tager på af, ligger ikke i kosten, det ligger bag kosten. Hvis du kan nikke genkendende til sætningen “Uanset hvor sundt jeg spiste, eller hvor meget jeg trænede, var det bare ikke godt nok” er det fordi, at det bagved dine spisemønstre trænger til kærlighed og opmærksomhed.

Det der ligger bag dine spisemønstre er vaner, følelser og tanker (noget jeg også har berørt i indlægget: Er du en overspiser). Det er de punkter du i virkeligheden tager på af. At ændre det du spiser, hjælper dig ikke til at ændre de vaner der ligger bag dine spisemønstre, det fjerner ikke dine følelser (i hvert fald ikke permanent) og det får heller ikke tanker til at forsvinde. Så at følge en bestemt kostplan, uden at arbejde med det der ligger bag, er i virkeligheden bare at give dig selv en bjørnetjeneste.

Hvad skal du så gøre? Hvordan skal du kunne ændre dine vaner – de vaner som ligger så dybt i dig? Det virker umuligt, men det er det ikke. Stort set alle mine klienter møder mig med genkendelighed i sætningen overfor, med at spise sundt og træne så det halve kunne være nok, uden resultater. Vi har arbejdet længe med deres vaner, og det kræver arbejde. Jo mere arbejde, jo mere forståelse opnår man også ved sine egne vaner, og når man opnår forståelse jo større mulighed er der for ændringer i spisemønstrene.

Så hvis du gerne vil undgå at tage på, og hvis du gerne vil lære at ændre dit spisemønster, så handler det om, at du lærer at sætte spørgsmålstegn ved dine spisemønstre. Det handler om du skal lære at stoppe dig selv og spørge “hvorfor spiser jeg nu?” og er svaret “fordi jeg har haft en hård dag”, “fordi jeg er ked af det”, “fordi min mand igen ikke er gået ud med skraldet” eller noget lignende, så skal du lære at dulme dine følelser og tanker på andre måder end med mad. Måske skal du lære at åbne munden for dine følelser og tanker, i stedet for at lukke den med mad.

Det handler også om at du slipper ordet burde. “Jeg burde tabe mig”, “Jeg burde løbe en tur”, “Jeg burde spise flere grøntsager”. Burde er en invitation til diskussioner med dig selv, og det avler dårligt humør, dårlig samvittighed, restriktioner og sikkert også en masse mad indenbors som følge af en indre diskussion som man kan dulme med mad. Du burde ingenting, men du kan en masse. Du kan blandt andet vælge at slutte fred med ordet burde, og dét vil virkelig også være en hjælp på din vægttabsrejse.

For, mad er ikke løsningen på det der er svært, det er selvkærlighed, selvomsorg og accept af det der er svært derimod. Og det lyder bare så nemt. Jeg anerkender dig i, at det ikke er nemt. Jeg anerkender dig i, at det ville være nemmere hvis man bare kunne gemme det der er svært væk. Men det kan du altså ikke. Det du derimod kan er at åbne øjnene for det der er svært. Tage omsorg om dig selv på en anden måde end gennem maden. Du kan lære at slippe burde sætningerne, slippe den dårlige samvittighed. Og så kan du lære at mærke din krops behov, og følge dem. For følger du kroppens behov, følger du det kroppen fortæller dig den har brug for, så vil du slippe yoyo-vægten, overvægten, tankerne omkring vægten, diskussionerne og stressen omkring mad. Det er svært, men ikke umuligt, og jeg tror på dig!

Føler du at det er for svær en kamp lige nu, at du er gået i stå og mangler inspiration til at komme videre, så vil jeg anbefale dig at tage min online workshop – slip madstress et kig (link her), jeg har netop åbnet for tilmeldinger, og her lærer du virkelig at arbejde med det der ligger bag dine spisemønstre. Du vil komme til at arbejde med dine burde-sætninger, du vil komme til at lære kroppens signaler at kende og så vil du lære at slippe dårlig samvittighed relateret til mad.

nadja_signatur
Skal jeg hjælpe dig med at få ro på tankerne omkring mad? hjælpe dig til at acceptere din krop? at slippe yoyo vægten? at slå op med badevægten? Så læs mere her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er (også) utilstrækkelig