Det du i virkeligheden tager på af er...

Idag taler vi om mavelyde

giphy-14Umiddelbart lyder mavelyde måske, ikke som værende et specielt tabubelagt, eller pinligt, emne at tale om. Og dét er jo bare super dejligt. Men. Der er en grund til, at jeg alligevel tager det op. For jeg har selv haft et mega træls forhold til mavelyde, og når jeg nævner det har jeg bemærket, at jeg bestemt ikke er den eneste. Jeg har en oplevelse af, at det egentlig er en ting, der kan gå rigtig mange på. Derfor tager jeg det op her, blandt rækken af indlæg om “tabubelagte” emner. Tidligere har vi talt om lort, prutter og oppustethed og forstoppelse. Men idag skal det altså handle om mavelyde.

Jeg kan fint starte med at bruge mig selv som eksempel. Jeg synes det er vanvittig irriterende når min mave larmer. Vanvittig irriterende. En ting er, når den larmer af sult. Ja ja, det kan ske, så ved vi ligesom hvad vi skal gøre ved det. En anden ting er, når den larmer på grund af, at den er ved at fordøje, eller hvis jeg har luft i maven. Dét kan irritere mig grænseløst. Især fordi det kan være højlydt. Kommentarer som “hold da op, er du sulten?” er ikke uvante, og selvom det korrekte svar er “Nej egentlig ikke. Lydene kommer bare af, at bakterierne i mine tyktarm er ved at nedbryde de kulhydrater jeg har spist idag. Under nedbrydelsen producerer bakterierne også luft, og det er den luft der presses igennem tarmen du kan høre. Ydermere indtager vi en del luft under de måltider vi spiser, og den luft florerer også rundt i vores tarm. I og med, at tarmen kan skitseres som et langt hult rør, skaber det rungen når luften presses igennem. Det er simpelthen bare det du kan høre, og det er forresten helt naturligt og almindeligt. Men nej, jeg er ikke sulten”. Så svarer jeg ofte bare “Nej min mave brokker sig bare”. Kort og kontant, men ikke særlig informativt.

Egentlig tror jeg, at de fleste ville blive lettede over ovenstående, lange, svar. For jeg har da selv undret mig, før jeg egentlig lærte hvor mavelyde kom fra. Undret mig over, hvorfor min mave skulle tiltrække så meget opmærksomhed, og irriteret mig over, at den ikke bare kunne tie stille. Undret mig over, om det kun var mig. Om jeg var mærkelig. Det er om noget ikke særlig charmerende med mavelyde. Men det er om noget ganske naturligt, og det bør på ingen måde være tabubelagt eller pinligt.

I stedet for at væmmes, eller synes det er pinligt, at ens mave larmer, så kan det være en rigtig god ide at begynde at lytte til den og dens mange lyde. De fleste af os kender den rumlende lyd, og ved det betyder sult. Men lyden af luft der passerer er en anden, føles anderledes, men kan sagtens forveksles med sult. Forveksler du dine mavelyde, misforstår du måske kroppens signaler og spiser måske endda også på signaler der ikke betyder sult. Det altid en god ide at vide hvornår man er sulten, definere sult for sig selv. Inden jeg dykkede ned i mine mavelyde, om man vil, troede jeg blindt på, at når min mave larmede, så var jeg sulten. Det medførte forvirrede signaler om sult og mæthed, jeg forstod ikke rigtig min krop. Men da jeg lærte dens signaler, og dens lyde, at kende, så forstod jeg den pludselig meget bedre.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det du i virkeligheden tager på af er...