Spiler du maven ud, eller er du bare fed?

12 tegn på, at du ikke har et afslappet forhold til mad

tenor-7For bare et par år siden gik jeg og troede at jeg havde et helt naturligt, og afslappet, forhold til mad, men nu kan jeg godt se, at det havde jeg langt fra.

Jeg havde madregler der dominerede, og jeg fik dårlig samvittighed når jeg spiste usundt. Der var flere tegn på, at mit forhold til mad ikke var afslappet, og det var træls for mig. Ligesom det må være for alle andre. Så derfor har jeg lavet dette indlæg, til dig, der måske også har brug for at få øjnene op for, om dit forhold til mad i virkeligheden er så afslappet, som du går og bilder dig selv ind. Det er skrevet af ren og sker kærlighed og hjælpsomhed, fordi jeg selv ved, hvilken øjenåbner det gav mig at indse og acceptere, så jeg kunne arbejde med det, og lande et sted, hvor tankerne om mad fylder meget mindre. Der vil jeg også gerne hjælpe dig hen.

Tegn på at du ikke har et afslappet forhold til mad:

Du får dårlig samvittighed over “usunde fødevarer” (ofte dem med meget sukker og meget fedt).

Du planlægger alle dine måltider (i hovedet, på papir, i app’s).

Du bliver irriteret hvis dine planlagte måltider bliver ændret.

Du har madregler der, ubevidst, fylder din hverdag (læs mere om madregler her).

Du tillader ikke dig selv alt slags mad hver dag (som i alt slags mad, også bland selv slik, hvidt brød og mælkesnitter, hver dag).

Du inddeler fødevarer i “usundt” og “sundt”.

Du er yderstyret, dvs. bliver meget påvirket af det nyeste nye indenfor sundhed (overskrifter på magasiner, nye slankekure mm.).

Du går meget op i hvad andre spiser (“hvordan, hvad, hvorfor”).

Du afprøver jævnligt nye diæter.

Du tænker på mad fra du har sluppet et måltid, til du starter et nyt.

Du bruger mad til at dulme følelser og tanker med (læs også: derfor spiser du på dine følelser)

Du har svært ved at mærke kroppen og derved følge din sult og mæthed.

nadja_signatur
Skal jeg hjælpe dig med at få ro på tankerne omkring mad? hjælpe dig til at acceptere din krop? at slippe yoyo vægten? at slå op med badevægten? Så læs mere her

2 kommentarer

  • Lone

    Nu har jeg læst både den her og den, hvor man er afslappet i forhold til maden og kan desværre se jeg hører til dem, hvor man ikke har et afslappet forhold til mad.
    Jeg tæller kalorier og når jeg i perioder ikke gør, tænker jeg ikke på andet. Jeg er på ingen måder overvægtig eller tyk – jeg er “bare” ikke tilfreds med mig selv. Jeg prøver at finde positive ting om mig selv og siger dem højt foran spejlet, men det har endnu ikke hjulpet.
    Tak fordi du er så god til at sætte ord på det man går og tumler med 💜

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Og tak Lone fordi du læser med, og deler <3 Det er på ingen måde sjovt at være det sted, hvor tankerne om mad fylder så meget, og desværre er der flere, end vi lige går og tror, der tumler med tankerne. Jeg håber du finder en metode der vil virke for dig, og jeg håber, at det at indse hvor meget tankerne egentlig fylder kan hjælpe dig. Ellers kan du altid kontakte mig, hvis du ønsker hjælp til at finde roen. I hvert fald kæmpe kram, og dejlig mandag til dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spiler du maven ud, eller er du bare fed?