10 hurtige om diætister

“Jeg er sådan en der…”

29694403_10214247901288233_739407297503035392_n“Jeg er sådan en der ikke går i jeans, og sådan en, der ikke kan finde ud af at mærke efter i min krop, og sige fra, når jeg har meget om ørerne. Jeg er en pleaser, og så er jeg sådan en der aldrig kan få en helt flad mave”.

Alt det her er overbevisninger jeg har om mig selv. Ægte overbevisninger. Overbevisninger som kan, hvis de er tunge nok, være begrænsninger i min hverdag. Begrænsninger for, at jeg kan opnå hvad jeg vil. I praksis kalder vi dem også hæmmende overbevisninger, fordi det lige præcis er hvad de gør, hæmmer os.

Jeg har længe vidst, at der var noget der hed hæmmende overbevisninger, men jeg har ikke tænkt over mine egne før for kort tid siden. Lyset gik op for mig en dag, hvor jeg så en pige med de lækreste fyldige lår, slænge sig ned af Strøget i et par denim jeans. Hold nu op hvor bar hun dem flot! Tænkte jeg, men her kom det også op i mig “Jeg er sådan en der ikke går i denim jeans…”. Tanken har jeg mødt et utal af gange, men denne gang var anderledes. Denne gang accepterede jeg ikke tanken. Denne gang kunne jeg godt se, at det ikke bare var en tanke, det var en overbevisning. Men det var heller ikke bare en overbevisning, det var en hæmmende overbevisning om, at jeg er sådan en, der ikke går i denim jeans.

Andre vil måske tænke “herre gud, det er da bare at tage et par denimjeans på, og så afsted”. Men det var ikke bare for mig. Var det “bare” at tage et par denim jeans på, og så afsted, så havde jeg gjort det for længe siden. Og hvorfor havde jeg ikke det? Fordi min overbevisning sagde, at jeg er sådan en der ikke går i denim jeans, og den overbevisning troede jeg på.

Men som skrevet, var denne gang jeg mødte tanken anderledes. Jeg tog derfor, uden pis, direkte hjem og rev alle bukser ud af mit skab, for at se om der ikke skulle gemme sig et par denim jeans. Og det gjorde der, bag alle mine mange par sorte bukser, lå der et par denim jeans som jeg hurtigt begav mig i kamp med at få på. De sad voldsomt stramt, og bagdelen var usandsynlig svær at få klemt i dem. Jeg hev, hoppede og lavede vrikke-jeans-dansen (i kender den) og til sidst lykkedes det, og de kom på. Der stod jeg, for første gang i flere år, med denim jeans på, med en frygtelig udefinerbar fornemmelse i kroppen. Noget sagde til mig, det var sexet, kvindeligt, flot og modigt. Andet sagde mig, at det gjorde jeg jo ikke, af med dem igen, ind bagerst i skabet, og i de sorte bukser.

Trods kampen, sveden, prusten og den indre kamp kom jeg frem til, at de da sad lige præcis som de skulle. Og der kunne jeg mærke noget løsne sig i mig, gå fra hinanden og smuldre. Det var min hæmmende overbevisning om, at “jeg er sådan en der ikke går i denim jeans”, der smuldrede. For det var jo slet ikke sandt. Jeg er sådan en der går i denim jeans!

Hæmmende overbevisninger er ikke altid lette at bryde med, og bestemt ikke, hvis man ikke er klar over, at de er der. Jeg var ikke klar over min egen hæmmende overbevisning med denim jeansene, før jeg lagde to og to sammen. På min rejse på Madmentoruddannelsen, (læs mere her, her og her) har vi arbejdet meget med hæmmende overbevisninger, og jeg har opdaget mange af mine tidligere hæmmende overbevisninger “Jeg gør det aldrig godt nok” for eksempel. Og hver gang jeg møder en af mine tidligere, eller nuværende, hæmmende overbevisninger, kommer de bag på mig. Men i samme nu mærker jeg noget løsne sig, noget sprække, allerede i det at jeg anerkender de er der – og dét er første sprække til at lade dem sprække helt fra hinanden.

Jeg tror vi alle går rundt med et sæt overbevisninger om os selv, rettelse, det er ikke noget jeg tror, det er noget jeg ved. Nogle overbevisninger er hæmmende, andre er der bare. At “jeg er sådan en, der ikke kan finde ud af at mærke efter i min krop, og sige fra, når jeg har meget om ørene”, er en hæmmende overbevisning, men den er ikke sand, og det ved jeg også godt, det skal jeg bare huske at minde mig selv om, i perioder hvor jeg har meget travlt.

At “jeg er sådan en, der aldrig kan få en helt flad mave”, er en overbevisning jeg har, men den er ikke hæmmende, for det er ikke noget der standser mig i noget, ikke længere. Den opstod på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg kæmpede for at få en flad mave, og her var den hæmmende, for jeg troede oprigtig på den, men den er ikke sand. Jeg kan godt få en helt flad mave, men jeg er ikke villig til at ofre det der skal til for det. Så den er der bare, overbevisningen, og det må den gerne være, så længe jeg ved, den ikke er sand, så længe jeg ikke tror på den, så længe jeg ikke hæmmes af den.

Der er forskel på overbevisninger, om de er hæmmende eller ej, men en ting der er ens for alle overbevisninger det er, at de ikke er sande.

Du er ikke sådan en, der ikke kan tabe dig. Du er ikke sådan en, der ikke kan tage dig sammen. Du er ikke sådan en, der aldrig har styr på dine ting. Du er ikke sådan en, der altid ødelægger ting. Du er ikke sådan en, der ikke kan gå i stramt tøj. Du kan nemlig alt. Du burde ingenting. Du er ligepræcis som du skal være. Og du er ikke dine hæmmende overbevisninger.

Første skridt til at slippe dem er, at anerkende de er der. Så hvad er dine hæmmende overbevisninger? … du behøver ikke dele dem her, bare prøv at gå ind i dig selv, og se hvad der dukker op når du siger til dig selv “Jeg er sådan en der…”

nadja_signatur
Få besked om nye indlæg ved at tilmelde dig her og følg med på Facebook her og Instagram her
   

4 kommentarer

  • Victoria

    Fantastisk indlæg!!! Jeg kommenterer normaltvis aldrig blogindlæg, men den her ramte virkelig. Motiverende

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Victoria

    Fantastisk indlæg!!! Jeg kommenterer normaltvis aldrig blogindlæg, men det her ramte virkelig. Motiverende, inspirerende, rørende. Og nå ja, fra en pige med fyldige lår er jeg “sådan en, der ikke kan gå i shorts”, “sådan en, der altid kommer for sent”, “sådan en, der altid roder” og “sådan en, der altid er noget galt med”. Åndssvage overbevisninger. Tusind tak for dette skriv!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det gør mig simpelthen så glad at læse. Og det er så skønt at høre, at det har været med til at give dig mulighed til at anerkende nogle af dine egne overbevisninger. Tak fordi du delte dem, og tak fordi du læser med <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 hurtige om diætister