Mangokugler

11134175_10205215803291428_422186187_n

11092969_10205215803371430_631137876_n

Tænk at pigen der engang ikke kunne lide mango, nu har kastet sig ud i hjemmelavede mangokugler. Det er de nye dadelkugler, og de smager fantastisk. Og til de urolige, i kan godt få skulderne ned på plads igen, for jeg har lært at spise mango nu, og jeg er kæmpe fan af den gule frugt. Jeg er også stor fan af alt man kan snacke, alt der er naturligt og alt der indeholder kakao og/eller chokolade. Så de her kugler, ja i kan selv regne det ud, jeg gigantisk fan.

Prøv også: Raw barer med acai

Det du skal bruge (18-20 stk):

  • 12 dadler
  • 1-2 dl tørret mango
  • ½ dl mandler
  • ½ dl havregryn
  • 1 ½ spsk kakao
  • evt. lidt vand

Fremgangsmåde:

Start med at kog noget vand og hæld henover dadlerne indtil de er dækket. Mens dadlerne bliver udblødt hakkes mandlerne fint – jeg gør det gerne i hånden, så der både kommer store og små stykker mandler i kuglerne. Du kan også vælge at hakke dem i en minihakker. Skær herefter mangostykkerne i små tern og så er du klar til at køre det hele i en minihakker/foodprocessor. Hæld vandet fra dadlerne og start med at blende dem. Kom herefter resten af ingredienserne ved, undtagen vand. Tilsæt kun lidt vand hvis massen har svært ved at samle sig. Tril kuglerne og stil dem på køl i en tætlukket beholder.11130543_10205215802691413_1429980262_n

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Mørkt chokoladebrud med mocca

10859779_10204398082248913_36942079_nDet her chokoladebrud er lavet på chokolade og ægte kærlighed. Der er bare et eller andet ved chokolade, med mandler og overtrukket af lidt mere chokolade – jeg elsker det. Vælg gerne lige præcis den chokolade og de nødder du synes allerbedst om. Tilsæt så kærlighed og du har den perfekte vertindegave.10447310_10204398082208912_1002969660_n

Det jeg brugte:

  • 200 g mørk chokolade (jeg brugte 70%)
  • 50 g lys chokolade med mocca
  • 50 g mandler

Fremgangsmåde:

Start med at smelt den mørke chokolade over et vandbad. Jeg koger altid først vandet i en elkedel hvorefter jeg hælder det over i en gryde som står på et lavt blus (det må ikke koge). Herefter kan du smelte chokoladen – pas på der ikke kommer vand i chokoladen. Hak mandlerne, gerne så der både er grove og fine stykker i blandt. Når chokoladen er smeltet blander du mandlerne ved. Herefter hældes chokolademandelmassen hen på et skærebræt beklædt med bagepapir (sørg for at skærebrættet har en størrelse så det kan stå i køleskabet). Smelt nu den lyse chokolade, og kom den herefter over i en frysepose. Klip et lille hul i det ene hjørne, og dekorer chokoladebruddet med den lyse mocca chokolade. Stil bruddet i køleskabet til chokoladen sætter sig. Tag chokoladen ud af køleskabet når du skal bruge det, og skær eller knæk i mundrette bidder.10859899_10204398082848928_368492934_n10863690_10204398082808927_254313574_n

Chokolademousse med en spøjs ingrediens

10341946_10202862075129695_8992019902618560703_nJeg er en chokoladegris til langt op over begge øre. Chokolademousse er en af mine favoritter. Den her chokolademousse tager ikke lang tid at mikse sammen, og den smager himmelsk. Du rynker måske på næsen når du ser ingredienserne, men avokado er slet ikke dumt til at lave mousse med. Så jeg synes du skal give den en chance.

Det du skal bruge (2 personer):

  • 2 modne avocado
  • 4 spsk skyr
  • 2 spsk mælk
  • 4-5 spsk kakao
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 2-3 spsk honning
  • et drys salt
  • evt. 3-4 spsk økologisk appelsinsaft og lidt revet økologisk appelsinskræl.

Fremgangsmåde:

Fri avocadoen for stenen og skallen og put derefter alle ingredienserne i en blender. Blend til du har en ensartet og glat masse. Kom i glas eller i en skål, og stil på køl indtil servering. Moussen har godt af at stå i hvert fald en time på køl.

Server den sunde mousse med friskskåret frugt, finthakkede chokolade, nødder og lidt økologisk appelsinskal på toppen.

10269549_10202862075169696_4218270172979625245_n

American Chocolate Chip Cookies

13245968_10208104733352874_370196631_nDet her er uden tvivl de bedste hjemmelavede cookies jeg nogensinde har smagt. De smager ligesom dem man får på caféer og er lavet med massere af smør og sukker.

Og der skal også være plads til kager med massere af smør og sukker i hverdagen. Det skal ikke udelukkes, hvis du spørger mig i hvert fald. Sundhed er balance, og balance handler om at spise det du har lyst til med god samvittighed. Derfor deler jeg denne opskrift med jer. Den er tyvstjålet hos Loui & Bearnaisen.13250532_10208104733272872_1370770815_n

Det du skal bruge:

  • 120 gram sukker
  • 140 gram brun farin
  • 140 gram smør (stuetemperatur)
  • 1 stort æg
  • 240 gram hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk natron
  • 1 tsk salt
  • 1/2 tsk vaniljesukker
  • 150-200 gram valgfri chokolade

Fremgangsmåde:

  1. Mål alle ingredienser op i mindre skåle.
  2. Rør/pisk sukker, æg, vaniljesukker, farin og smør sammen til en enstartet masse. Gøres lettest i en bagemaskine ved lav hastighed, men man kan også sagtens bruge en elpisker.
  3. Bland mel, bagepulver, natron og salt sammen i en skål for sig.
  4. Tilsæt nu melblandingen lidt ad gangen mens du fortsat pisker massen ved lav hastighed.
  5. Til sidst tilsættes chokoladen i dejen og det hele røres godt sammen.
  6. Kom dejen på køl i i hvert fald 1 time, men gerne til dagen efter.
  7. Del herefter dejen i 12-32 stykker, afhængig af hvor mange cookies du ønsker.
  8. Rul hver dejklump sammen til en kugle og kom på en bageplade med bagepapir. Der skal være god plads mellem kagerne, da de flyder meget ud.
  9. Bag kagerne i en forvarmet ovn på 175 grader (almindelig ovn) i mellem 15-17 minutter (afhængig af størrelsen på dine cookies samt hvor sprøde du vil have dem).
  10. Afkøl kagerne på en bagerist og opbevar dem i en lufttæt boks.

13235804_10208104733312873_721661019_n

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Sundere chocolate brownie cookies

10928064_10204651833392533_317666513_nJeg har længe gerne ville lave en sundere cookie, for helt ærlig, hvem elsker ikke cokkies? (..præcis). Det svært at lave en sprød, lækker og sund cookie, men de her gør det nu rigtig godt. De er ikke sprøde (så er i advaret), men de er runde, lækre og et langt sundere alternativ til den sprøde og sukkerfyldte cookie vi er vokset op med.

Jeg så en opskrift fra Green Kitchen Stories på cookies lavet på sorte bønner, og blev nødt til at se om jeg kunne gøre kunsten efter. Sorte bønner er rige på proteiner og kostfibre, og det er blandt andet det der giver kagerne det sunde twist. Bønnerne indeholder derudover gode vitaminer og mineraler, noget som kroppen har meget mere brug for, end sukker og smør.

10921879_10204651833352532_1224217919_nJeg havde noget af et besvær med at finde sorte bønner. Jeg gav først Netto og Kiwi en chance – ingen sorte bønner. Så tog jeg Føtex og tænkte, at det var et sikkert valg – heller ingen sorte bønner. Irma, heller ingen (det var omkring her, at jeg virkelig var ved at give op). Jeg valgte så at tage i en helsekostbutik hvor de, til min store overraskelse, heller ikke havde dem. Men her fik jeg dog et tip om at tage i et mini supermarked/frugt og grønt – og BONUS. Der havde de dem, til 8 kr, langt billigere end hvis jeg skulle have købt dem i Føtex. Så det tip er hermed givet videre til jer.

Det du skal bruge (10-12 stk):

  • 1 dåse sorte bønner (udblødte og kogte)
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 ½ spsk peanutbutter
  • 2 spsk mælk
  • ½ dl honning
  • 3 store spsk ren kakao
  • 3 spsk mandelmel (eller almindelig mel)
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk kanel
  • et drys salt
  • Mørk chokolade (minimum 50%)

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 180 grader og gør en bageplade klar med bagepapir.
  2. Skyld bønnerne godt inden du blender dem med mælk, olie og peanutbutter. Jeg brugte en stavblender, men du kan også vælge at køre dejen i en foodprocessor.
  3. Når du har en ensartet masse, tilsætter du resten af ingredienserne (undtagen chokoladen) og blender videre indtil du har en lidt floffy dej.
  4. Sæt 10-12 cookies med en ske på bagepapiret. De her cookies flyder ikke selv ud, og derfor skal du forme dem med skeen.
  5. Hak den mørke chokolade groft, og drys lidt chokolade på hver cookie.
  6. Kom cookiesne i ovnen og bag i ca. 20 minutter. Tag dem ud og lad dem køle på bagepladen i nogle minutter før du tager dem over på en rist og lader dem køle færdig her.

Nyd de sundere cookies med velbehag og en god kop te eller kaffe. De smager pragfuldt og har en lidt brownie-agtig konsistens (deraf navnet) 😉

10934446_10204651832752517_603521187_n10928657_10204651832792518_1237355402_n