6 skønhedstips fra en fitness blogger

skaermbillede-2017-03-15-kl-13-23-11Jeg forstår helt ærlig godt jer der undrer jer over, at jeg er plantet i kategorien fitness bloggere. Bloggen er lidt blevet mit frirum til at dele flyvske tanker om accept af egen kropsundhed, mode, min stil og nu også skønhedstips. Måske det hele hænger meget godt i tråd med at lære at acceptere og elske sig selv. Jeg skriver ofte, at det handler om det indeni, men det gør det jo ikke kun. At føle sig tilpas i sin krop, sit jeg, kan ligeså godt handle om at pynte sig selv. Føle sig lækker. Passe på sig selv, sin krop, sin hud. For mig handler det især om at føle mig lækker, uden for meget smørelse og make-up. Nogle dage skal der mere til end andre. Det nok meget normalt. Nogle dage kan jeg rende rundt uden make-up, med håret smidt op i en knold, uden bh og nyde hvert minut i min krop. Andre dage skal der lidt mere til. Helt andre dage er alt bare skod og føles forkert uanset hvad. Jeg har også dage hvor jeg føler mit hår sidder helt elendigt. Min hud ter sig åndsvagt. Min krop føles forkert. Det helt normalt.

Såååå for at komme tilbage til det, det her indlæg handler om, skønhedstips, så vil jeg dele noget af det der giver mig følelsen af lækkerhed. Nogle ting der er super simple at bruge i sin hverdag, men for mig gør en kæmpe forskel.

  1. En god ansigtscreme. Det er uundværligt for mig. Jeg cykler København tynd daglig, og her efter vinter er min hud ekstra sart, og tør (den havde det mildest talt ikke særlig rart). Jeg har længe brugt en ansigtscreme fra Exuviance, men min hud tager ikke rigtig imod cremen længere. Derfor prøver jeg nu en helt ny en fra Ling. Et tip er at skifte sin ansigtscreme engang imellem og vælge en af de lidt dyrere. Ofte kan det sagtens betale sig, plus at de ofte også er ret drøje i den mængde man skal bruge.
  2. Neglelak. Jeg er især vild med dem fra Essie. Det gør bare ens hænder det mere feminine. Jeg bruger det i perioder, når jeg lige føler der skal ske lidt. Neglelak kan virkelig gøre en forskel, se bare en morgen jeg kom på arbejde i fitness med neglelak, og min centerleder som det første spurgte mig: “Har du været på date”. Jeg kiggede underligt på ham og svarede spørgende nej. Hans spørgsmål kom af, at jeg havde neglelak på. Der kan man se, hvor lidt et lag lak kan gøre ved ens feminine look.
  3. Olie til de tørre spidser. Det er ikke hver dag jeg bruger det, men dage hvor jeg lige synes at lokkerne skal have lidt ekstra næring, så bruger jeg en lille, lille, smule olie i spidserne. Ellers pifter jeg normalt mit hår op med tørshampoo.
  4. En øjenbrynsbørste, har fået en fast plads i min makeup pung. Den gør underværker for et træt ansigt. Jeg bruger en fra L’oreal og den er så nem at anvende, gør en stor forskel for ens bryn og giver dem både noget form, hold og farve. Selv hvis du ikke har særlig meget bryn, vil du blive overrasket over hvor fyldige de kan syne.
  5. Håndcremer. Både mit arbejde, og mine mange cykelture, udfordre mine hænder og tørrer dem ud. Derfor går jeg meget op i at bruge håndcreme, og især uden parfume. Jeg bruger ikke mange hundrede kroner på min håndcreme, for dem der virker bedst for mig er Camferine købt i Kvickley og Glycerin, den stribede, købt i Matas. Så en håndcreme er altid at finde i min taske.
  6. Vipper. Jeg har prøvet noget helt nyt, som jeg kan mærke jeg måske godt kunne blive stærkt afhængig af. Jeg har fået lavet vipper hos Copenlashes. Det betyder, at det eneste jeg skal bruge for at holde mine vipper friske og frejdige til dagen er en vippebørste. Jeg vaskede simpelt nok en af mine gamle mascarra børster, og den fungerer fint til formålet. Jeg har altid været nervøs for at få lavet vipper, bange for det ville irritere mine øjne, bange for jeg ville tabe mine egne vipper, bange for resultatet. Jeg kan kun anbefale det hos Copenlashes. Jeg er SÅ glad for mine og mærker intet til dem overhoved.

Indlægget indeholder affiliate links

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Ungdommen er skøn og skal leves

skaermbillede-2017-03-15-kl-17-25-17Helt præcist skrev hun: “Ungdommen er skøn og skal leves med alt det den indebærer. Så nyd dit liv og få en masse herlige oplevelser”. Min farmor, i et af hendes breve til mig. Min farmor er en helt unik kvinde, med uendelig meget kærlighed. Hun sender mig engang imellem breve, hvor hun skriver hvordan hende og min farfar har det. Hun skriver at hun læser med på min blog. Skriver guldkorn som det ovenfor. Jeg bliver ofte rørt til tårer når jeg læser hendes breve, og læser dem ofte flere gange.

Hun har også ret. Jeg tror nogle gange, at vi unge har så travlt med at nå en masse. Har travlt med at have travlt. Hendes sætning fortæller mig, at jeg skal huske at nyde nuet. Noget jeg er blevet meget bedre til. Dog kan den stadig glippe i hverdagen engang imellem. Men så begynder jeg at kigge omkring mig, beskrive det rum jeg står i for mig selv. Beskrive de følelser jeg har. Beskrive det jeg er igang med, og hvorfor netop dét er vigtigt for mig. Helt naturligt falder min puls og mit smil kommer frem. Det noget der har taget mig til at lære, men noget jeg har lært nu.

Og ungdommen skal leves. Hele livet skal leves. Vi har kun de enkelte dage én gang, og derfor tror jeg på, at vi skal finde det bedste frem i hver dag. Selvom dagene til tider virker ens, så må der være noget unikt i hver dag. Som vi må tage til os, gemme i vores hjerter og som vi kan tage frem og smile over på de grå dage.

Jeg tror egentlig, at det kan være svært at huske at nyde nuet og de enkelte dage, når vi fiser afsted. Har travlt med at være den bedste udgave af os selv. Især idealet presser os. Vi skal have en trimmet krop, men vil gerne ud med veninderne og spise burger til vi revner for at skylle efter med lækre drinks. Idealet presser på. Tanker om hvad man burde og skulle mænger sig. Sætningen “hvad nu hvis” bryder tankerne og det hele kan ende som en klump i maven, i stedet for en hyggelig aften. Jeg gider ikke lade idealer bestemme hvad jeg skal. Jeg har kun mit liv en gang, og jeg vil nyde det hele i fulde drag. Nyde alt det “man ikke må” med god samvittighed. Finde de små glæder frem i de grå dage. Acceptere når alt ikke går efter mit hoved. Leve min ungdom med alt det den indebærer, som min farmor så sødt mindede mig om i hendes brev.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Et guldkorn fra min stedfar

17351172_10210869452029113_1356632303_nFor nogle uger siden var jeg hjemme hos mine forældre. Vi hyggede, fik en af mine livretter og snakkede. Det længe siden jeg har været hjemme, og jeg nyder det. Selvom jeg snart er 25 år, elsker jeg stadig at overnatte hos mine forældre, på mit gamle værelse med alle minderne.

Da vi sad og spiste aftensmad talte vi om et aktivitetsur min mor prøver af. Hun har lånt et med pulsmåler, meget fancy. Min mor snakkede om, at nu skulle hun jo også til at lære hvad hvilepuls er og hvordan fandt man nu ud af det. Hvordan vidste man, hvornår ens puls var “rigtig” eller “god nok”. Her kom min stedfar med et guldkorn, han sagde: “Det meget enkelt. Du mærker efter hvordan du har det, når du har det godt, kigger du ned på din puls, og så er det der den skal være”. Jeg blev ret glad indeni. Lidt overrasket, og ret glad over hans kommentar.

Min stedfar er en klog mand. Men også en meget stille mand. Han er en meget reflekterende mand. Jeg tror også det var derfor, hans kommentar, som kom ud af det blå, overraskede mig, positivt. Mest af alt også fordi, det var som om, at det var mine ord han brugte. Det var som snydt ud af en sætning, som jeg kunne have sagt. Han har så ret. Hvorfor rette sig efter alle mulige tal og mål, når det i bund og grund handler om, hvordan man har det indeni? Jeg ved udemærket godt, at man ikke anskaffer sig et aktivitetsur for at mærke efter, og ikke bruge uret til en fløjtende fis. Men tager man hans ord ud af kontekst, så er det så rigtig. Jeg synes det er SÅ i orden, fint, sejt og alt det der, at bruge aktivitetsure, fordi de kan være en enorm motivation og inspiration for mange. Det er sjovt at se sin aktivitet i tal. Det er motiverende at gå tusinde skridt flere dage i træk, og det er mega fedt, hvis det motiverer dig. Men hans ord er guld, for det er så vigtigt at mærke efter hvornår man er glad indeni. Glad i sin krop.

Jeg elsker når min stedfar kommer med sådanne små guldkorn. Det gør han ofte. Jeg ville ikke være foruden vores samtaler, bare ham og jeg. Han er min tredje forældre og han har altid været der for mig. Om jeg har brug for kram og kærlighed, eller grin og fjolleri, så er han der altid. Og hans guldkorn her viser mig lidt, at når vi snakker og jeg deler mine flyvske tanker om sundhed, krop, at mærke efter og meget mere, at så lytter han. Reflekterer. Og kan sende budskaberne videre. Det gør mig glad.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Damebladspsykologi

17106212_10210725574432263_554917407_oJeg er bestemt ikke fan af dameblade (læs hvorfor her). Alligevel kommer det her indlæg til at sprudle af dameblade og damebladspsykologi. Jeg lærte for nogen tid siden de fem kærlighedssprog at kende. Lærte hvordan man kan bruge dem. Lærte hvordan man kan lære sig selv bedre at kende, ved at kende til de fem kærlighedssprog.

Kærlighed er en stor størrelse. Større end de fleste forstå tror jeg. Jeg har nok heller ikke rigtig forstået den endnu. Kærlighed kan vises på mange måder. Kan vises, forstås og misforstås. I følge damebladende, og psykologer, er der overordnet fem måder at vise kærlighed på. Anerkendende ord, tid, gaver, tjenester og berøring er de fem sprog. Ofte viser du kærlighed igennem det sprog du også helst vil modtage kærlighed i. Det er bare ikke altid, at den du forsøger at give kærlighed har samme sprog som dig. Det er derfor ikke altid, at din kærlighed tages ind, bemærkes og værdsættes som du ønsker det.

Der er forskellige grader af alle kærlighedsprogene. Gaver behøver ikke være dyre. Berøring betyder ikke kun kys eller sex. Tid behøver ikke være flere timer, dage, uger i streg. Jeg har tænkt meget over hvad jeg værdsætter. Hvordan jeg læser kærlighed. Hvad jeg mærker som kærlighed. Hvordan jeg giver kærlighed. Jeg er kommet frem til tjenester og berøring. Tjenester er et vigtig kærlighedssprog for mig, fordi det viser omsorg. Berøring er vigtig for mig, fordi jeg synes det siger mere end ord nogle gange. Det praller af på mig (groft sagt) hvis du giver mig blomster. Blomster er gaver. Jeg elsker gaver, og jeg bliver glad af at få gaver. Men jeg bliver ikke ligeså glad, som når du tager mig i hånden på en gåtur, holder mig ind til dig eller hjælper mig med at samle mit IKEA møbel.

Jeg har ingen kæreste, men selvom du er single helt ud til fingerspidserne, så kan det være nyttigt at tænke over sine kærlighedssprog. Kærlighedssprog behøver nemlig ikke kun bruges i forhold til en kæreste. Det kan bruges i alle realtioner til dem du har kært. Det kan måske selvfølgelig være ekstra vigtigt, at tale med sin kæreste om det, så man ikke overøser sin partner med kærlighed, uden han/hun bemærker det. Hvis dit kærlighedssprog er berøring, og du holder om din kæreste, krammer, nusser, putter. Men hans kærlighedssprog er gaver, så vil hans kærlighedsbarometer ikke fyldes af dine kram. Samtidig vil han måske komme med små gaver til dig, blomster, små ting hele tiden, men dit kærlighedsbarometer savner berøring, savner kram. Ingen skal ændre sine kærlighedssprog, men at tale om dem kan gøre en kæmpe forskel i et hvert forhold. Man lærer hinanden at kende. Lærer at give og modtage på forskellig vis. Styrker sin relation. Sit forhold. Lærer at kærlighed har mange former, størrelser og sprog.

Jeg er sgu heller ikke perfekt

17005988_10210681140441441_534709860_nJeg sad og læste op til et kursus jeg skulle til dagen efter. Jeg havde sat mig til rette i min lænestol, med min dyne, min computer, benene oppe og en bland-selv slik pose klods op af mig. Det kompendium jeg læste i handlede om overspisninger, nærmere betegnet BED (Binge Eating Disorder). Som jeg kom dybere ind i kompendiet blev jeg klogere på hvilke metoder man kan tage i brug, i kampen mod overspisninger, men også bare hvis man ønsker at spise mere hensigtsmæssigt, eller bare vil lære at nyde maden. Som jeg kom dybere ind i kompendiet forsvandt mere og mere af min bland-selv slik.

Jeg sad og læste et kapitel om mindfull spisning, hvor en sætning fik mig til at se på mig selv udefra. “Hvis man vil opnå mindfull spisning må man slukke skærmen, se på måltidet, smage rigtigt på hver enkelt bid, og lægge bestikket fra sig regelmæssigt, og mærke efter i kroppen, hvordan den har det.”. Der sad jeg, med min skærm lige foran mig, og min bland-selv ligeså tæt op af mig. Min hånd kørte som en boomerang fra posen til min mund. Jeg er intet pragt eksemplar når det handler om mindfull spisning. Selvom jeg nyder maden, selvom jeg nød mit slik, så ved jeg jo også godt, at jeg spiser for meget foran skærmen. Jeg ved udemærket også godt hvorfor, for helt ærligt så synes jeg det er gennemgående kedeligt, og ensomt, at sidde og spise sin mad helt alene i stilheden. Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved, at det er et genialt værktøj til at blive bedre til at mærke efter. Lære sult og mæthed at kende. Lære at nyde måltidet. Lære at sætte pris på maden.

Det også noget jeg bestemt kan blive bedre til, hvilket jeg også opdagede eftersom min slik alt for hurtigt forsvandt. Det fik mig til at tænke på en aften et par dage forinden, hvor jeg spiste en masse chokolademandler på nul komma fem. Jeg ved egentlig ikke hvad jeg fik ud af det. Jeg nød dem ikke rigtig. De røg bare ind, mens jeg så serie. Sådan er det engang imellem, og det er helt okay. Jeg gider ikke banke mig selv oveni hovedet fordi jeg “laver fejl”, fordi jeg ikke er perfekt. Jeg vil hellere bruge det til at tænke hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde. Tænker jeg tilbage nu, så spiste jeg chokolademandlerne på en dag, hvor jeg havde haft en rigtig øv følelse indeni. Jeg var ked af det, uden at vide hvorfor. Jeg brugte sikkert chokoladen som trøst.

Ingen er perfekte, heller ikke engang til deres eget fag, og det er helt okay. Det er helt okay at “lave fejl”, men i stedet for at se dem som fejl, så se dem som erfaringer. Reflekter over hvorfor du gjorde som du gjorde. Tænk over dine følelser i øjeblikket. Lad hver med at skæld dig selv ud. Nyd at du kun er et menneske, og at du lærer hele livet.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Older posts