Jeg blæser på eksperterne

11994236_10206332539409133_825537205_nJeg plejer ikke at læse fitness-sundheds-sådan-her-skal-du-leve-og-spise-og-træne-blade. Simpelthen fordi jeg gang på gang bliver forarget. Jeg bliver irriteret over de forvrængede og forvirrende overskrifter. Jeg får en meget hård tone, hvis jeg først får åbnet op for mine holdninger til de trends man kan læse. I et og samme tror jeg mange af mine frustrationer bunder i, at jeg selv er oplært i ”én” ting, og pludselig kan læse noget andet i bladene. Jeg tror mine frustrationer bunder i, at jeg selv bliver ligeså snot forvirret, som jeg kunne forestille mig alle andre også bliver.

Drik vand det øger forbrændingen. Spis efter din kropstype, pære, æble, søjle, planke (hvad er det egentlig også for noget at kalde vores kroppe?). Høj puls giver mest effekt. Lav puls i lang tid øger fedtforbrændingen Proteiner øger muskelmassen spis løs. Du kan få for mange proteiner pas på. Kulhydrater er lig med fedt på sidebenene. Kulhydrater er muskel og hjerne brændstof. Fedt sætter forbrændingen op. Spis mindre mættet fedt. Spis ikke for meget. Spis mere. Drik mere. Sov mere. Sov kun 8 timer. Åh gud, tror de virkelig at de hjælper os?

Når jeg skriver, at jeg blæser på eksperterne er det egentlig lidt komisk, at jeg selv vil blive anset for sådan en såkaldt ekspert, når jeg er færdiguddannet.

Jeg kender ikke alle sandhederne, jeg ved ikke 100% hvad der virker for dig, men det gør magasinerne heller ikke. Mit indtryk er faktisk også at magasinerne er møg ligeglade, så længe det sælger skal det trykkes.

Derfor vil jeg give dig ét råd som du kan bruge uanset din kropstype. Det er at DU er ekspert i din krop, ikke magasinerne, ikke eksperterne, ikke veninderne, ikke mig – DIG. Du kan mærke hvad der virker og hvad der ikke gør, det betyder ikke, at du skal stå helt alene. Du kan godt prøve det af magasinerne siger, men lad hver med at stol blindt på at du får det resultat de lover.

Det handler om at mærke efter, men det er ikke nemt. Det tager tid at lære sin krop at kende (tro mig), og tre ting du skal være opmærksom på, når du skal lære at lytte til din krop, er tålmodighed, tålmodighed og tålmodighed (okay, da det måske kun en ting – men den er vigtig af tre grunde).

Du skal have tålmodighed til at mærke efter. Bare fordi du stopper med at spise sukker, reagerer kroppen ikke 10 minutter eller 10 timer efter. Det tager tid for kroppen at lade sig tilpasse den nye situation, så vær tålmodig og mærk efter.

Du skal have tålmodighed til at finde rundt i labyrinten. Din vej til midten er ikke nødvendigvis den samme som din veninde eller din træningsmakker. Du skal prøve mange ting af på din vej, nogle virker andre virker ikke. Det er vigtigt du noterer ned hvad der virker undervejs. Forestil dig at du skal finde nemt ud af labyrinten igen, det gør du bedst ved at sætte små mærker på vejen. Skriv ned hvad der fungerer godt for dig, og på den måde har du mærket din letteste vej til når du er igennem afprøvningsprocessen.

Du skal have tålmodighed til alle fordommene. Hvis du deler dine erfaringer med andre, vil du helt sikkert møde fordomme på et tidspunkt. Du skal være forberedt på sætninger som ”det har jeg altså hørt ikke er godt”, ”det ville aldrig fungere for mig”, ”min venindes, mors, kollegas, mands, vens, kærestes, kusine har godt prøvet det, og det gik bare slet ikke”. De er ikke dig, du er dig, og de ved ikke hvordan det føles i DIN krop.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Sojamælk, planteøstrogener, kræft og sundhed

11026636_10204975732649812_25980762_nFor nogle dage siden lagde jeg det her billede op på min instagram. Der var mange der spurgte til om sojamælk var sundere end almindelig mælk og særligt florerer der mange holdninger til, om sojamælk er kræftfremkaldende. Derfor besluttede jeg mig for, at lave et indlæg omkring det og skrive lidt om hvorfor/hvornår jeg vælger at bruge sojamælk i min hverdag.

Jeg har ikke altid brugt sojamælk, jeg tror faktisk først at jeg stiftede bekendskab med produktet for ca. et års tid siden. Jeg kan egentlig ikke som sådan huske hvorfor jeg startede, tror måske bare jeg skulle prøve det, og fik så hurtigt smag for den cremede konsistens og lækre smag. Nu er sojamælken en fast del af min hverdag, jeg bruger den primært i min skyrgrød, proteinshakes og ikke mindst i min kaffe.

Sojamælk indeholder flere kalorier end almindelig mælk, og det er der jo nogle der går op i. Det fokuserer jeg, som nogle af jer allerede er ved, ikke særlig meget på. Jeg vil langt hellere fokusere på de næringsstoffer produktet bidrager med. Sojamælk indeholder proteiner, men indeholder dog ikke alle essentielle aminosyrer, og kan derfor ikke kaldes for et komplet proteintilskud. Samtidig har sojamælken et lidt højere proteinindhold end komælk har. Udover et ganske pænt proteinindhold indeholder sojamælken umættede fedtsyrer og færre mættede fedtsyrer end komælk (letmælk og sødmælk). Sojamælk indeholder dog en mindre mængde kalcium end komælk gør, det har nogle producenter gjort op med ved at tilsætte kalcium til nogle af produkterne. Det ikke alle produkter der er tilsat kalcium endnu. Kalcium er vigtigt, og nødvendigt, for at nedsætte risikoen for knogleskørhed.

Hvis du søger på nettet efter “sojamælk” vil du lyn hurtigt blive guidet ind på diverse sider som kommer med alle mulige forskellige hypoteser omkring, at sojamælk er kræftfremkaldende. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i kræftens bekæmpelse’s hjemmeside, og deres udsagn omkring det. Hvis du er interesseret i at læse mere om emnet, så kan du gøre det på deres hjemmeside.

Grunden til den store opmærksomhed er, at sojabønner indeholder planteøstrogener. Planteøstrogener er stoffer der ligner det kvindelige kønshormon østrogen, og som findes naturligt i mange planter. Østrogen har en vigtig funktion i kroppen hos kvinder, men har også en negativ effekt, da det, ifølge kræftens bekæmpelse, kan øge risikoen for en række kræftformer og herunder har særligt brystkræft fået en del opmærksomhed.

Isoflavoner, som er den form for planteøstrogener der findes i sojaprodukter, har vist sig i studier, med forsøgsdyr, at kunne få brystkræftceller til at vokse. Dog skal det nævnes at der ikke findes gode kliniske undersøgelser som med sikkerhed støtter op omkring, at soja har en direkte sammenhæng med en øget vækst af kræften hos kvinder der er ramt af brystkræft. På trods af at der ikke findes nogle studier der bekræfter sammenhængen, anbefales kvinder med brystkræft at undgå store mængder soja.

Min personlige holdning til indtaget af sojamælk er, at det sagtens kan indgå som en del af dine sunde madvaner. Selvfølgelig skal du være opmærksom på anbefalingerne hvis du har brystkræft, men lider du ikke af det kan sojaprodukterne sagtens indgå i en sund hverdag. Du behøver ikke at udelukke komælk fordi du drikker sojamælk, ligesom du ikke behøver at udelukke oksekød fordi du spiser kyllingekød (groft sagt). I min verden er der ikke noget enten eller, men mere et både og. Det handler om hvad DU kan lide.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Derfor tror jeg ikke på BMI

10947706_10204719359200636_1393128667_nFordi det er en dum måde at kategorisere folk på. Og kategorierne er endnu værre: undervægtig, normalvægtig, overvægtig, fed, ekstremt fed. Der er én kasse, én kasse ud af fem hvor du kan slappe af, hvor du ifølge BMI er normal. Normal, hvad er normalt.

Ifølge BMI-skalaen er det normalt at veje 64 kilo når du er 175 cm høj, men det er ikke normalt at veje 72 kilo og være 170 cm høj nej så hedder det at være overvægtig. Jeg ved godt at der er større risiko for hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk og type 2 diabetes når du vejer “for meget” (det får jeg banket ind i hovedet flere gange på mit studie), MEN, jeg ved også at der er større risiko for at få stress, forhøjet blodtryk og komme i dårlig trivsel hvis du hele tiden går og bekymre dig over at være normal.

Da jeg var i praktik som klinisk diætist arbejdede vi meget med BMI, og det var rigtig svært for mig at acceptere hvor meget det egentlig fyldte. Dog lærte jeg at arbejde med det og bruge det konstruktivt fordi vi brugte det i samspil med en masse andre faktorer. Men jeg var stadig ikke ellevild med det.

Egentlig er jeg bare meget træt af tal, vægte, centimeter, BMI, grafer, kurver, diagrammer og alt det der. Jeg vil meget hellere se livsglæden blomstre end jeg vil se vægten nærme sig det “normale”. Jeg vil se færre sygedage, smil, glæde og kærlighed til sig selv. Tanken om at du kan stå foran spejlet og være ked af det du ser, fordi vægten lige har fortalt dig at du er overvægtig. Eller at du kan være glad for det du ser indtil du to minutter senere stiller dig op på vægten og ser den er steget med 1 kilo. Det driver mig til vanvid.

Derfor råber jeg op. Din sundhed bør måles i dit smil og din kærlighed til dig selv, og jeg ved godt, at vi ikke har fine instrumenter til at måle de ting med – men så må vi undvære. Instrumenterne kan alligevel ikke få dig til at føle dig normal og sund, de kan kun komme dig i en dum lille kasse. Jeg har lagt i kategorien normal på BMI længe før jeg følte mig “normal”. For det var først da jeg lærte at hvile i mig selv og lærte at elske min krop som den er, at jeg følte mig normal. Så kan nok så fine grafer og mennesker fortælle mig hvor normal jeg er, men det ændre ingenting før mit hoved følger med.

Så det handler om at mærke efter, hvornår er DU glad. Når du er glad, hviler i dig selv uden at være fanatisk, så er du sund og normal. Kig dig i spejlet og find alle de gode sider frem. Ønsker du at ændre noget så er det fint, men brug spejlet i stedet for vægten til at se ændringerne. Og mens du står der, så smil til dig selv, og sig at du er god nok. For det er du. Du er dejlig præcis som du er.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Jeg er sundhedsrealist

10808277_10204172127040174_566350284_nSom nogle af jer måske ved, var jeg her i efteråret i praktik som diætist. I løbet af min praktik fik jeg øjnene op for, hvor forskelligt et syn vi kan have på mad og det at spise sundt. Hvilket har fået mig til at tænke meget over min egen tilgang til sundhed, og hvordan jeg fremstiller den her på bloggen. Jeg anser mig selv for at være en sundhedsrealist, men hvad ligger der i det? For mig betyder det, at man kan have et afslappet forhold til mad og motion.

Jeg har det bedst i min krop, når jeg lever sundt. At leve sundt, er for mig ikke at spise grøntsager dagen lang, men at spise det jeg har lyst til og twiste sundheden ind. Det kan være ved at komme lidt grovere mel i mine yndlingsboller, at forsøge at lave en sund udgave af min yndlingsdessert, eller det kan være at spise de syndige søde sager med måde. Heldigvis er jeg typen som godt kan lide den grove pasta og som elsker grøntsager og magert kød. Men jeg elsker også kage og chokolade, og det skal der i den grad også være plads til.

Da jeg var i praktik spiste vi for eksempel meget kage. Mange tror at diætister og diætist studerende ikke spiser kage, det gør de (!). Jeg vælger at spise kage hvis jeg har lyst, jeg sparer kalorierne hvis jeg ikke har lyst. Alligevel har jeg har mødt fordomme når jeg fortæller folk hvad jeg læser, jeg er blevet målt og vejet med øjnene, og maden på min tallerken er blevet screenet en ekstra gang. Det kan være enormt frustrerende, men jeg har lært at trække på skuldrene af det.

For mig betyder det at være sundhedsrealist at kunne acceptere sig selv som man er, og at kunne acceptere at man selv har skabt den krop man render rundt i. Jeg føler ikke jeg kan kalde mig sundhedsrealist hvis jeg ikke giver efter min chokoladetrang, og på den anden side, ville jeg heller ikke føle jeg var en sundhedsrealist hvis jeg spiste en kage jeg ikke kunne lide, fordi folk nødigt skulle tro, at jeg sagde nej tak blot for at spare kalorierne. Jeg håber i kan følge min tanke. Jeg føler at jeg kan kalde mig for en sundhedsrealistisk, fordi jeg hviler i min krop og fordi at jeg står indenfor mine valg.

Men jeg er nysgerrig, hvad forstår i ved det at være sundhedsrealist?

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Bloggerverdens evige kamp

DSC_0651Det her indlæg handler hverken om træning eller mad, men derimod om den kamp som er i bloggerverdenen. Kampen om at være den bedste, den største og den mest inspirerende blogger. Det er en kamp jeg slet ikke vidste fandtes, men også en kamp som pludselig er blevet meget tydelig for mig, og det synes jeg er synd. Da jeg startede med at blogge, var det for at brede mit budskab, sætte nogle tanker igang og forhåbentlig inspirere til en sundere hverdag. Jeg havde på det tidspunkt ingen forestilling eller ide om hvor mange der egentlig ville følge med.

Da jeg oprettede min instagram, havde jeg heller ingen forventninger, for jeg vidste ikke en pap om instagram dengang. Idag er der flere end jeg nogensinde havde turde drømme om, der følger med. Hver eneste gang der er en ny der følger med, eller der er nye der besøger bloggen bringer det smil frem hos mig. Jeg er så evigt taknemmelig over, at der er SÅ mange som synes at min lille blogverden er et besøg værd.

Dog har jeg, efter at jeg selv er blevet mere aktiv blandt andet på instagram, bemærket at der er en mørkere side af blogverdenen. For her går alt meget op i likes og følgere, hvilket jeg synes er rigtig ærgerligt. Da jeg for nogle uger siden, lavede et planlagt shoutout med en af de piger som virkelig inspirerer mig på instagram, blev vi beskyldt for at lave det kun for at få flere følgere. Det ramte mig, da det for mig slet ikke var dét der var pointen. Pointen når JEG laver shoutouts for andre profiler er, at vise hvem jeg føler mig inspireret af. Jeg laver ikke shoutouts for profiler jeg ikke selv kan stå 100% indenfor og som jeg ikke har fulgt længe, og jeg er bedøvende ligeglad med, om de har 100 eller 10.000 følgere.

Og kampen slutter ikke her, for det handler også tit om hvem der kom på en opskrift først, eller et indlæg med en bestemt retning eller tone. Det forbavser mig af og til. Jeg forstår hvis folk nupper billeder og poster uden et link, at man kan blive sur og bitter, det ville jeg også selv blive, men ellers handler det hele jo blot om inspiration.

Det er ikke for at spille hellig eller pudse min glorie at jeg skriver dette indlæg, men jeg gør det fordi, at det godt kan skræmme mig, så meget et dumt tal kan betyde. Det skræmmer mig det mere handler om at være den bedste og største, fremfor at fokusere på at inspirere. Min pointe med det her indlæg, er egentlig bare at sige; FEDT hvis mine ord kan inspirere dig i samme retning eller hvis mine opskrifter får dig til at lave samme ret i køkkenet eller noget lignende. Slå jer løs, gå amok i bloggens kogebog, spred det sunde budskab, for det er det min blog her er til for.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Older posts