Kan du singletaske?

10699127_10203732871699065_530702831_n

For nogle uger siden faldt jeg over en artikel, der hed “Why single tasking is the new multitasting”. Artiklen handlede netop om, hvorfor vi altid har så travlt med 20 ting på én gang. Den ramte fuldstændig plet hos mig, og jeg er næsten sikker på at flere af jer også vil kunne kende lidt af jer selv i dette indlæg – ret mig gerne hvis jeg tager fejl, men jeg tror desværre mange af os lever i en alt for stopfyldt hverdag.

“When did you last do just one thing?”, sådan starter artiklen, og allerede her tænker jeg – ja godt spørgsmål. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst var på café, uden lige at tage billeder af maden og opdatere instagram, eller hvornår jeg sidst har set et helt tv-program, uden at tjekke telefonen flere gange. Vi er blevet en population, som nærmest er blevet for gode til at multitaske.

Og hvad har det med sundhed at gøre, tænker du måske? Set fra eksperternes synspunkt, så er det en evig stressfaktor, at vi konstant fokuserer på flere ting på samme tid. Mange mennesker er indrettet så deres hjerner maks kan håndtere to ting ad gangen, og for nogle kun en. Netop på sundhedsområdet ser jeg en problematik i, at vi ikke er opmærksomme på det vi foretager os – for eksempel når vi træner eller spiser.

Læs også: Træn når du træner

Når vi sætter os ved middagsbordet er det vigtigt for vores sundhed, at vi er koncentrerede om maden, for at kunne stimulere en mæthed. Grunden til at dette er vigtigt, er for at vi ikke overspiser og ender med 1) en oppustet og irriteret mave og 2) et for højt energiindtag. Kaster vi maden i os, vil kroppen ikke nå at sende mætheds-signaler til hjernen om, at vi indtager næring, og at vi dermed snart er mætte. Det vil resultere en overspisning (ofte), som kan medføre øget vægt. Samtidig kan ufokuseret spisning også medføre, at vi snacker en masse i løbet af dagen – uden at tænke over det vel og mærke. I kender måske til det, at man sidder med en pose slik og ser tv og pludselig er halvdelen væk. Okay hvem har smugspist af mit slik, for det kan da ikke være mig der har spist det, kan det?

En af mine veninder sagde en dag til mig, at hun havde en regel for sig selv der hed, “hvis en handling tog mindre end 2 minutter, skulle hun gøre det med det samme”. Jeg synes det giver rigtig god mening, da man på den måde undgår at tingene hober sig op, og man undgår at skulle huske 10 småting imens yndlingsprogrammet kører i baggrunden.

Forskernes svar på hvordan vi kan undgå stress samt overspisning på grund af multitaskning, og et af artiklens hovedbudskaber, er “Do one thing well then do another thing well and in my experience you accomplish a lot and feel less like you need wine”.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Den ideelle krop findes ikke

Hvis man søger efter teksten den ideelle krop på google, popper der flade maver, tynde lår, muskuløse mænd, lige næser, solbrun hud og fyldige læber frem. Du skal bladre længe rundt i billederne, før du støder på fyldig eller kurvet kvindekroppe. Men hvorfor er den tynde krop mere ideel end den fyldige? Og hvem siger at en fyldig krop er mere usund end en tynd?

Jeg synes det er vigtigt at slå et slag for, at én ideel krop ikke findes. For hvis du tager et kig ned ad dig selv, så ser du den krop, som er helt ideel for netop dig, og ser du på din veninde, ser du den krop der er ideel for netop hende. Korte ben, lange ben, stor næse, spids næse, små læber, fyldige læber, flad mave, six-pack, fyldig eller flad røv det er dig, og det skal du være stolt af. En smuk kvinde er hende som hviler i sig selv, en flot mand er ham som tør vise at han er stolt at sig selv.

Læs også: Fremgang vs. perfektion

Jeg ved ikke hvor vi har fået den ide fra, om at der er én måde at se smuk ud på, for det giver ingen mening, og slet ikke når man ser fysiologisk på os. Vi er alle lavet forskelligt, ser forskellige ud og hvor skal vi dog egentlig være taknemmelige for det. Når jeg blogger og taler om en sundere hverdag, fokuserer jeg især på at vi alle er forskellige. Sundhed for mig er ikke lig med en flad mave, tynde lår eller et bestemt BMI (jeg tror ikke på BMI), men derimod er sundhed for mig en tilstand hvor man kan stå op hverdag, føle sig stærk, glad og tilfreds med tilværelsen – og stå imod sygdom og stress.

 

Nyd din skønhed og alle dens faconer og vis verden at du er smuk som DU er. Spis varieret, drik massere af vand, få din søvn, vær social og husk mig-tiden. Det vil både din krop og dit sind takke dig for. Jeg siger ikke at du ikke må have mål med din krop, spisevaner eller træning, men jeg siger vi skal lade hver med at spejle os i vores venner, den flotte lingeri-sælger, den lækre fitness-instruktør eller kollegaen. Vi skal lære at finde frem til vores egen skønhed og værdsætte den, finde vores egne mål, og opnå dem.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Usund sundhed?

I weekenden viste Go’ morgen Danmark et indslag omkring træningsafhængighed. Her blev diskuteret om træning kunne tage sådan overhånd, at der var tale om et misbrug, eller en sygdom.

Og det er ikke kun træningen der er i stigende fokus hos mange af os danskere, også maden er i højsædet når der tales om sundhed. Gluten bliver skåret fra kosten, salget af sukkerfri produkter eksploderer og mange medbringer deres egen mad, når de skal ud til sociale arrangementer. Man må sige, at vi danskere rigtig har fået tag om den sunde livsstil. Men kan man tale om at have et usundt forhold til sundhed? Det mener jeg helt sikkert at man kan, og det mener forskerne også. Det kaldes “ortoreksi” – frygten for at spise usund mad.

Den fjerde spiseforstyrelse

Ortoreksi er den fjerde spiseforstyrrelse, og viser sig ofte i forbindelse med noget, der startede med at være en livsstilsændring til det sundere. Den psykiske lidelse viser sig ved, at træning og kost begynder at fylde alt i hverdagen. En selvopfunden diæt, med strenge regler om kost og træning, tager overhånd og medvirker til, at man isolerer sig fra sin omverden og lever i sin egen lille sundhedsbobbel. Ortoreksi handler i stor grad om, at forsøge at vise omverden at man har kontrol over sine sunde kostvaner. Hvis det ikke overholdes, efterfølges det af en kæmpe skyldfølelse og irritation. En familiefrokost med massere af smør på brødet og kage, vil altså ikke være acceptabelt, da det adskiller sig fra diæten.

Sundhed vs. usund sundhed

Men hvornår er der så tale om et usundt forhold til sundhed? Det er svært at sætte en grænse mellem sundhed og usund sundhed, og der er intet videnskabeligt belæg for hvad nok er. Det er altså et emne der er lagt op til diskussion, og et emne man som så meget andet, selv må tage stilling til. Personligt ville jeg mene, at grænsen går ved, at man begynder at fravælge sit social-liv og at diæten altid kommer i første række. Jeg mener at en sund hverdag er en glad hverdag, og hvis man konstant skal bekymre sig om træning og mad, vil det være svært at finde glæden og roen i hverdagen.

Jeg tror, at det er rigtig svært selv at vurdere, om man har et usundt forhold til sundhed. Men en måde at finde ud af det på, kunne være ved at spørge sig selv “har jeg kontrollen til at sige både ja og nej”. Ja til at gå amok i bland-selv slik engang imellem, men nej til at det skal blive hver dag. Ja til at træne hårdt, men nej når kroppen siger fra. Den balance mellem sunde mad- og motionsvaner i hverdagen, og usunde valg engang imellem, det er hvad jeg ser som et sundt forhold til sundhed. For netop her er det ens eget aktive valg, at sige at det er helt ok, at spise junkfood engang imellem, uden at få dårlig samvittighed. Så her har du kontrollen over hvad du putter i munden, og det er ikke det du putter i munden der har kontrollen over dig.

Jeg tror, at langt de fleste har et fornuftigt forhold til den sunde livsstil. Men det kan alligevel være en god ide, at tænke over sit forhold til sin egen sundhed og livsstil. En sund hverdag handler selvfølgelig om at være fysisk aktiv og at have sunde madvaner. Men det handler i den grad også om, at have sig selv med hele vejen, og være glad og tilfreds med den krop og de vaner man har tillagt sig.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Sundhed anno 2014

Jeg har længe gået og grublet over, hvad sundhed er i 2014. Er det at følge en bestem slankekur til punkt og prikke? Er det at træne 4 gange om ugen? Eller er det overhoved så nemt at bokssætte, som vi måske gerne vil have det til at være? Ordet sundhed er i konstant bevægelse, og det kan være svært at følge med i alle de diskurser, der dagligt fortæller os hvordan vi nu skal være sunde.

Jeg har derfor forsøgt at samle mange af mine flyvske tanker omkring det at være sund anno 2014 i dette indlæg. Jeg forsøger ikke at komme med en endelig sundhedsdiskurs, men jeg forsøger bare at lufte mine tanker omkring hvad sundhed er blevet til, og hvad jeg mener at sundhedstrends kan gøre ved vores sundhed.

Dengang jeg var barn

Når jeg tænker tilbage til folkeskolen, husker jeg sund mad ud fra kostpyramiden, som jeg tror de fleste kan se for sig. Pyramiden med kød, fisk, æg og fedt i toppen, hvilket var de fødevare vi skulle have mindst af. Brød, mælk, ost, kornprodukter og kartofler var dem der fyldte mest i pyramiden, og i midten var frugt og grønt solidt placeret. Kostpyramiden blev kendt i 1970’erne, hvor den i mange år frem definerede en sund og varieret kost. Det var altså på daværende tidspunkt en vejledende pyramide, som de fleste danskere rettede sig efter, for at spise sundt. Kosten var også primært den faktor, det betød noget for sundheden. Der blev altså ikke fokuseret på det emotionelle, det fysiologiske, det sociale og motionen på samme måde som det gøres idag.

Den moderne sundhed

Idag er sundhedsbegrebet blevet hivet og trukket godt og grundigt i, så det ikke længere kun omfatter aspektet mad. Nutidens sundhed tænker også emner som følelser, ens omgangskreds, velvære og livsglæde ind som væsentlige faktorer for at vi kan opnå en sund hverdag. Det gør det derfor også svært at have en kostpyramide anno 2014. Sundhedsstyrelsen forsøger sig med de 10 kostråd, men de er alligevel langt fra ligeså præcise, som kostpyramiden fra folkeskolen. Men har vi egentlig brug for én overordnet guideline for at blive sundere? Jeg tror personligt, at det er meget mere individuelt end vi kan udpensle det i en retning.

Og jeg tror heller ikke, at det ville gavne vores sundhed, hvis vi alle havde samme sti at følge. Vi er alle forskellige både mentalt, psykisk og fysisk, så hvis vi alle skulle rette os efter det samme overordnede råd, ville det ende med, at størstedelen af os, ville rende rundt som hovedløse høns, fordi vi ikke ville kunne finde os selv i den livsstil vi forsøger at følge.

Sundhed er ikke ens for alle

Så jeg vil igen slå et slag for, hvor vigtigt det er, at vi lytter til vores krop når vi skal definere hvad sundhed er for os. De mange trends og sundhedsdiskurser der popper op om ørerne på os, kan måske inspirere os til at finde vejen til vores egen sunde livsstil, men slankekure og trends er ikke livsstile – det er en måde vi kan vælge at leve på i en kortere periode.

Det jeg ser som det helt store problem med sundhedstrends er at vi ofte kun fokuserer på hvad der står i bøgerne, og glemmer at mærke efter hvordan kroppen reagere Og når det sker, vil en kostændring stresse vores sundhed, mere end det vil gavne den. At have sunde kostvaner kan ikke skabe en sund hverdag alene. En sund hverdag kommer på baggrund af sunde kostvaner, balance i krop og hverdag, sociale relationer, glæde, smil, motion, søvn og meget meget mere. Stresser vi derudaf for at spise sundt, glemmer vi måske alle de andre aspekter som sundhed også omhandler, og det kan på den lange bane medføre usunde konsekvenser.

Jeg tror altså ikke på, at der er muligt at definere én form for sundhed, men jeg tror derimod, at vi alle har hver vores måde at være sund på. Og jeg tror, at vi alle skal finde vores egen vej til en sund og balanceret hverdag. På vores vej møder vi mange sidegader, som kan være en inspiration eller motivation for os, men selvom vi lader os inspirere, er det vigtigt hele tiden at holde fødderne placeret på vores egen sti, da det er denne sti der vil fungerer for netop os. Vi skal også huske på, at vi hele tiden erfarer og lærer nye ting, det vil sige, at selvom vi måske ikke altid har fulgt den sunde linje, er det aldrig for sent at ændre på vanerne. Tidligere barrierer på vejen til en sund og balanceret hverdag, er bag os. Det handler fremadrettet om at fjerne barriererne, så vi til sidst har en helt ren sti at følge. Det betyder kort sagt at vi kan lære af tidligere erfaringer, og hele tiden komme nærmere på det, der virker for netop os, og vores sundhed.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Raw food

Jeg er stor fan af kogebøger, og er efterhånden også ejer af en hel del af slagsen. For mig er det inspirerende at kigge, læse og lære, ud fra de forskellige teorier og koncepter der findes om kost og madlavning. Derfor var et af mine store ønsker til jul, denne lækre kogebog Raw 42° af Caroline Fibæk og Jesper Rydahl.

42raw-caroline_fibak_jesper_rydahl-23840573-3038373346-frntl

Hvorfor Raw Food og plantebaseret kost?

Raw Food er mad baseret på fødevarer med et exceptionelt højt indhold af næringsstoffer, så som spirer, bladgrønt, frugt, grøntsager, nødder, kerner og meget mere. Indholdet af enzymer, vitaminer og andre næringsstoffer er optimal i denne kost, da konceptet går ud på, at maden spises rå, eller opvarmes til højest 42 grader. Da der kun sker en meget lille forarbejdning af fødevarerne, bibeholdes næringsstofferne.

Mange der har kastet sig ud i en kost baseret på flere friske og uforarbejdede råvarer, har oplevet at få en smukkere hud, mere  energi, bedre muskeltonus samt et tab af overflødige kilo.

Udover at være super sundt, er Raw Food konceptet også skånsomt overfor miljøet. Mange af basisvarerne i Raw Food køkkenet, er baseret på afgrøder, som naturligt gror på vores planet. Derudover er der mindre forarbejdning, i forbindelse med tilberedningen, og grøntsager og frugter er også langt bedre for vores klima at dyrke, end for eksempel dyreproduktionen.

Som forfatterne af bogen selv skriver:

“Vi vil nyde en livsstil, som ikke giver dårlig smag i munden – uden at give afkald på stil og den gode smag”

Jeg ser meget frem til, at kaste mig ud i forskellige retter efter Raw Food konceptet. Dog vil jeg ikke spise 100% efter det, da jeg godt vil have plads til både kød og varme boller i min hverdag også.

Én af de fødevarer, der er særlig hypet i Raw køkkenet, er chaifrø, så dem måtte jeg da også lige have med mig hjem. Chaifrø kaldes også salba, og er små frø der er rige på omega-3-fedtsyrer, protein og fibre. Frøene indeholder alle essentielle aminosyrer, og er dermed et komplet proteintilskud. Chaifrø har en geldannende effekt, og bruges ofte i grød, smoothies og budding.

Jeg har allerede mikset min første køleskabs-grød (overnight oat) med chaifrø, som jeg glæder mig til at nyde imorgen tidlig 😀

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her