Sådan får du selvtilliden i top på under 3 minutter

18742471_10211518594657273_2142915888_oDet lyder for godt til at være sandt, men jeg lover dig, at hvis du giver den maks gas til dit yndlings musik hit, så vil du få humøret og selvtilliden op på under tre minutter. De fleste hits varer mindre end tre minutter, og der skal gerne under et minut til før, at du allerede har smil på læberne. Jeg gør det selv ofte, mest når jeg er alene hjemme, stort set kun når jeg er alene hjemme faktisk. Det giver mig en kæmpe glad knude i maven som eksploderer og fylder min krop med selvtillid. Så kan verden bare komme an.

Det lyder måske pjattet. Det er måske også ret barnligt. Det er hundredeprocent grænseoverskridende i starten – hvad nu hvis nogen opdager mig. Men det er sjovt, fjollet, flirtende, livligt og bare helt igennem skønt, at danse rundt, hoppe rundt, bruge en masse energi til at skabe en masse ny energi på samme tid. Og ja, nogle gange bruger jeg også hårbørsten som mikrofon. Jeg bruger hjemmedans til en masse ting. Bruger det når jeg skal have smil på læben. Bruger det når jeg skal have tankerne væk. Bruger det når jeg har haft en helt igennem fantastisk dag. Bruger det inden jeg går i seng, når jeg er i bad (her skal man passe på, gulvet kan godt blive glat, og ja, jeg taler af erfaring) og specielt også når jeg laver mad. Det virker, det tør jeg godt love dig.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Jeg vil have din krop

18788278_10211517492989732_1979121189_n“Jeg vil have sådan en krop som din” sagde hun til mig, imens hun gav mig elevatorblikket med pegefingeren, en kvinde fra mit fitness center. Jeg stod ret paf. Vidste ikke helt hvad jeg skulle svare. Inden jeg nåede at åbne munden fortsatte hun: “Ja sådan timeglas. Timeglasformet med smal talje”. Hun kiggede misundeligt på min krop, og jeg kiggede forfjamsket ned ad mig selv. Ordene kom ikke ud af munden på mig, men tankerne lød i mit hoved i retning af “Jamen.. Det kan du jo ikke træne dig til søde kvinde. Jeg er født med min lille tajle, og du skulle bare vide, mave/talje træning og mig, går ikke hånd i hånd. Du kan ikke træne dig til timeglas”. Ordene virkede alt for uoverskuelige at sige, og blev i mit hoved, mens jeg stadig stod og fumlede med en sætning at afslutte samtalen med.

Men den sætning.. jeg har ikke rigtig kunne slippe den siden. Jeg blev selvfølgelig glad over, at hun synes min krop er fin, det da altid rart med komplimenter. Alligevel blev jeg også ked af det, ked af det fordi, at hun drømmer om noget som ikke er hende selv. Det er der mange der gør, rundtomkring. Jeg drømte selv om store bryster, noget jeg på ingen måde selv var herre over om jeg havde, eller ej. Jeg fandt også ud af, at det ikke gjorde lykke at få de store bryster. En smal talje, timeglasform om man vil, det er ikke noget du kan træne dig til. Det er din kropsbygning, og det kan du ikke liiiige sådan ændre på. Beklager.

Jeg tror, nej jeg ved, at det heller ikke vil gøre dig lykkelig at kunne ændre på din kropsbygning. Det ikke det der nager, tror jeg. Det er selvtilliden og selvsikkerhed. Som jeg lærte at acceptere min krop, steg min selvtillid. Som jeg lærte min krop at kende, blomsterede min selvsikkerhed. Det er smukt. Det er ægte. Og uden at kende kvinden bedre, tror jeg måske det var det hun kiggede på, da hun kiggede på min krop. Jeg tror ikke det var min smalle talje. Jeg tror slet ikke det var min krop. Jeg tror det var min måde at bære min krop på. Uden at virke for Gulddreng agtig, og “se mig lige nu” agtig, så tror jeg altså at selvsikkerhed og selvtillid betyder meget for et udseende. Jeg synes selv jeg er blevet smukkere, efter jeg kan se, at jeg føler mig tilpas i min krop. Jeg kan se det på mine veninder, på mennesker jeg møder på gaden, på kvinden der sad i stolen foran mig, og fortalte mig at hun ville ligne mig. De ord jeg skulle have svaret hende med var nok “Nej min kære. Lad hver med at stræb efter at være noget du ikke er, du er perfekt, du skal blot indse det, og så skal du rocke det”.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

En pinlig indrømmelse, solbadning og sommer 2017

18788093_10211522359391389_1606417169_nJeg kan huske flere somre, hvor jeg har følt mig usikker i min krop, end jeg kan huske somre, hvor jeg har følt mig glad. Jeg husker flere somre hvor jeg har været bekymret om hvad folk mon tænker om min krop, end somre hvor jeg har været ligeglad. Jeg husker mange somre jeg har spildt. Jeg husker få, jeg har nydt fra start til slut. Det er forbi nu. Sidste år nød jeg sommeren. Var glad selv med bikini på. Men det var også en af de første hvor jeg havde det sådan. Der er mange somre der er gået med for mange dumme tanker.

Her i weekenden har jeg tannet hjemme hos mine forældre. Igår sad jeg i solen, kiggede ned ad mig selv, smilte og var glad. Her gik det op for mig, at selv blandt to af de personer jeg elsker højest, har tankerne præget mig. Jeg har, åh det her er pinligt at skrive, men jeg har forsøgt at gemme mig væk fra mine forældre. Sat mig i de rigtige stillinger. Siddet halvt tilbagelænet så min mave ikke foldede. For hvad ville de ikke tænke, hvis de så min mave dellede. Hvis de så mine små bryster. Hvis de så mine blege brede lår. Det er virkelig pinligt at indrømme. Pinligt men sandt. De kender mig. Min mor har for fanden set mig nøgen et utal af gange. Hvorfor skulle de dømme mig. Jeg ved, at de aldrig har dømt mig. Så jeg ved heller ikke hvorfra tankerne kom dengang. Men det gjorde de. For længe siden. For det er heldigvis længe siden nu. Længe siden jeg har bekymret mig om deres tanker. For jeg ved heldigvis, at de elsker mig som jeg er. Weekendens solbadning har kun bekræftet mig i hvor pjattet det var. Hvor pjattet det generelt er, at bekymre sig om andres tanker, især de personer der elsker en ubetinget. Idag er jeg heldigvis ligeglad. Idag sidder jeg i præcis de stillinger jeg vil. Med præcist det tøj jeg vil. Som strammer præcist de steder det nu gør. Jeg bruger ikke energi på at rette på det længere. Det er dejligt. Befriende. Og sådan vil jeg bruge resten af min sommer. I det tøj jeg har lyst. Som strammer de steder det har lyst til. Med smil på læben, og meget gerne et glas rosé i hånden.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Kender du Vilde

18217869_120332000538840428_360706406_nFørst og fremmest skal jeg måske spørge, kender du SKAM? Ellers kan du se det her. Jeg blev særlig optaget af serien, da det gik op for mig hvor mange problemer serien belyser på en meget realistisk måde. For eksempel når serien afspejler den måde en spiseforstyrrelse kan vokse i en piges krop. Vildes krop. Vildes monster vokser i takt med hendes selvværd bliver sat på prøve. En fyr fortæller hende, at hun ikke er god nok. Ikke god nok. En spiseforstyrrelse kan opstå på baggrund af mange ting, nogle gange er det små ting der kan få den til at vokse. Ofte er det manglende kontrol, eller afmagt, der fodrer den. Fodrer det monster som jeg tror, i større eller mindre grad, har potentiale til at vokse i os alle sammen. Det monster der får Vilde til at ville finde kontrol og stabilitet. Hendes fokus er på at blive god nok. God nok til ham. Hun mener han vil have modeltynde piger. Hun må blive modeltynd. Hun vender fokus mod det. Ligger alle kræfter i. Hun bliver bange for mad. Hun laver mavebøjninger så det halve kunne være nok. Hun bemærker alle fejlene ved sig selv. Hun tager alt til sig. Hun er forgabt i drømmekroppen. Drømmemanden. Hun sammenligner sig. Hun benægter. Hun frygter. Frygter mere og mere eftersom hendes monster vokser. Hvem er hun uden monstret? Uden kontrollen. En spiseforstyrrelse er svær at komme ud af. Nogle gange bliver man nødt til at tale højt om det. Nogle gange har man brug for en øjenåbner. Nogle gange har man brug for, at nogle bryder kontrollen for en. Det aldrig nemt. Husk du aldrig er alene, der er altid nogen at tale med, eller være stille med. Hvis du har det lidt ligesom Vilde, så tøv ikke med at sig det højt. Du er stærkere end du selv tror.

Jeg har også haft tankerne

18191312_120332000426966886_1160465351_n

Tanke: Nu har jeg alligevel spist chokolade, så kan det også bare være lige meget. Handling: Spiser resten af pladen og eventuelt andre rester man skulle have liggende. Efterfulgt af dårlig samvittighed og mavepine.

Tanke: Jeg er først god nok, når min mave er flad. Den mavedelle er i vejen for min lykkelige krop. Handling: Ligger og laver mellem 100-250 mavebøjninger hver aften. Desværre ikke efterfulgt af den tilfredsstillende følelse, jeg troede jeg ville få.

Tanke: Jeg skal til familiefødselsdag, men holder mig fra kage og hvidt brød, skulle jo nødig risikere at mine mave puster sig op. Handling: Tager til familiefødselsdag og fokuserer alt for meget på det jeg skal holde mig fra, end at hygge mig med familien.

Tanke: Jeg trænede ikke igår, puha føler mig også stor. Handling: Dårlig samvittighed og tristhed. Eventuelt en løbetur.

Tanke: Jeg føler mig oppustet. Handling: Hvis nogle rører min mave trækker jeg den automatisk ind. Tanke: De skal jo ikke bemærke jeg er oppustet, hvad vil de ikke tænke. At jeg ikke er god nok?

Tanke: Du er tyk. 

Tanke: De kan ikke lide dig.

…. Jeg har også haft dem. Det tror jeg de fleste kvinder har, i større eller mindre grad. Jeg har dem ikke mere. Jeg kan sagtens have dage hvor jeg føler mig oppustet, men jeg reagerer ikke på det. Jeg skælder ikke mig selv ud, hvis jeg ikke har trænet i lang tid, eller hvis jeg spiser bunkevis af chokolade eller kage. Jeg har lært at jeg ikke kommer nogle vegne ved at skælde ud på mig selv. Det nytter ikke. Grimme ord om mig selv og min krop hjalp mig ikke. Det gjorde søde ord til gengæld. Søde og forstående ord. Ord og sætninger som: Du er helt almindelig. Det er helt okay. Det hele er ikke ødelagt på grund af en plade chokolade. Du er god som du er. Ingen kan slå dig i at være dig.

Jeg kan ikke længere huske, hvornår jeg sidst trak maven ind da nogen rørte den. Til gengæld husker jeg tydeligt, da en lagde hånden på min mave for derefter hurtigt at fjerne den og sige undskyld. Dét undskyld hænger ved. Jeg smilte blot og sagde, at det ikke gør mig noget, at nogen rør ved min mave. Heller ikke når jeg sidder ned. Men dét undskyld hang ligesom fast i mine tanker, og gør det stadig. Det kom så naturligt, at det var som om det blev taget som en selvfølge, at vi kvinder ikke kan fordrage at folk rører vores maver. Jeg tror også der er mange kvinder, der ikke kan fordrage det, men stadig. Det kom lidt for naturligt. Jeg har haft svært ved at slippe den sætning siden.

Måske lagde jeg også mere mærke til det fordi jeg ved, hvordan jeg ville have haft det for 6-7 år siden. Måske lagde jeg mærke til det fordi jeg selv har været det. Selv har været i tankerne. Bygget på tankerne. Fodret tankerne. Måske lagde jeg mærke til det, fordi jeg ofte taler med unge piger der har tankerne. Måske lagde jeg mærke til det, fordi jeg så inderligt gerne vil vide hvordan vi kan bryde det ideal der fortæller os, at vores kroppe skal være modeltynde konstant. Jeg ved ikke hvornår det ideal brydes, eller om det gør. Men jeg ved, at jeg med sikkerhed kan fortælle dig, at hvis du kan nikke genkendende til bare nogle af tankerne ovenfor, så at du ikke er alene om dem. Jeg kan med sikkerhed fortælle dig, st du er helt okay. At det er muligt at komme væk fra tankerne. At det er muligt at opnå et balanceret forhold til mad. At det er muligt at lære at elske sig selv, også selvom trappen er lang.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Older posts