En pinlig indrømmelse, solbadning og sommer 2017

Jeg kan huske flere somre, hvor jeg har følt mig usikker i min krop, end jeg kan huske somre, hvor jeg har følt mig glad. Jeg husker flere somre hvor jeg har været bekymret om hvad folk mon tænker om min krop, end somre hvor jeg har været ligeglad. Jeg husker mange somre jeg har spildt. Jeg husker få, jeg har nydt fra start til slut. Det er forbi nu. Sidste år nød jeg sommeren. Var glad selv med bikini på. Men det var også en af de første hvor jeg havde det sådan. Der er mange somre der er gået med for mange dumme tanker. Her i weekenden har jeg tannet hjemme hos mine forældre. Igår sad jeg i solen, kiggede...

Kender du Vilde

Først og fremmest skal jeg måske spørge, kender du SKAM? Ellers kan du se det her. Jeg blev særlig optaget af serien, da det gik op for mig hvor mange problemer serien belyser på en meget realistisk måde. For eksempel når serien afspejler den måde en spiseforstyrrelse kan vokse i en piges krop. Vildes krop. Vildes monster vokser i takt med hendes selvværd bliver sat på prøve. En fyr fortæller hende, at hun ikke er god nok. Ikke god nok. En spiseforstyrrelse kan opstå på baggrund af mange ting, nogle gange er det små ting der kan få den til at vokse. Ofte er det manglende kontrol, eller afmagt, der fodrer den. Fodrer det monster som jeg tror, i større...

Jeg har også haft tankerne

Tanke: Nu har jeg alligevel spist chokolade, så kan det også bare være lige meget. Handling: Spiser resten af pladen og eventuelt andre rester man skulle have liggende. Efterfulgt af dårlig samvittighed og mavepine. Tanke: Jeg er først god nok, når min mave er flad. Den mavedelle er i vejen for min lykkelige krop. Handling: Ligger og laver mellem 100-250 mavebøjninger hver aften. Desværre ikke efterfulgt af den tilfredsstillende følelse, jeg troede jeg ville få. Tanke: Jeg skal til familiefødselsdag, men holder mig fra kage og hvidt brød, skulle jo nødig risikere at mine mave puster sig op. Handling: Tager til familiefødselsdag og fokuserer alt for meget på det jeg skal holde mig fra, end at hygge mig med familien....

Hvor langt er du på din trappe?

Nogle gange forestiller jeg mig processen, at lære at elske sig selv, som en trappe. Der er fandme mange trin på den trappe. Den kan virke uendelig lang faktisk, måske er den det også. Hvem siger vi nogensinde når enden af trappen? At vi når et punkt hvor vi altid er glade for os selv? Jeg synes selv jeg er nået langt på min trappe, men jeg er endnu ikke nået til det sidste trin. Jeg er forbi de meget høje trin. De trin hvor man lige skal balancere sig og finde ud af om man skal fortsætte, for det føles usikkert at fortsætte. Det kunne være så nemt at blive ved med at følge idealet. Idealet fortalte mig jo hvad jeg skulle...

Er det en sabeltiger?

Hvis du undrede dig lidt over den skøre titel, så kan jeg godt forstå dig. Den kom efter jeg hørte en psykolog sige det, i forbindelse med, at hun snakkede om problemer. Da hun nævnte det første gang forstod jeg ikke rigtig, hvorfor fortidens dyr skulle inddrages i snakken om stress og problemer, men det gav alligevel mening. Er dine problemer en sabeltiger, noget du ikke kan løbe fra, noget der er faretruende og noget som forsøger at fange dig, eller er dine problemer måske en edderkop, noget som man kan væmmes ved, men som egentlig ikke er faretruende? Nu må jeg hellere nøjes med at tale på mine egne vegne, selvom jeg ekstremt meget har lyst til at skrive vi....