Gæsteblog: Min vej til konkurrence del 2

16651721_10154390144184077_987630419_nAf Samir Bergkamp Kadhim læs første del her

Der gik ikke ret mange dage før jeg havde undersøgt alt om disciplinen og hvad det ville sige at stille op til NC 2017. Jeg blev hurtigt rigtig bidt af det og lagde mærke til hvor stor en verden det egentlig er.

Der findes mange forskellige klasser man kan stille op i debutantstævnet b.la. Bodybuilding, Body Fitness, Bikini Fitness, Atletic Fitness og Mens Physique.

Jeg vidste fra start at det ikke var noget jeg kunne klare selv. Alt omkring træningsplan og kostplan op til konkurrencen, men også forberedelser og det der hører med. Råd, vejledning, motivation og støtte var noget jeg søgte.

Der findes uendelig mange trænere derude. Både uddannede som ikke uddannede. Både dem som var dyre og dem som var ekstrem dyre. De lover det ene og det andet og man ved egentlig ikke hvem man skal gå til.

Havde indsnævret det til to trænere og det var en lidt svær beslutning, men jeg fandt frem til en træner, som har en masse erfaring indenfor kategorien, men også havde skabt synlige resultater. Ikke kun via hans atleter, men også han selv deltog i mange konkurrencer.

Hans atleter ud fra hvad jeg havde hørt, set og læst var seriøse og meget målrettede. Træneren havde et ry for at være hudærlig og ekstremt fokuseret på at nå i mål, det er hvad jeg kunne nikke genkende til og spejle mig ind i hvem jeg er som konkurrence menneske.

Derfor gik valget til Lars fra In2shape, hvor han havde som nævnt flere års erfaring og resultater på scenen. Han er typen som ikke vil stille sit navn til, hvis ikke man har potentiale til at komme på en topplacering. Det var hvad jeg kunne rigtig godt kunne lide ved ham.

Vores første samtale var meget interessant og han sad faktisk og lyttede til hvad jeg havde at sige. De fleste trænere jeg havde hørt om, var altid meget kyniske og kontante og ville egentlig bare havde penge på forskud. Ham her tilbød mig en samtale først og derefter kunne vi tale om det var realistisk for mig.

April 2016 var min første måling og vejning hos Lars og der kan jeg huske min vægt lå på 88kg og en fedtprocent på 12. Det undrede mig ikke jeg lå så højt oppe i fedtprocent, da jeg lige havde slået op med min eks, ikke havde noget sted at bo, ingen penge og måtte starte forfra i mit liv. Så beslutningen om at jeg skulle stille op var særdeles motiverende, selvom jeg ikke havde det på plads på hjemmefronten – så ja, jeg tænkte egentlig ikke over hvad jeg spiste og var lidt ligeglad.

Tror de fleste kan nikke genkendende til det med at starte på en frisk eller udstede sig et mål, efter man har været igennem en turbulent periode. Det sætter tingene i perspektiv og man får lyst til at gøre noget godt for sig selv igen. Nogle tager ud og rejser, andre bruger en del tid med deres venner og nogle vælger sågar at flytte og starte på ny. Vi bearbejder alle tingene på hver sin måde og så længe man bearbejder det, er man allerede godt på vej op igen.

Min situation var noget anderledes da jeg ville gøre det her for mig selv inden, da jeg længe ikke har haft et mål og noget i mig blev sat til livs igen. Jeg fik et træningsprogram og kostplan som jeg skulle følge. Der var over et år til og Lars fortalte mig at jeg havde et potentiale, da han kunne se jeg var i træning og havde en masse vi kunne videreudvikle.

Han understreget at det ville være et dyrt forløb, ikke kun hos ham, men hele pakken. Maden, livsstilen, tilmelding, konkurrence, overnatning, transport. Der var mange ting jeg skulle tage højde for. Han fortalte mig også at jeg skulle tænke mig grundigt om, da det kræver nogle ofre og en del sociale arrangementer man skulle pludselig takke nej til.

Alkohol, junk og måltider, som indeholdte fattige kcal. Er som altid strengt forbudt i sådanne sammenhænge.

Hvad der overraskede mig mest de første to måneder var min motivation. Jeg steg til 92kg og havde en fedtprocent på omkring de 8. Har altid selv forsøgt at tage muskelmasse på og gå ned i fedt, hvilket er rigtig svært i forvejen, hvorfor det aldrig har lykkedes mig.

Jeg forsatte de gode takter og havde kun et mål i tankerne. Kunne gå hen og fantasere om at stille mig op på scenen, mit mål har fra starten været at komme i en top 10, men pludselig var mine forestillinger i en meget bedre placering. Jeg begyndte at tro på det og den måde min krop reagerede på, var for mig et godt tegn på det rette spor jeg var på.

Havde pludselig glemt alt om min problemer, havde bare en ting jeg ville gå op i. Selvfølgelig var tiderne ikke nemme, men det blev nemmere at holde sig beskæftiget med noget, frem for at være fanget i kulkælderen med de samme overanalyseringer af tanker.

Fik ros fra min familie, venner, kollegaer fitness kammerater fra det sædvanlig center jeg træner i og jeg følte mig som et helt andet menneske. Et menneske med et bevis på at det faktisk kan lade sig gøre at opnå noget man arbejder hårdt på. Mine forberedelser var altafgørende og min træning kørte derud af. Blev stærkere og blev mere sulten efter at opnå mere.

Mine madpakker var fyldte og stod i fryseren og køleskabet og der var til en hel uge af gangen. Alting spillede og jeg fik mig en rigtig go’ start.

Men så kom sommeren.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Gæsteblog: Min vej til konkurrence

skaermbillede-2017-01-13-kl-19-49-05Af Samir Bergkamp Kadhim

Husker tydeligt min første rekonstruktion af korsbånd, beskeden om at jeg ikke længere måtte spille fodbold eller mindske det til det minimale var en katastrofe for mig. Fodbold var alt jeg kendte til og sådan jeg holdte min form ved lige. Var ikke interesseret i styrketræning eller anden form for Fitness træning, da jeg følte det ingenting gav mig og forstod ikke rigtigt at der var folk der brugte timevis af tid i et lukket træningscenter. Et træningscenter hvor folk stod med dømmende blikke og fyldte det hele.

Den kyniske besked fra lægen var hård at acceptere og jeg var et af de tilfælde, hvor det tog mig længere tid end gennemsnittet at genoptræne til et forholdsvis raskt knæ. Kunne hverken løbe eller cykle før efter et års tid. Det hjalp heller ikke at jeg arbejdede for en burgerkæde og lige startet på HHx – Jeg tog over 20kg på hen over et års tid.

Det steg mig virkelig til hovedet at jeg var blevet så tung. Tog rigtig hårdt på mig mentalt at jeg ikke længere kunne passe tøj, så jeg måtte altid dække mig til med en Blazer – selv når jeg var i skole. Togskinnerne fremhævede heller ikke rigtigt på det gode humør.

Der var rigtig mange ting som pludselig havde ændret sig for mig, jeg var begrænset og havde ingen motivation til at træne og kosten var ikke noget at prale af. Husker tydeligt at jeg nogle gange til morgenmad kunne lave mig en fedtet klubsandwich eller burger uden at tænke videre over det.

En dag fik jeg nok af det hele. En dag var vi var afsted på studietur i Bruxelles, hvor alle 3 parallel klasser var samlet. Erindre en aften i byen hvor jeg sad for mig selv i baren, mens alle andre af mine venner havde samlet en pige op. Jeg havde masser af venner, men det ramte mig ret hårdt at ingen pige var interesseret i mig og jeg altid endte alene til sidst. Dette blev simpelhelt dråben for mig og jeg valgte at gøre noget ved det.

Jeg meldte mig til et Fitness center i Helsingør og besluttede selv at gøre noget ved det. Jeg begyndte at cykle hver evig eneste dag hvor jeg ofte ramte to timers cykling. Cyklede altid om aftenen hvor der aldrig var mennesker i centeret, på den måde turde jeg vise mig i et center i fred og ro og fokusere på mit mål. Der gik ikke ret lang tid før jeg kunne se resultater. Glemmer aldrig en dag efter træning, hvor jeg stod i badet og kunne se min krop reagerede på en meget underlig måde ved at udskille sig med fedtet via mine porrer overalt på huden og hele min krop. Fik mig et chok, men det gik væk efter jeg havde været i bad og jeg kunne senere forstå, at jeg havde presset kroppen hårdt.

Kosten valgte jeg selv at kombinere og jeg droppede alt fedt og kuldhydrater og spiste for det meste kun protein og i mindre mængder. Jeg følte det var hvad skulle til og hvad jeg havde af kundskab dengang.

Jeg tabte 20kg på et år og nåede mit mål. Blev uddannet Spinning Instruktør og lige pludselig var der en ny verden der havde åbnet sig, hvor jeg senere hen tog flere uddannelser i b.la. Yoga og Bodyfit m.m..
Jeg begyndte med seriøs styrketræning da jeg blev 23/24, i virkeligheden en ret sen alder at starte i, men det begyndte lige pludselig at blive interessant. Med seriøs styrketræning havde jeg delt dage op i split workouts og havde altid cardio med ind over. Kosten havde jeg ikke helt på plads, men jeg spiste væsentlige mere end hvad jeg var vant til og de sunde Kcal.

Da jeg var 27, var jeg så uheldig, at rive korsbåndet over i venstre knæ denne gang. Det betød så at jeg aldrig nogensinde kunne spille fodbold igen. Det er svært at forklare følelsen af, at det man elsker, ikke længere kan dyrkes i konkurrence form eller for den sags skyld som hobby.

En dør havde altså lukket sig for altid og på den anden side stod jeg pludselig med flere døre åbne med uendelige muligheder.

I 3 år har jeg gået og savnet en stor del af mit liv. Jeg har altid været et konkurrence menneske og at blive sat i dvale på den måde, påvirkede mig meget. Både mit humør, men også min indstilling til træning. Har altid godt kunne lide at udvikle mig, ikke kun som person, men også fysisk og skabe resultater.

Derfor valgte jeg at træde ind i den verden som jeg altid har set for overfladisk. En verden hvor udseendet spiller en altafgørende rolle og hvor du bliver dømt på det mindste omkring din krop. En verden hvor selvdisciplin er et krav og hvor hårdt arbejde forventes hver dag.

En verden som er fuld af mennesker som har flere ting at bevise, over for sig selv, men også for omverdenen. En verden hvor man hurtigt mærker, at støtte og opbakning fra alle sider er at finde. At alle er velkommen begyndere som øvede og ikke bare at lade det handle om et kæmpe projekt hver gang – men overraskelsesmomentet i en ellers præget rutinemæssig hverdag.

Jeg har valgt at stille op i Newcomers Mens Physique maj 2017

Forsættes…

Spar 25% på sko hos Sportsmaster

skaermbillede-2016-12-06-kl-09-55-461.// Nike Kaishi 2.0 Jacquard Print 2.// Nike Air Max Thea TXT 3.// Nike Air Max 1 Ultra Moire 4:// Nike Air Zoom Dynamic TR  

“Man må aldrig gå ned på sneakers” er mit motto. Jeg er en sucker for sneakers, og kunne snildt købe mig fattig i dem året rundt. Sportsmaster hjælper lidt på vej her i “julekrisen” ved at give 25% rabat på sko. Så hvis du kender en der skal forkæles, eller mangler at handle julegaverne, eller bare selv skal forkæles, så er det nu. Selv ejer jeg nr. 2 ovenfor, og er helt skudt i dem. Så meget at jeg egentlig ejer to par af dem. Tjaa, hvad kan man gøre? Det er selvfølgelig ikke kun sneakers der er tilbud på hos Sportsmaster. Mangler du gummistøvler, træningssko, fodboldstøvler, er der også penge at spare – find alle tilbuddene lige her.

Indeholder affiliate links

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

5 tips til at slippe af med kaloriefanatismen

15218252_10209817875420355_1676162224_nJeg spurgte forleden på snapchat, om der var noget særligt i godt kunne tænke jer at høre om, og her blev nævnt om jeg ikke kunne komme med nogle gode råd til at holde sig sund, uden at være kalorie-fanatiker. Og JO, det kan jeg bestemt. Der er et ekstremt fokus på kalorier og næringsstoffordelinger, at det halve kunne være nok. Det medfører også en fanatisme om, at man ikke kan være sund uden at tælle kalorier. Den fordom vælter jeg lige af hylden til en start – for det kan du sagtens. Kalorier er ikke lig med sundhed, og sådan er det. Du bliver ikke tyk af at spise “for mange” kalorier en dag. Du bliver oppustet (se billedet – det findes der heldigvis også midler mod). Spiser du for mange kalorier over en lang periode, vil du tage på, men det betyder ikke, at du SKAL tælle kalorier, for at undgå at tage på.

  1. Lad hver med at tro, at du kan kontrollere dit kalorieindtag. Der findes uendelige mange fornemme app’s til formålet, og de er sikkert udemærket, men det hjælper dig ikke på den lange bane. At indtage et bestemt antal kalorier dagligt gør dig ikke sund. At spise efter bestemte makronæringsstoffordelinger, gør dig heller ikke sund.
  2. Drop tankerne om, hvad du burde spise. Burde, skulle, kunne findes ikke, ene og alene af den grund, at der er ingen mennesker der er ens. Ligesom der ikke er nogle dage der er ens. Derfor er det vigtigt, at man mærker kroppens signaler, fremfor at spise efter en tabel. Kroppen ved bedre end nogen anden ekspert, hvad du har brug for. Derfor handler det om at lære kroppens signaler at kende.
  3. Glem reglerne. Jeg oplever en skræmmende tendens til, at der opstår en masse uskrevne regler om hvad man må spise, hvornår man må spise det, og hvorfor. Der skal nærmest være en forklaring på alt hvad man spiser, for hvorfor man gør det. Drop det. Læs første tip igen, det handler om at mærke efter, og nej, kulhydrater er ikke farlige.
  4. Spis varieret. Hvis du gerne vil gå lidt op i hvad du kommer på tallerkenen, så gå op i, at det er varieret. Kroppen elsker vitaminer og mineraler, og dem får du flest af, hvis du sørger for at spise varieret.
  5. Lad hver med at hold dig fra fristelserne. Drop sukkerfrie kure, hvor du skal holde dig fra alt det du holder af. Forbud avler lyst, og du vil kun opleve større higen efter lige netop det du ikke må få. Spis i stedet det du har lyst til, med måde.

Når temaet er galla…

skaermbillede-2016-11-15-kl-09-32-32

1:// Ærmeløs fløjl bodystocking 2:// Blonde bodystocking 3:// Klassiske bukser 4:// Joll Rouge Cherry Red Lipstick fra Clarins 5:// Lille crossover taske 6:// 6-pak guld ringe 7:// Elastic strap sandals

Hvad skal man tage på, når temaet til årets julefrokost hedder galla, og man er vandt til at rende rundt i tights, hættetrøje og håret smidt op i en sjusket hestehale. Det er meget sjældent, at jeg går i byen, og når jeg endelig gør består mit outfit oftest af løse bukser, eller et par simple jeans, en bodystocking og sandaler med hæl eller et par høje støvler. Jeg har stort set altid en lille taske med og topper med en masse smykker (gerne ringe) og en lækker læbestift – jeg er nemlig ikke det store make-up menneske heller. Så at skulle finde en gallekjole der trækker mit simple byen-tøj, over i en mere klassisk og flot stil er lidt af en udfordring for mig. Derfor tages alle bud, på en simpel og stilren gallakjole, imod med kyshånd og god karma – for jeg mangler virkelig inspiration, og dagen hvor julefrokosten afholdes nærmer sig. Til gengæld kan jeg da lige dele mit simple byen-outfit med jer her, sort-i-sort, men det fungerer hver gang.

Indeholder affiliate links

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Older posts