Om en grænseoverskridende hobby og en tålmodig fætter

16830383_10210627742906536_1685558258_n16837939_10210627742986538_9526239_nDet handler mere om teknik end jeg har forstået endnu tror jeg. Men jeg kastede mig ud i det for en lille måned siden, og jeg er allerede bidt af det. Jeg er vild med den måde min krop er fuldstændig færdig på bagefter. Jeg er vild med den ro det giver mig. Jeg er overrasket over, hvor stædig jeg i virkeligheden er. Jeg er overrasket over at mærke mine ømme muskler dagene efter, muskler jeg ikke vidste jeg havde. Jeg er vild med den følelse jeg får når jeg når steder hen, jeg ikke troede jeg turde. Jeg er bare helt igennem pjattet med det der klatring.

Min fætter og jeg havde længe talt om, at vi skulle ud og klatre sammen. Han har klatret i flere år, og jeg er fuldstændig grøn når det kommer til at kravle rundt på vægge. Jeg vil gerne indrømme, at jeg var pisse nervøs da jeg stod i klatrehallen, med kalk på hænderne og skulle begive mig op på min første væg. Jeg rystede da jeg, efter at have nået toppen, igen stod trygt på jorden. Det var en fedt følelse jeg havde indeni. Efter at have klatret et par timer, var jeg solgt. Fuldstændig. Jeg blev udfordret på en helt ny måde, og jeg var vild med det. Den største udfordring for mig var helt klart, at skulle hoppe ned igen, når jeg havde nået toppene. En enkelt gang måtte min fætter stå i noget der føltes som en evighed og motivere mig til at hoppe ned igen. Men jeg hang godt fast deroppe i toppen, og blev ved med at udskyde tiden. Dinglede lidt frem og tilbage i takt med, at jeg tog mod til at hoppe ned. Prøvede lidt at klatre ned igen, men den gik heller ikke. Hver gang jeg fik kigget ned på madrassen under mig, føltes det som om at der var mindst 10 meter ned. Jeg kunne ikke få mig selv til at give slip. Men som jeg kunne se, at der samles flere og flere under mig, som gerne ville klatre lige der hvor jeg hang fast. Kunne jeg godt se, at jeg måtte nosse mig sammen. Jeg hoppede, efter en god portion tid og tålmodighed fra min fætter, skreg lidt og landede som en sæk kartofler på madrassen. Ret forpustet, ret meget med bankende hjerte men også ret stolt. Følelsen af at have gjort noget man troede man ikke kunne er ubeskrivelig (og nej, der var ikke i nærheden af 10 meter ned derfra, men stadig, den var grum).16837953_10210627742946537_2142167381_n

Jeg har længe trænet fitness. Trænet de samme øvelser. Lavet den samme cardio. Begyndt at små kede mig. Men dog følt mig brugt i kroppen og haft en dejlig følelse bagefter. Træning giver mig et afbræk fra hverdagen, og det er det jeg nyder ved det. Jeg træner ikke for at få en fremhævet muskuløs krop. Jeg træner fordi det giver mig en følelse af ro bagefter. Lidt ligesom når jeg tegner. Her får hovedet et fuldstændigt afbræk fra tankemylderet. Klatring giver mig de bedste fra de to verdener. En træt krop, og et hoved der ikke tænker på andet end at komme opad. Klatringen har også vist mig en ny side af mig selv, eller fremhævet den. En stædig side. Den kan jeg ret godt lide.16901790_10210627743026539_1776703163_n

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Sådan holder jeg mig fra at blive fanget i fitness bølgen

16237241_10210345250124393_460550518_nForleden blev jeg spurgt på snapchat, hvordan jeg fortsat holder mig “sund” når jeg arbejder i Fitness World. Hvordan undgår jeg at blive påvirket af fitness typerne, når jeg render blandt dem dagligt. Hvordan holder jeg mig fra at blive fanget af fitness bølgens faste greb. Det er et godt spørgsmål, jeg tror det for mig handler rigtig meget om at være bevidst om, at vi alle er forskellige.

Jeg møder mange typer i fitness, som jeg er imponerede over. Imponerede over deres gejst for at træne, deres motivation og deres viljestyrke. Jeg møder ligeledes typer hvor jeg tænker, at de er for langt ude og at det har taget overhånd. Jeg møder også nogle jeg tænker burde tage sig mere sammen. Alt det her er fordomme, for jeg ved egentlig ikke, hvad der foregår inde i deres hovedet. Jeg kender ikke deres hverdag i detaljer, og jeg ved ikke hvad de tænker, hvorfor de træner og hvorfor de startede med at træne. Jeg kender ikke deres baggrund, og lige præcis det gør, at jeg formår at holde mig “sund” når jeg arbejder i Fitness World. Det er lige præcis dét der gør, at jeg kan holde fast i min måde at anskue sundhed på. Fordi jeg ved hvorfor jeg træner, hvad mit udgangspunkt er og hvornår det bliver for meget for mig.

Der er ingen der er ens, og netop derfor vælger jeg også at skubbe de fordomme jeg får væk meget hurtigt igen. Jeg hader fordomme, noget du kan læse mere om her, og det har ligeledes hjulpet mig til at holde fast i min egen sti. Det kan godt være at jeg ser de samme mennesker, træne 1-2 timer, dag efter dag efter dag, og det kan godt være, at jeg kender deres motivation en lille smule, men jeg ved stadig ikke mere om dem, og jeg ved ikke hvad der præcist driver dem. Jeg ved til gengæld hvad der driver mig, hvad der gør mig glad, og det er vigtigt for mig at holde fast i. Fordomme er med til at opbygge idealer man tror man skal leve op til, men det man altid skal huske er, at minde sig selv om hvad der føles sundt for en selv, og ikke lade sig mærke af hvad andre laver, løfter eller løber når de er oppe og træne.

Fitness = vægttab, så sådan er det

15935674_10210219403658310_251553816_n-2Det sjovt som man tit anskuer verden ud fra sin egen virkelighed. Forleden sad jeg og snakkede med min stedfar om det at gå i fitness. Han sagde sarkastisk: “Alle går jo i fitness for at tabe sig” hvorefter jeg kigger på ham, og heldigvis, ser ironien i hans i øjnene. Jeg var tæt på at afbryde ham med ordene, at det passer jo ikke. Men holdte i stedet igen, og tænkte over hans ord.

Der er jo rigtig nok, en tendens til at skære alle over en kam. Fitness = vægttab, og sådan er det. De fleste træner sikkert også nok for at tabe sig, men hvis man tager i fitness for at forbrænde kalorier, betyder det jo ikke, at det også er alle andres grund til at sætte sine fødder i et fitness center. Jeg træner flere gange i ugen, men ikke for at tabe mig, egentlig heller ikke for at opbygge muskler, men fordi jeg holder af det. Fordi det gør mig glad og energifyldt.

Der er mange grunde til at træne, og jeg tror, at hvis man gang på gang mister motivationen for at træne, så er det fordi, at man kun har et mål med træningen, at forbrænde kalorier. Hvis man derimod revurderer sit mål, smager på træningen, finder ud af hvad der reelt set er sjovt at træne, ser ud over kalorietælleren, ser på det sociale, ser på det sjove, at så vil man kunne holde motivationen meget længere. Forskellige mål for træningen kunne for eksempel være at få et afbræk fra arbejdet/studiet, at få set vennerne, få frustrationer ud af kroppen, få energi, udvikle sig selv, få skubbet sine grænser. Det sekundære mål ville da være, at få forbrændt kalorier. Jeg træner fordi jeg nyder det og har det sjovt, et plus er, at jeg holder mig i form. Lykken er ikke at være stærk, eller blive tynd. Lykken er at være glad. Gør 55 minutter i en spinningssal dig ikke glad, så bør du overveje om det er de 450 kalorier værd, eller om du i stedet skal fise en tur rundt om sørerne med noget god musik i ørerne, eller danse rundt i køkkenet mens du vasker op.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Jeg gider ikke give dig et løbeprogram, men

14249018_10208998461295514_1698375640_nJeg blev forleden spurgt, om jeg ikke kunne skrive et indlæg om hvordan man bliver en god løber. Spørgsmålet kom efter jeg havde lagt et billede op på snappen (nadjavienberg) efter en 12 kilometers løbetur. Mit svar var nej.

Jeg er ingen erfaren løber. Løb er en hyggeting for mig, og når jeg løber tænker jeg ikke særlig meget over om jeg gør det rigtig eller forkert, hvem definerer også hvad rigtig og forkert er. Da jeg gik op i løb, og trænede mig op til et halvmarathon endte jeg med at få en skade. Jeg pressede simpelthen kroppen helt derud hvor den ikke har godt af at være. Det var hvordan et løbeprogram påvirkede mig, og derfor har jeg ikke lyst til at lave et løbeprogram på bloggen.

Derimod vil jeg gerne fortælle dig hvad der virker for mig, og hvordan jeg griber mine løbeture an. Jeg siger ikke, at det er det der virker for dig, men det er det jeg kan mærke er rigtig for mig. Jeg har et meget loose forhold til løb, og jeg ved, at rigtig mange har behov for strikse linjer og kriterier for deres træning. Sådan er vi så forskellige.

Først og fremmest så løber jeg ikke efter nogen bestemt tid. Jeg løber bare. Nogle gange bestemmer jeg mig for hvor langt jeg vil løbe, men ikke hvor hurtigt jeg vil løbe det. Derudover så løber jeg ikke efter en bestemt rute, jeg løber derhen jeg lige føler for. Jeg mærker hele tiden efter i kroppen hvordan jeg har det, og holder pauser hvis min krop fortæller mig, at jeg skal. Jeg presser min krop, men aldrig mere end jeg ved, at den kan holde til det. For mig handler løb ikke om at komme først, at være bedst. Det ved jeg det gør for mange, og det er også helt okay. Ingen er ens og netop derfor vil jeg ikke lave et løbeprogram herinde. Jeg griber løb an på min måde, du griber det an på din. Min krop kan klare en bestemt distance og pace, din krop kan klare en anden. Samtidig er det så mange andre ting der spiller ind på din løbetur, vejret, det fundament du løber på og så videre. Det er aldrig til at planlægge hvordan turen kommer til at gå. Mit bedste tip til dig der gerne vil lære at løbe langt er, at mærke efter. Lad dig ikke påvirke af hvad andre mener, siger, synes du skal, bør og kan. Lad hver med at sammenlign dig med andre, og fortæl dig selv at du også sagtens kan løbe 10 kilometer på 50 minutter. Mærk efter hvad der føles godt i din krop og vigtigst af alt, glem aldrig at nyd turen. Løb er ikke for alle, og det vigtigste for mig når jeg løber er, at jeg husker at nyde omgivelserne på ruten.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

7 typer du har mødt i træningscentret

14159679_10208958479295989_784940015_nJeg mænger mig med dem dagligt, nogle snakker jeg mere med end andre. Nogle er blevet fast inventar i min hverdag, blevet gode venner, blevet folk jeg betror mig til, andre har jeg aldrig snakket med. Alle har de samme passion, nemlig at bruge kroppen. Enten fordi de vil nå et mål, eller fordi de vil lufte tankerne. Her er syv fitnesstyper jeg har lagt særligt mærke til i fitnesscentret.

  1. Hende der bruger mere tid på at posere, se sig selv i spejlet og spille lækker, end at træne. Jeg ved ikke helt hvor meget det har med træning at gøre, men hun skal da være mere end velkommen til det.
  2. Ham der smider med vægrende og pruster som et dyr i brunst efter hvert set. Han har nok set hende der bruger mere tid på at posere og prøver at imponere – forkert sted ven.
  3. Veninderne der burde se sex and the City i stedet for at træne “og så sagde Oskar til Trine, at Ludvig havde sagt til Charlotte, at Lotte var sammen med Klaus mens Troels havde været i Jylland fordi….”. Wauw, bare wauw.
  4. Typen der aldrig rydder op efter sig selv, også ofte typen der taber papir på gulvet, kigger på det og trasker videre. Jeg har aldrig forstået det. Er du stærk nok til at hive vægtene frem, er du også stærk nok til at sætte dem tilbage. Det burde ikke være så svært at forstå.
  5. Mormoren der kommer over til en maskine hvor typen, der aldrig rydder op efter sig selv, har efterladt 8 x 20 kg’s vægtskiver. Stakkels kvinde. Hun har om nogen brug for at styrke muskulaturen, så please ryd op efter jer selv, så mormor kan træne.
  6. Dingsen, der når hun træner, altid rydder op efter typen der aldrig rydder op efter sig selv, og hjælper mormoren med at fjerne de 8 x 20 kg’s vægtskiver. Denne type arbejder ofte selv i fitness, og ved hvor træls det er at rydde op efter alle, ja det kunne meget vel være mig.
  7. Hyggeren, som mest af alt er i fitness for det sociale aspekt. Kommer alene men har et hav af bekendte dernede, så ender med at bruge 2-3 timer i centret hvoraf måske 1 time er reel træning.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Older posts