Jeg dater

17916767_120332000140073259_1835980483_oFor 2-3 år siden gjorde jeg mig ikke rigtig i det der med at date. Det sagde mig sgu egentlig ikke så meget. Nu har jeg været single i 6 år… okay … kender i det, når noget først rigtig går op for en, når man ser det stort på hvidt? Nå men, jeg har så været single i 6 år, men går det mig på, at jeg har været single så længe? Egentlig ikke. Singlelivet byder op på en masse ting, som jeg tror man har tendens til at glemme at nyde, så som at date. Så jeg er begyndt at date. Ikke nødvendigvis for at finde mig en kæreste, læs hvad jeg synes om ordet kæreste her. Men for at møde nye mennesker, for at overskride nogle grænser, for jeg synes altså, at det er grænseoverskridende, at møde mennesker man kun lige har givet et like på tinder, og skrevet overfladisk med. Jeg dater for at være åben, for at se nye steder, opleve nye ting, for at lære og for at få bekræftigelse. Det sidste er måske egentlig mest bare derfor, at jeg er på tinder.

Jeg dater for at lære at hvile mere i mig selv. At date handler for mig ikke om at finde ham jeg skal tilbringe resten af mine dage med. Jeg tager den lige med ro her, jeg er trods alt kun 25. Det handler heller ikke om at finde en, hvor jeg kan få stillet mine behov hurtigt og uden forpligtelser. Det handler om, at jeg kan mærke det er godt for mig. Da jeg startede med at date, gik jeg meget op i, at han ikke skulle kunne sætte en finger på noget. Jeg prøvede at spille det spil, som mange af mine veninder, mange piger, spiller. I ved, spillet hvor “jeg svarer ikke i flere timer, fordi han var langsom til at svare mig”-reglen dominerer. Jeg spillede det spil. Jeg brugte meget tid på tanker som “Hvad vil han tænke om mig?”, “Hvad synes han hvis jeg gør sådan?”, “Vil han synes jeg er desperat hvis jeg skriver til ham?”. Stille og roligt som jeg er begyndt at date, har jeg også sluppet mange af de tanker, og regler, mere og mere. Dét kan jeg mærke er sundt for mig. Jeg spiller ikke kostbar. Pakker ikke noget ind. Er bare Nadja, som hun ville være sammen med en af hendes venner.

Jeg ved godt det ikke er nemt at tage det afslappet når man skal på date. Jeg ved godt at tankerne “hvad mente han med den smiley?????” bliver blæst op. Jeg ved godt, at det er pisse irriterende når han ikke svarer i lang tid. Jeg kan godt sætte mig ind i, at man kan blive pissehamrende usikker, hvis man ikke ved hvor man har ham. Jeg ved godt, at pigers hjerner meget gerne vil planlægge og bestemme. Jeg ved godt, at der er mange regler at forholde sig til i det der dating-spil. Jeg ved alle de her ting, fordi jeg selv har været der. Det gav mig ikke noget godt. Af helt egen personlig erfaring, synes jeg at singlelivet er blevet meget sjovere efter jeg er begyndt at bryde reglerne. For helt ærligt, hvorfor er det ham, der skal tage det første skridt? Han kan da være ligeså nervøs som du. Du er single kvinde, nyd det, skriv til ham først hvis du har lyst. Lad hver med at analyser så meget. Åben munden hvis du er i tvivl om hvor han står. Smid pigeplanerne i skraldespanden, nyd nuet lidt.

Så jeg dater mere nu, og jeg nyder det. Jeg synes det sjovt. Det betyder ikke, at jeg ikke stadig kan få koldsved og hjertebanken når jeg skal på date. Jeg kan da også stadig blive irriteret over at manden ikke svarer i 5 timer, men jeg tror bare jeg har lært at sige pyt, lært at han nok skal svare når han har tid, lært at der altså ikke sker noget, hvis jeg skriver to beskeder i streg til ham. Lært at tage det stille og roligt. Regler er til for at blive brudt, nogle regler i hvert fald, og i min verden er datingreglerne til for at blive brudt.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

14 ting enhver blogger kender til

17918418_10211115817748102_1079707999_nEfter at have skrevet indlægget om, hvor anti-blogger jeg kan føle mig, tænkte jeg, at jeg ville prøve at vende den om, og se på hvilke punkter jeg så føler mig gennemført blogger på. Jeg finder især ud af hvor blogger-agtig jeg er, og ikke er, når jeg er sammen med mine søde bloggerveninder (Caroline Thorsfelt og Helsematilde). De lærer mig også altid en masse nye smarte-blogger ting, så som hvordan man nemt deler billeder til hinanden, hvad unikke besøg betyder, fra hvilken vinkel man får det bedste billede og at man kan planlægge opslag på de sociale medier. Ja, jeg er muligvis hende den langsomme af os. Men, en af os skal vel være det. Til gengæld føler mig alligevel helt vild bloggeragtig når:

Jeg stiller mig på stolen for at få det allerbedste bloggerbillede af min mad.
Jeg sletter 4000 billeder på min telefon, fordi man som blogger bare har alt for mange billeder, af det samme.
Jeg kan tage 10 billeder af min brunch, før jeg får den helt rigtige vinkel.
Jeg går en tur for at slippe tankerne, men kommer hjem med fire ideer til nye indlæg.
Jeg hører mig selv sige “det kommer på bloggen” eller “det kan du læse på bloggen” eller “opskriften er faktisk på bloggen”.
Jeg møder sætningen “er det spons?” eller “kan du ikke bare få det sponsoreret?” (obs. vi får ikke alt sponsoreret som bloggere, det er bare noget nogen tror…)
Jeg har købt noget dyrt og lækkert til mig selv, som jeg virkelig bare MÅ anbefale. Men der opstår en ekstrem lyst til at #nospons. Apropos ovenstående punkt…
Jeg får kold aftensmad igen, fordi jeg lige skal have et billede af maden først.
Jeg skal cykle fra det ene posthus til det næste for at hente bloggerpakker (det alligevel utroligt hvor meget man kan have på sådan en cykel)
Jeg bliver tilbudt at teste ting der ikke matcher min blog, bare fordi nogle gerne vil have omtale. Som for eksempel da jeg blev tilbudt at teste sex-legetøj for nogle uger siden. Jeg sagde pænt nej tak, selvom jeg endda måtte få lov til at beholde tingene bagefter også…
Jeg slæber min stedfar med ud på tur, kun for at få taget en masse billeder til bloggen.
Jeg laver bloggerposet, og kigger ned når der bliver taget billeder.
Jeg bliver spurgt af mine veninder om jeg er okay, hvis jeg ikke har postet noget på de sociale medier i et par dage.
Min roomie driller mig med, at hun vil oprette en blog der hedder “sådan er det at bo sammen med en blogger” – så lidt blogger-agtig må jeg alligevel være på nogle punkter.

17911099_10211115817828104_693331252_n17888667_10211115817708101_1492400123_n17909133_10211115817668100_937945500_n

Derfor er jeg single

17797227_10211025037318648_1094299367_oUdover spørgsmål som Er det sundt, Nadja?“,  “Hvordan taber jeg mig?” og “Hvornår begynder jeg at elske mig selv?” er det spørgsmål jeg oftest får nok “Hvorfor er du single?”. Det er et godt spørgsmål, men til forskel fra de andre spørgsmål, så kender jeg ikke svaret. Måske det er fordi jeg er kræsen. Måske det er fordi jeg skræmmer mændene væk. Måske er det fordi jeg kan og vil selv. Måske er det fordi jeg er blogger. Måske er det fordi at jeg er for direkte. Måske det er fordi mænd ser mig mere som en af drengene. Måske er det fordi jeg bare ikke er dumpet ind i den rette endnu. Måske er det fordi jeg hader det ser spil, og ikke forstår mig på det.

Egentlig tror jeg heller ikke det vil ændre så meget på situationen, hvis jeg kendte svaret. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at ændre på mig selv. Ændre på den måde jeg er, eller det jeg laver. Jeg har kendt flere skønne piger der har troet, at de skulle lave om på dem selv for at finde kærligheden. Lave om på sig selv, eller overskride sine grænser, fordi SÅ vil han kunne lide mig. Nej min kære. Hvis man laver om på sig selv for en anden, så går man jo kun ind i det halvt, det kan der umuligt komme noget lykkeligt ud af. Kærlighed skal opstå lige der hvor to mennesker møder hinanden som de er, og ikke kan få øjnene fra hinanden igen. Kærlighed skal vokse i det tempo hvor begge parter føler de kan følge med, og ingen bør presses til noget. Forleden skrev en mand til mig på Instagram. Vi havde liket hinandens billeder lidt frem og tilbage (i kender det), men jeg havde ikke forventet han ville skrive til mig. Det gjorde han så, han skrev: “Hej Nadja, hvornår skal vi ses?”. Fordi jeg synes han så sød ud, fordi jeg er så naiv, og fordi jeg altid tror på det bedste i folk, foreslog jeg en dag til en kop kaffe. Hans svar: “Jeg tænkte mere kaffe på sengen”, mit svar: “Nå den slags kaffe…”, hans svar: “Jaaaa”. Til info, skal vi ikke ses.

Jeg kan da helt sikkert godt savne at have en kæreste, eller, jeg hader mærkater, så glem ordet kæreste. Men jeg savner da at kramme, at putte, at gå ture hånd i hånd, at lave ingenting. Jeg savner at grine, jeg savner sex, jeg savner at drømme sammen med en der kan få mig til at føle mig tryg og glad. Alting til sin tid, og hvis der er noget jeg ikke gider er det at nøjes, eller hoppe i med begge ben til typen som ovenfor, og skynde på noget der ikke skal skyndes på. Derfor elsker jeg også hvor jeg er nu. Jeg har skrevet om det før, alle de ting jeg elsker ved at være single. Jeg elsker min status, elsker ikke at kunne svare på hvorfor jeg er single, for på den måde finder jeg heller ikke fejl ved mig selv, som jeg derefter vil tro jeg skal ændre. Ingen bør ændre på dem selv for kærligheden. Den skal nok komme til dig, ligesom den også kommer til mig en dag. Indtil da er det vigtigt, at du holder fast i dine værdier kvinde. At du elsker dig selv for den du er. At du er tro mod dig selv, og ikke falder i de forkerte mænds klør som knuser dit hjerte. At du nyder lige der hvor du er lige nu, lige der hvor du kan fylde i sengen for to, og lade hver med at få vokset ben i fire uger.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Hertil og ikke længere

17813962_10211025570291972_862200316_nVi har den alle sammen, vores cirkel. Den usynlige cirkel som tegner det område rundtom os, hvor vi ikke bryder os om, at fremmede kommer. Fremmede, eller andre som vi ikke har budt ind i vores usynlige cirkel. Nogle gange kan man være mere åben overfor at få folk indenfor i sin cirkel, andre gange føles det som om, at cirklens diameter er ti gange større end normalt. Jeg oplevede det selv forleden, min cirkel var meget lille. Min kære veninde, som altid er velkommen helt tæt på i min cirkel. Min veninde, jeg altid krammer uden at få lov. Min veninde som ellers aldrig skal spørge om lov til at kramme mig. Hun kom for tæt på. Hun slog armene om mig, som hun plejer, men jeg mødte hende ikke med åbne arme. Jeg fik det elendigt da jeg vrissede af hende. Det kom bag på mig at jeg gjorde. Jeg havde lige fået en lorte opgave på arbejdet, og det gik mig på. Det gjorde at min cirkel krøb sammen om mig. Blev så lille, at selv ikke min mor havde fået lov til at komme tæt på uden at få lov. Okay, måske lige min mor havde, men forstå mig ret.

Et par dage før havde jeg set en video på facebook, hvor en mand satte sig ved siden af tilfældige mennesker i bussen og tog dem på låret mens han filmende dem. Alle sammen blev forargede, de fleste rykkede sig bare og en enkelt tog hans hånd væk. Ingen af dem åbnede munden. Ingen af dem fortalte ham, hverken råbende eller stille og roligt, at de ikke brød sig om det. Det var tydeligt på dem alle sammen, at han havde overskredet deres usynlige cirkel. Men hvorfor var der ikke nogle der sagde noget?

Det er jo ikke fordi min reaktion med min veninde var bedre. At vrisse løser ikke noget. Men det er helt okay at fortælle at nogen har overtrådt ens cirkel. Det helt okay at ens cirkel nogle dage er flere kilometer i omkreds, og andre dage kun lige går et par centimeter udenfor kroppen. Det er helt okay at nogle mennesker, som normalt er mere end velkomne i ens cirkel, får af vide at de skal holde sig udenfor, måske bare lige 5 minutter. Der gik måske heller ikke mere end fem minutter før jeg krammede min veninde igen. Det hjalp.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

25 ting jeg har lært på mine 25 år

17622610_10210991388797456_1144713603_oIdag har jeg fødselsdag. Jeg har 25 lærerige år bag mig. 25 år hvor hver dag, uge, måned og år har lært mig noget nyt om mig selv, om livet og om mennesker. Jeg synes fødselsdage er så hyggelige, og jeg synes det sjovt at tænke tilbage på, hvad ens liv har bragt en indtil videre. Derfor har jeg også fundet 25 ting frem, som livet indtil videre har lært mig. Jeg har helt sikkert lært meget mere end det, og der er helt sikkert mange ting, jeg mangler at lære endnu. Som at bruge næsespray når jeg er syg, at strikke og at stå på hænder. Men alting til sin tid. Vi lærer hele livet.

  1. Jeg har lært, at jeg er helt almindelig og det er mere end perfekt.
  2. Jeg har lært at mærke efter min mavefornemmelse.
  3. Jeg har lært at sige pyt.
  4. Jeg har lært, at jeg ikke gør noget halvt.
  5. Jeg har lært at klatre.
  6. Jeg har lært at grine af mine fejltagelser.
  7. Jeg har lært at bruge læbestift.
  8. Jeg har lært at kaste mig ud i ting.
  9. Jeg har lært at elske.
  10. Jeg har lært at lave de bedste morgenboller.
  11. Jeg har lært at drikke kaffe.
  12. Jeg har lært at være stolt af mig selv.
  13. Jeg har lært at spilde tiden.
  14. Jeg har lært, at starte min egen virksomhed.
  15. Jeg har lært at åbne munden og sige min mening.
  16. Jeg har lært at skifte en sadel på en spinningscykel.
  17. Jeg har lært blæse på BMI.
  18. Jeg har lært at vaske tøj (uden noget krymper eller skifter farve).
  19. Jeg har lært at tegne.
  20. Jeg har lært en smal talje og store bryster ikke er lig med lykke.
  21. Jeg har lært vigtigheden i, at inverstere i en god ansigtscreme.
  22. Jeg har lært at slippe kontrollen.
  23. Jeg har lært at drikke vin.
  24. Jeg har, næsten, lært at jonglere med en fodbold.
  25. Jeg har lært at dyrke mit eget særpræg.

17622695_10210991388837457_1683849892_o

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Older posts