De små glæder

skaermbillede-2017-01-08-kl-16-44-12Jeg siger ofte, at der ikke skal særlig meget til at gøre mig glad, og det skal der virkelig heller ikke. Der skal heller ikke meget til at vende en dårlig dag for mig. Nogle af de små ting i hverdagen, som kan gøre min dag lige lidt bedre er:

At læse en god bog.
At gå en lang tur.
At tænde stearinlys.
At tegne.
At høre musik.
At drikke en god kop kaffe.
At danse fjollet rundt.
At ligge mig til at sove i rent sengetøj.
At finde m&m’s på tilbud.
At sove til jeg vågner.
At grine.
At træne.
At snakke med en god ven.
At høre min roomie tale engelsk.
At få en god ostemad.
At sidde på en bænk og kigge på mennesker.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Der er noget jeg skal fortælle jer

15782441_10210130688280481_434803650_nJeg har været rigtig spændt på at dele noget med jer. Noget jeg har gået og arbejdet på i et par måneder nu. Noget der har gjort, at jeg desværre har haft meget lidt overskud til at blogge. Et projekt der ikke er helt færdigt endnu, men som snart bliver det. Noget jeg er blevet opfordret til et hav af gange. Noget jeg ikke har turde kaste mig ud i før nu. Noget jeg ikke kan holde inde længere.

Jeg har valgt at starte op som selvstændig klinisk diætist. Jeg har altid brændt for at hjælpe mennesker. Jeg har altid været nysgerrig på hvordan vi kan vokse op i en verden, og alligevel se den så forskelligt. Jeg ved, at mennesker er individuelle, og jeg ved, at vi kæmper med forskellige kampe. Noget jeg har fundet ud af med tiden er, at jeg er god til at hjælpe dem, som kæmper med kampen om at lære at få et normalt forhold til kost og træning. Dem der kæmper med kampen om at lære at elske sig selv, lære at acceptere sig selv, lære at acceptere, at sundhed ikke kun handler om det vi spiser. Derfor har jeg valgt at bruge mit virke som klinisk diætist til at hjælpe lige præcis der, hvor jeg føler jeg kan gøre en forskel.

Jeg vil hjælpe dig der ønsker at tabe dig, men samtidig ønsker at lære at acceptere dig selv i processen. Dig der går og kæmper med en mulig spiseforstyrrelse. Dig der har svært ved at finde balancen mellem at spise sundt og være fanatisk. Dig der måske bare ønsker at vide, om du er på rette vej. Jeg kommer til at tilbyde forskellige forløb med forskellige fokus, noget i vil komme til at kunne læse meget mere om, når min hjemmeside er helt færdig.

Min virksomhed kommer til at forløbe ved siden af bloggen, og min hjemmeside kommer til at kunne findes på domænet: nadjavienberg.dk. Den er dog ikke helt færdig endnu, og er derfor heller ikke tilgængelig endnu. Men det kommer. Nu skulle jeg i første omgang bare ud med det, og jeg håber at du, hvis du sidder med tankerne om at starte kostvejledning op, vil kontakte mig. Indtil videre foregår alt kontakt som altid på mail: sunderehverdag@gmail.com.

Jeg glæder mig helt igennem vanvittigt meget til at starte op som selvstændig. Jeg ved det bliver møg hårdt i starten, jeg er allerede forvirret og træt af ordet moms, jeg ved endnu ikke hvordan jeg får betalingen til at foregå over hjemmesiden, men jeg har mod på det hele, og jeg tager alt som det kommer i stiv arm.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

God jul

15644534_10210057499890817_1139736719_nSå er det jul igen, og det er vitterligt kommet bag på mig i år, hvor hurtigt denne måned er gået. Jeg sidder nu her d. 21 december, og er stadig i tvivl om jeg har styr på gaverne. Jeg arbejder derudaf og glemmer helt bloggen. Jeg har lange dage, som kører mig helt ud. Jeg glemmer julehyggen, og mit kalenderlys er stadig ikke brændt længere ned end d. 10 december. I weekenden bagte jeg julesmåkager med min mor, og hørte julemusik, og det er stort set det jul jeg har holdt indtil videre. Men jeg glæder mig til jul. Jeg glæder mig til de to fridage jeg har d. 24 og d. 25 december. Jeg glæder mig til at skulle julehygge med familien, nyde nuet og spise mig tyk i hjemmebag og risalamande. Jeg glæder mig til alt julestressen er overstået, og jeg glæder mig til at få energi til at blogge igennem igen. Til at skrive tossede indlæg og smide forhåbentlig lækre opskrifter op igen. Jeg ved godt jeg har været fjern, men det er der mange grunde til. Jeg er her stadig, og jeg skal nok vende stærkt tilbage. Indtil da, må i have nogle fantastiske juledage og bære over med min inaktivitet på bloggen og på de sociale medier lige for tiden. Jeg er overbevist om, at januar nok skal blive bedre!

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Har du aldrig fortrudt?

15215978_10209771830109251_1282763477_oEfter at have delt min historie om mine brystoperationer (læs hele historien her, her og her), fik jeg for nogle uger siden fik jeg spørgsmålet: “har du aldrig fortrudt, at du fik lavet dine bryster, når du alligevel fik dem fjernet igen?”. Det er langt fra første gang, at jeg møder det spørgsmål, faktisk, har jeg mødt det et utal af gange.

Det kan måske være svært at sætte sig ind i, hvorfor man vælger at få lavet noget om, som man har brugt så mange penge på at få lavet. Det kan måske virke naivt at få det lavet i første omgang. Det kan måske lyde som en spontan beslutning jeg tog som 20 årig. Det kan virke som om, at jeg ikke havde gennemtænkt det. Faktum er, at det havde jeg. Jeg brugte næsten et år på at spare op. Jeg lagde penge til side hver måned til min operation. Det gjorde jeg af to årsager, 1) jeg ville ikke bruge min opsparing på det, 2) jeg ville sikre mig, at det var det jeg ville. Jeg tænkte hver dag i det år, tænkte og glædede mig. Jeg var muligvis i en naiv bobbel hvor jeg bildte mig selv ind, at det var det rette for at blive lykkelig, men beslutningen blev ikke taget spontant. Jeg undersøgte alt omkring det. Det var ikke spontant.

Til trods for meget grundig undersøgen, så var det en forkert beslutning for min krop og mit sind. Det vidste jeg bare ikke på det tidspunkt. Det vidste jeg først efter 2 år hvor jeg forsøgte at vænne mig til min nye krop. Det vidste jeg først, da jeg fandt ud af, at man ikke kan ændre på sig selv og blive lykkelig.

At gå rundt og føle sig så forkert i egen krop, det var noget jeg aldrig havde prøvet før. Selv før operationen, følte jeg mig mere mig. Derfor valgte jeg at få implantaterne taget ud igen. Derfor valgte jeg at bruge næsten ligeså mange penge, på at få mine “egne” bryster igen. Mange vil synes det er mange penge at bruge. Mange vil mene, at det er nogle store operationer at gå igennem – uden et egentlig resultat. Mange vil tænke hvad man dog ikke ville have kunne bruge alle de penge til i stedet for. Mange vil mene det er en dum beslutning i første omgang. Mange vil tænke deres. Men nej, jeg har aldrig fortrudt.

Jeg vil ikke få noget ud af at fortryde det, og netop derfor har jeg valgt at acceptere mine valg. Jeg har aldrig gidet at ærgre mig over at have brugt pengene på det. For jeg har aldrig følt, at det har været en forkert beslutning. De kommer heller ikke tilbage, så hvorfor skulle jeg bruge energi på at fortryde det? Jeg er ked af, at jeg som 20 årig følte mig så forkert, at jeg så det som en udvej. Jeg er ked af, at jeg ikke kunne ændre mine tanker om mig selv og min krop. Jeg er ked af, at jeg ikke kunne se det smukke i mig. Jeg er ked af, at jeg troede på, at større bryster ville gøre mig glad. Men jeg har aldrig fortrudt.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Om at være blogger

15207800_10209771574422859_346886219_nFor nogle uger siden, blev jeg interviewet til et kandidatprojekt. Interwievet handlede om det at være blogger, det at dele ting om sig selv og sin hverdag og det at starte en blog. Undervejs i interwievet fik jeg tænkt over hele min bloggerrejse, fra jeg startede, hvorfor jeg startede og til hvor jeg er idag. Der er langt mellem det bloggen startede med at være, og det den er idag, primært fordi, jeg har valgt at dele mere og mere om mig selv undervejs.

Jeg husker meget tydeligt den dag jeg fik ideen til at starte min blog. Min far og jeg var på en af vores far-datter-ture, hvor vi gik en tur ved Egeskov slot. Vi havde rendt haven rundt og leget abekatte i klatretræerne, og havde sat os et sted for at få frokost. Vi sad her og snakkede om mit studie, jeg var næsten lige startet på Ernæring og sundhed, og her spurgte min far mig pludseligt, om jeg nogensinde havde tænkt mig at starte en blog. Tanken havde strejfet mig kort før, men var aldrig blevet til mere end bare en tanke. Hvorfor skulle jeg dog starte en blog? Med hvilket formål? Men som vi sad der, fik formålet pludselig form – jeg skulle starte en blog af to formål 1) for at friske alt den viden jeg fik på studiet op, og 2) for at nedbryde nogle af alle de fordomme der fandtes (og stadig findes) om kulhydrater, fedt og proteiner. Jeg startede den derfor til dels for min egen skyld, og til dels for at give noget af den viden videre, som jeg lærte på studiet, for andres skyld.

Jeg startede bloggen, og i starten postede jeg primært opskrifter og gik i dybden med hvordan forskellige vitaminer virker i kroppen. Jeg lagde sjældent personlige indlæg op, for jeg kunne ikke se hvorfor jeg skulle det. Hvorfor ville folk dog finde det interessant. Jeg tror også jeg fandt det meget grænseoverskridende at dele personlige ting, og derfor holdte jeg mig til opskrifter og fakta fra mine forelæsninger. Nu har bloggens indlæg fået en helt anden drejning, og vigtigst af alt, har den hjulpet mig til at finde ud af hvad jeg finder vigtigt når vi snakker sundhed. Jeg er mere ærlig, men holder mig stadig indenfor min egen personlige grænse – en grænse der helt sikkert er blevet skubbet med tiden, men aldrig skubbet derud hvor jeg ikke har følt jeg har haft mig selv med.

Nu har jeg haft bloggen i over tre år, og jeg har lært rigtig meget om mig selv ved at starte den. Men, jeg har også haft perioder hvor det har været svært, fordi man nemt kan føle, at man skal leve op til noget. Jeg har haft perioder hvor jeg har været ved at slette den. Jeg har til tider følt, at det at skrive indlæg hang mig langt ud af halsen. Og jeg har skrevet indlæg, som jeg har været nervøs helt ind til knoglerne over at udgive. Men jeg har også oplevet den skønneste feedback. Jeg har de bedste læsere. Jeg er blevet stoppet af søde piger, der fortæller mig, at mine indlæg motiverer og hjælper dem. Derfor bliver jeg ved. Jeg bliver ved fordi jeg hele tiden lærer mere om mig selv, fordi det er min terapi, fordi jeg elsker at skrive og fordi i har lyst til at læse med. At være blogger er en underlig størrelse, men det er også helt igennem fantastisk.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her