Kære stille pige

17274578_10210816757271777_1331630960_n“Kære stille pige,

Der er noget jeg skal fortælle dig.

Den dag du besluttede dig for, at du ville tabe dig, satte du foden på en sti som kunne have været meget farlig for dig. Du åbnede dørene til en verden, hvor kalorier var i centrum, men du vidste ikke nok om stoffet. Derfor begyndte du at søge viden i medier, hvor overskrifter prægede din lyst til at tabe dig. Du startede i fitness, og tabte dig hurtigt ned til mindre end din normalvægt, men dit hoved var påvirket af mediernes verden, og det du så i spejlet stemte ikke overens med det du så på badevægten.

Du fortsatte derfor det, der i din verden var den sunde livsstil. Der var her ikke nogen der som sådan kommenterede dine vaner, for udadtil spiste du jo okay. Dog begyndte du at tabe dig mere. Dit indre blev glad, da det stillede sig op på vægten og så, at det tocifrede tal nu startede med 4 og ikke med 5. Men nu begyndte kommentarerne også lidt at komme. Du benægtede, for du var ikke helt derude, hvor det var farligt for dig. Du havde stadig kontrol.

Du kom ned på 47 kilo. Du havde tabt 9 kilo meget hurtigt. Men der var noget galt. Dit indre talte ned til dig. Hvorfor gjorde det det? Hvorfor var dit indre ikke glad. Hvorfor var du ikke glad? Der var noget galt.

Du følte dig forkert i din krop, selvom den var som den skulle være. Den har altid været som den skulle være. Du kunne bare ikke se det. Du følte dig ikke tilpas, du følte dig ikke kvindelig. Du gik med tankerne om, hvad du manglede for at føle dig fuldent. Du havde altid været ked af dine bryster. Du gik med tankerne længe, vendte og drejede det, det var jo en stor beslutning. Men du fik lavet dine bryster. Du var sikker på, at det hele ville ændre sig. Du gjorde det ikke spontant, det var genovervejet flere gange. Alting var vendt og drejet i dit hoved, og du var sikker på, at det ville gøre alt godt. Problemet var, at det gjorde det ikke. 

Du startede på din uddannelse, ernæring og sundhed, fordi du var interesseret i ernæring af kroppen. Du ville kende videnskaben bag. Man kan vel på en måde sige, at det blev din redning. Indenfor de første uger blev i alle sat til at registrere alt jeres mad og aktivitet. Du gjorde det flittigt. Du var perfektionistisk med dine skemaer, som du altid har været. Lavede veludførte excel-ark over alt du spiste og alt den aktivitet du lavede. Denne proces var vigtig for dig. En anden vigtig proces var den, hvor du flyttede hjemmefra. Du havde ikke længere nogen badevægt. Du vejede dig ikke længere. Det gik stille og rolig op for dig, at tynd ikke gør lykkelig.

Du åbnede stille og rolig øjnene for, at de overskrifter du havde levet efter var ren reklamer. Det var salgstrick til piger som dig, som var forvirrede over det dersens sundhed. De satte falske rammer for, hvordan du burde se ud. Heldigvis var du ikke nået helt derud, hvor dit indre havde magten. Du satte hele tiden spørgsmålstegn ved din reaktion når du stod på vægten. Du var for madglad til at sulte dig selv. Du satte spørgsmålstegn ved din indre kritiker. Du var for doven til at motionere flere timer i døgnet. Du var ikke perfektionistisk nok til, at ende der, hvor det kunne have været virkelig farligt for dig.

Stille og roligt fandt du dig mere og mere tilpas i din krop. Du lærte mere og mere at acceptere den du var, den krop du havde. Du fandt ud af, at du følte dig mere forkert efter din brystoperation, end inden, så du besluttede dig for at få fjernet dine bryster igen. Du valgte at glemme sætningen”hvad vil andre tænke” og begyndte i stedet at mærke rigtig og forkert i din mave. Du tog flere kilo på, men holdte ikke øje med vægten, for du havde ikke skænket det en tanke at købe dig en badevægt. Du smilte nu også mere og mere til dig selv i spejlet, og lærte at andre ikke skal definere hvad sundhed er for dig. Du lærte at sundhed ikke betyder smal talje og store bryster. Du lærte at sundhed handler om, at hvile i sig selv. Du lærte mange ting på de år. Det tog dig tid at opdage, at du hele tiden havde været perfekt, præcis som du var, men det vidste du nu. Du var heldig, du aldrig endte helt derude hvor det var farligt for dig. Du var stærk nok til at mærke efter, stærk nok til at sige fra. Den stille pige er et nemt offer, det vidste du nu.”

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Det nye sort indenfor kostvejledning

17200249_10210747504180493_572583435_oFor at give jer et indblik i hvordan kostvejledning også kan foregå, har jeg fået lov til at dele en af mine klienters oplevelse. En oplevelse der bekræfter mig i, at jeg tog det helt rigtige skridt, da jeg valgte at starte op selvstændigt.
“Jeg kontaktede Nadja for at få udarbejdet en kostplan der skulle hjælpe mig med at tage på. Det var et forløb over 4 uger med en ugentlig samtale.
Det jeg godt kan lide ved Nadja er, at kosten selvfølgelig er i fokus, men det der fylder mest er ens mentale sundhed. Måden du tænker og føler omkring dig selv og din krop. Nadja var hurtig til, at opdage hvor svært det var for mig, at rose mig selv og hvor meget jeg lod mig påvirke af de sociale medier, om hvad sundhed er og hvordan den perfekte krop skal se ud.
Gennem forskellige hjemmeopgaver og vores samtaler, hjalp Nadja mig med, at opdage hvilken magt og forvrænget billede medierne havde givet mig af hvordan ens krop skal se ud og hvad sundhed er.
I mit forløb har jeg lært, at der ikke er EN rigtig måde ens krop skal se ud på. Vi er alle forskellige, og derfor skal vi ikke prøve, at leve op til et umuligt ideal som medierne skaber. Det vigtigste er, at jeg har det godt i min krop, taler pænt om mig selv og elsker mig selv præcis som jeg er. Jeg har lært, at jeg skal acceptere mig selv som jeg er, og lytte til mig krop. En anden vigtig ting jeg har lært er, at se bort fra alle de billeder af “den perfekte krop” man konstant får kastet i hovedet af medierne.
Nadja har lært mig, at sundhed er mange ting. En god kost, træning og meget vigtigt mental sundhed. Det er en personlig proces der tager langtid, men Nadja har hjulpet mig et godt stykke på vejen.
Jeg kan varmt anbefale Nadja. Hun er dygtig til at skabe et trygt rum, hvor du føler at du kan sige alt, fordi du ved at hun ikke vil dømmer dig. Derudover er hun omsorgsfuld, sjov, og kalder en spade for en spade, så du ved hvor du har hende.”
Den gør mig glad helt ind i hjertet når jeg afslutter forløb med sådan nogle kommentarer. Jeg VED at det var det helt rigtige at starte op. Selvom enhver opstart kan være svær, så har det indtil videre været det hele værd. Vi fokuserer ikke på vægten, vi tæller ikke kalorier, vi snakker om selvværd, kroppen og lærer “bare fordi”-reglen. Læs flere klientoplevelser lige her, og hvis du går og tænker om kostvejledning, blandet med elsk-dig-selv vejledning, er noget for dig, så skriv en mail til mig. Så vil jeg kontakte dig, og vi kan tage en uforpligtende samtale om hvordan jeg kan hjælpe dig. Min mail er nadjavienberg@hotmail.com.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

En anti-blogger-agtig, blogger

17142144_10210736959756889_1218205800_oFor nogen tid siden spurgte min roomie mig, hvordan man taggede placeringer på ens Instagram historie. Jeg kiggede spørgende på hende. Hun kiggede spørgende tilbage og udbrød “Jamen, du er jo blogger, sådan noget burde du da vide”. Hun fandt selv ud af det, og lærte mig hvordan et par dage senere. Jeg vidste ærligt ikke, at man kunne tagge placeringer eller profiler, før hun nævnte det. Det er ikke første gang, at jeg føler mig anti-blogger, det føler jeg mig ret tit. Måske er jeg bare anti-blogger typen, “bagud” og ret mormor på det punkt. Jeg føler mig for eksempel også anti-blogger når:

Jeg  først opdager d. 3. februar at man kan svare på historier på Instagram. Ja, beklager til jer der havde skrevet, det forklarer det sene svar.
Jeg ikke følger andre blogs. Jeg læser engang imellem mine kære veninder Caroline og Matildes blogs. Men det er yderst sjældent.
Jeg ikke går op i likes og følgere (men jeg knuselsker jer der følger med!).
Jeg spiser bland selv slik, træner eller spiser ude, uden at ligge billeder op på de sociale medier. 
Jeg opdager, at jeg ikke ejer en Royal Copenhagen tallerken. Jeg har til gengæld heller ikke to tallerkener der er ens i mine køkkenskabe – se dét er ret blogger agtigt hvis jeg selv skal sige det.
Jeg bliver spurgt hvilket kamera jeg bruger til mine billeder, og svarer min iPhone 5. Har dog lige erhvervet mig en iPhone 7, har fået af vide den har godt kamera.
Jeg sætter mig foran skærmen og har total skriveblokade. En blogger har vel altid et eller andet på hjerte? Derfor jeg elsker min idebank (aka. notefunktionen på telefonen)

Der er helt bestemt mange flere punkter, hvor jeg er møghamrende anti-blogger. Gammeldags, eller mormor. Jeg er ikke med på alt det nye på de sociale medier, men det helt okay. Det okay at være lidt anti i sit fag synes jeg.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her

Åben øjnene Tornerose

16129638_10210316084835279_1569348357_oBerøringsangst er et begreb jeg først sådan rigtig har beskæftiget mig med, efter at være startet som frivillig i landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Berøringsangst er et spøjst ord, og jeg har egentlig aldrig rigtig smagt på ordet før nu. Min definition af ordet er: At være bange for at italesætte et emne, fordi man er nervøs for hvad udfaldet vil være. En ting jeg især har taget med mig fra mit frivillige arbejde er, at hvis vi ikke snakker om det, løser det intet. At tale om tingene er ikke altid løsningen i sig selv, men det er en start. Vi acceptere at problemet er der. Vi taler højt om problemet. Vi viser problemet, at vi ikke er bange for det.

Jeg har selv været meget berøringsangst, eller konfliktsky om man vil. Jeg hadede at se virkeligheden i øjnene, hvis den ikke behagede mig. Ved at lukke øjnene for det, gemte jeg virkeligheden væk i nogen tid, levede videre i min lille illusionsbobbel, men opdagede også hurtigt, at virkeligheden igen ville ramme mig, denne gang i endnu større hast end før. Sådan tror jeg mange går rundt og har det. At lukke øjnene er ikke løsningen på noget. Du kan ikke sove problemerne væk Tornerose. Men at italesætte dine tanker, ideer og behov, det er vejen frem.

Det behøver ikke kun at handle om ting som spiseforstyrrelser og selvskade, vi bør generelt være bedre til at tale om alle hverdagens små problemer. Små problemer som kan have potentiale til at vokse sig store og grumme. Selvfølgelig skal vi ikke være pernitten og lægge overdreven vægt på små problematikker. Men er der noget der nager os, bør vi tale om det. Vi bør italesætte ting meget mere. Tale om følelser. Tale om tanker. Ingen af os er tankelæsere, og uanset om det handler om din kæreste der ikke har taget opvasken for fjerde gang i streg, eller veninden som endnu engang aflyser en aftale, bør du fortælle hvis det går dig på. De kan ikke læse i dine ansigtsfolder, hvad det er der går dig på, så du bliver nødt til at fortælle dem det med ord.

Så skete det

skaermbillede-2017-01-15-kl-20-52-01Et projekt jeg har arbejdet intenst på siden efteråret. Et projekt jeg er blevet opfordret til at kaste mig ud i, i et utal af gange. Et projekt jeg allerede kan mærke bliver mit hjertebarn (nr. 2, bloggen er selvfølgelig mit hjertebarn nr. 1). Et projekt jeg er vanvittig stolt af allerede. Mit selvstændige projekt er idag gået online.

At starte som selvstændig klinisk diætist, var i første omgang et kæmpe skridt at tage for mig. Jeg ved ikke en skid om moms, jeg hader skatteopgørelser, jeg er ikke en IT haj (selvom jeg havde IT på A niveau på gymnasiet, så ligger det altså fjernt den dag idag) og hvor skulle jeg have mine konsultationer henne? Svarene fandt jeg et efter et igennem mit fantastiske netværk. Moms og skat kan, en helt igennem vanvittig smart, hjemmeside klare for mig. Fakturaer kan den smarte hjemmeside åbenbart også klare. Min egen hjemmeside var alligevel ikke det sværeste at lave. Konsultationerne foregår over telefonen, så man på den måde kan befinde sig i sin komfortzone. Uden mit netværk havde jeg helt sikkert stadig stået som det største spørgsmålstegn og kukkeluret, men sådan er det ikke idag. Idag er jeg nemlig klar.

Jeg glæder mig tosset meget til at komme sådan rigtig igang. Til at starte med tilbyder jeg tre forskellige forløb, som du kan læse mere om lige her. Udover det kan du også læse en anmeldelse fra en tidligere klient, så du kan få et billede af, hvordan jeg griber mine konsultationer an. Jeg skriver selvfølgelig også om mig selv og min erfaring som diætist og kostvejleder, og sidst men ikke mindst kan du skrive dig op til en uforpligtende samtale lige her.

Nu sidder du måske og tænker, at bloggen bliver min måde at komme ud til folk på, og det vil den også blive. Dog går jeg meget op i stadig at holde de to ting adskilt. Bloggen bliver altså ikke en reklameplatform for min virksomhed, og jeg vil stadig skrive indlæg om alt og intet. Bloggen skal ikke glemmes eller gemmes væk. Den skal forblive som nu, småtosset og forvirret til tider, fyldt med tankemylder og engang imellem præges af en opskrift eller to.

Følg mig på Facebook, Instagram og Snapchat: nadjavienberg

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 14.07.55

Jeg er startet op som selvstændig klinisk diætist, og er du interesseret i at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Så læs mere her