20 ting jeg elsker

Fordi nogle gange er det bare rart at liste de ting man elsker op, store som små, og nogle gange er det egentlig nok også meget godt lige at huske sig selv på dem. Derfor er her 20, små og store, glæder, som jeg knuselsker i min hverdag, hver dag. Og hey, del da endelig et par af jeres små glæder, det er så hyggeligt at læse. Min familie. Punktum. Min(e) bedste ven(ner). Jeg har flere, da jeg ikke rigtig kan finde ud af at vælge én. Fik engang af vide, at man kun kan have én bedste ven, men det synes jeg er en dårlig regel. Retro stilen, og at gå i genbrug. Jeg vil langt hellere pynte mit hjem med retro ting, end...

Det her tager jeg med mig #uge39

Et par punkter jeg har lært, eller ting jeg har mindet mig selv om, i uge 39, som jeg vil øve mig på at huske fremad, og som jeg derfor også lige vil dele med jer. Hvor vigtigt det er, at tale om det der presser. En ting jeg jo godt ved, men lige minder mig selv om. Tal om det, stort som småt. Nu er det ikke fordi jeg skal opfordre dig til at slynge lort ud til højre og venstre, bare fordi du har haft en dårlig dag, men jeg mener oprigtigt, at er der nogen der generer dig så tal! Er der noget der giver dig uro indeni og ondt i maven. Så tal om det. Det er ikke...

Vi har årsdag

Sådan ser man forresten ud, når man 1) er meget begejstret, 2) skal have styr på hår, flag og smil imens man 3) får overbalance. Det kender vi jo alle. Grunden til min begejstring er simpel, det er nemlig idag, 4 år siden, helt præcist d. 30.09.2013, at jeg udgav mit første blogindlæg. Hvilket betyder, at vi idag har årsdag bloggen og jeg. Jeg kan huske det var med et nervøst sind, at jeg klikkede udgiv på mit første indlæg. Det var her min blogrejse begyndte. Dengang havde jeg ingen forventninger til, at bloggen skulle blive det den er idag – og det tror jeg har været min bedste drivkraft, at jeg altid har blogget, fordi lysten har været der, med...

Om at rødme

Det her indlæg går ud til alle, som på et eller andet tidspunkt har stået nervøst foran en forsamling. Jeg ved, at vi er mange der kan relatere til svedpletterne under armene, de rystende hænder, hjertet der er ved at kravle ud af halsen på en og, ikke mindst, de røde kinder som blusser op så det halve kunne være nok. For mig har rødmen altid været den dominerende. Derfor går det her indlæg også ud til mig selv. Jeg har hadet at fremlægge, lige siden man startede med det i folkeskolen, i hvad 5-6 klasse? Lige siden dér har det været det værste jeg vidste ved skolen. Jeg sov ikke den halve nat. Prøvede at fremprovokere en halvbetændelse, eller anden “du bliver...

Vær. Dig. Selv

Jeg gik forbi to veninder da jeg var på vej ned at handle. Den ene veninde sagde til den anden, at hun skulle være sig selv og lytte til det hun følte var rigtig. Jeg kender ikke den dybere mening med samtalen, men den jeg hæftede mig ved de tre ord, vær dig selv. Jeg har bemærket, at de bliver nævnt oftere og oftere. Bliver nævnt på de sociale medier, bliver nævnt af veninder til hinanden, bliver sikkert også nævnt under de fleste psykolog sessioner. Tre ord som er blevet meget populære, men som til trods for det, ikke er blevet lettere at leve op til. Man skulle egentlig tro, at det var noget af det nemmeste at udleve, ikke?...